Gå til hovedindhold
Nyheder fra Teknik og Miljø

3.436 trafikanter har kørt over for rødt i kryds på Ringvejen

På de første 21 dage i marts er der 163 trafikanter, der dagligt er kørt over for rødt i krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej. Rådmand Nicolaj Bang og borgmester Jacob Bundsgaard henvender sig nu igen til justitsministeren for få gang i forsøget med rødkørselskameraer.

23. mar. 2023

Indhold

    Det har længe stået højt på byrådets ønskeseddel, at der kommer gang i et forsøg med rødkørselskameraer i krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej. Formålet med forsøget er at begrænse antallet af trafikanter, der kører uforsvarligt

    Teknik og Miljø har lagt spoler i vejen, der registrerer, om trafikanterne kører over for rødt, men kameraerne, som filmer nummerpladerne på de trafikanter, der kører over for rødt, skal derimod sættes op af Rigspolitiet og lader vente på sig. Rigspolitiet har tidligere begrundet forsinkelsen med ”omorganisering”. Det er spolerne, der har registreret, at der fra den 1. til 21. marts er 3.436 bilister, der er kørt overfor rødt.

    "Tallene efterlader ingen tvivl. Det er stærkt problematisk, at vi ikke er kommet i gang med et forsøg, hvor vi forhåbentlig kan høste værdifulde erfaringer, som kan bruges i både det pågældende kryds og andre steder i landet, så vi kan få øget trygheden og færdselssikkerheden. Hvis vi skal bekæmpe vanvidsbilsme kræver det en målrettet indsats fra alle parter. Vi er klar til at yde vores, og det håber jeg også, at den nuværende justitsminister og regering er. Jeg er dog meget glad for den store og vedvarende indsats, som Østjyllands Politi yder for at øge trafiksikkerheden i området", siger Nicolaj Bang, rådmand, Teknik og Miljø.

    Der har ad flere omgange været rettet henvendelse til tidligere ministre uden, at det er lykkedes at få gang i det forsøg med rødkørselskameraet, som den daværende transportminister og justitsminister blev enige om i januar 2021.

    Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard opfordrer også justitsministeren til at få gang i forsøget med rødkørselskameraerne.

    "Vi har endnu engang henvendte os for at appellere til, at ministeriet prioriterer de nødvendige ressourcer til at få gennemført projektet. Vores aktuelle tal viser med al ønskelig tydelighed, at der et alvorligt problem – og at der må gøres noget nu. Rødkørselskameraerne kan i krydset være en del af løsningen til at indskrænke vanvidskørsel. Det er samtidig vigtigt at opfordre til, at trafikanterne strammer op og overholder færdselsreglerne, inden der sker flere dødsulykker!", siger Jacob Bundsgaard, Borgmester.

    Aarhus Kommune kan ikke selv opsætte kameraerne, da det er en politiopgave at udskrive bøder og retsforfølge bilister, der bryder færdselsloven.

    Fakta

    Spolerne har registret det som en rødkørsel, når der har været gult lys i fire sekunder.
    Spolerne er lagt ned i alle vejbaner i begge retninger på Åby Ringvej. Der er ingen spoler på Edwin Rahrs Vej.

    Så mange er kørt over for rødt i krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej 1.-21. marts.

    Dato Antal rødkørsler
    1. marts 220
    2. marts 234
    3. marts 232
    4. marts 87
    5. marts 73
    6. marts 166
    7. marts 159
    8. marts 200
    9. marts 183
    10. marts 186
    11. marts 82
    12. marts 74
    13. marts 165
    14. marts 168
    15. marts 233
    16. marts 191
    17. marts 198
    18. marts 92
    19. marts 68
    20. marts 213
    21. marts 213
    I alt 3436