Prognose: Det økonomiske pres på socialområdet fortsætter
I foråret vedtog et flertal i byrådet store besparelser på socialområdet, men trods omstillingsplanen står området til at mangle mere end 600 millioner kroner i 2030. Det understreger behovet for at finde langsigtede løsninger i de kommende budgetforhandlinger. Tiden er til at løse og ikke lappe, lyder det fra rådmand Louise Svenstrup.
I april stod et flertal i byrådet bag besparelser på social- og beskæftigelsesområdet for 305 millioner kroner. Den såkaldte omstillingsplan skulle bringe det økonomisk pressede socialområde nærmere balance, men ifølge rådmand Louise Svenstrup har besparelserne kun lappet og ikke løst de økonomiske udfordringer.
”Vi er stadig i gang med at implementere besparelserne fra omstillingsplanen, som har store konsekvenser for mange aarhusianeres hverdag. Den barske virkelighed er dog, at vi kommer til at stå i sparerunde efter sparerunde, hvis ikke vi én gang for alle løser de massive økonomiske udfordringer på socialområdet,” fortæller Louise Svenstrup, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.
Mangler 600 millioner om fire år
På trods af omstillingsplanen viser prognosen, at social- og beskæftigelsesområdet allerede næste år vil mangle knap 140 millioner kroner. I 2030 vil de økonomiske udfordringer være vokset til mere end 600 millioner kroner, hvis udviklingen fortsætter som de seneste år.
”Flere og flere mennesker får brug for en social indsats, men i Aarhus er budgetterne ikke fulgt med udviklingen. Selvom vi strækker pengene længere, slår udviklingen store huller i økonomien. Det skaber usikkerhed om velfærden både nu og i fremtiden, og derfor skylder vi sårbare og udsatte aarhusianere at råbe op om behovet for politisk prioritering og stabilitet,” siger Louise Svenstrup.
De økonomiske udfordringer på socialområdet skyldes, at stadigt flere aarhusianere får brug for støtte fra socialområdet, at borgerne oplever mere komplekse udfordringer samt at udgifterne på området generelt er stigende. På trods af besparelser, interne omprioriteringer og løbende tilførsler i budgetaftaler følger socialområdets økonomi ikke udviklingen.
Partierne bag omstillingsplanen anerkendte derfor i forårets aftale, at der er behov for at adressere den strukturelle ubalance på området i det kommende budget.
”Forligspartierne har forpligtet sig til at finde langsigtede løsninger for socialområdet. Det ansvar håber jeg, at de vil leve op til i årets budgetforhandlinger. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg vil kæmpe for en ny budgetmodel, hvor økonomien matcher det stigende behov og de stigende udgifter. Vi er en kommune med en sund økonomi, og det er ikke rimeligt, at de aarhusianere, der har allermest brug for vores velfærdssamfund, må se til, mens vi prioriterer pengene på billig transport og storslået byggeri,” siger Louise Svenstrup.
Om de økonomiske udfordringer på socialområdet
I april vedtog forligspartierne bag Budget 2026 en omstillingsplan på social- og beskæftigelsesområdet med besparelser for i alt 305 millioner kroner fuldt implementeret. Bag aftalen stod Liberal Alliance, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne.
Omstillingsplanen skulle bringe området nærmere balance på kort sigt, men løser ikke de økonomiske udfordringer. De seneste prognoser for viser et forventet merforbrug på social- og beskæftigelsesområdet på knap 140 millioner kroner i 2027 voksende til mere end 600 millioner kroner i 2030.
Forligspartierne var derfor enige om at adressere den langsigtede strukturelle ubalance socialområdet i budgetforliget for 2027, fx ved justering af områdets budgetmodel.
Det er primært myndighedsområdet, fx køb af botilbudspladser, der driver de økonomiske udfordringer, men også stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og hjemløseområdet.
Om socialområdets budgetmodel
Socialområdets budgetmodel blev vedtaget i Budget 2012 og har ikke fået en grundlæggende opdatering siden. Det er en demografisk model, hvor budgetterne løbende reguleres efter befolkningsudviklingen i kommunen.
Områdets økonomi er dog udfordret, fordi andelen af aarhusianere med behov for støtte fra socialområdet er steget markant siden 2012. Mens der er blevet 18 procent flere aarhusianere, er antallet af voksne med behov for en social indsats steget med 50 procent.
Samtidig stiger udgifterne til støtten. Budgetmodellen tager udgangspunkt i udgiftsniveauet i 2011, men siden da er udgifterne til voksne med en social indsats steget med 64 procent.