Beskæftigelsesreform: Aarhus vil sikre stærk jobindsats trods store besparelser
Beskæftigelsesreformen sætter ledige og kommuner fri af en lang række krav og regler, men betyder samtidig et markant lavere budget til området. Nu har byrådet i Aarhus besluttet, hvordan reformen skal omsættes til effektive indsatser for ledige aarhusianere.
Med beskæftigelsesreformen får kommunerne større frihed til at tilrettelægge en beskæftigelsesindsats, der passer til lokale forhold og den enkelte borger. Onsdag tog byrådet stilling til, hvordan de nye muligheder skal omsættes i Aarhus.
”Vi vil være det effektive bindeled, som sikrer aarhusianerne job og virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for. Med reformen slipper vi for mange bureaukratiske benspænd og tossede processer og kan i stedet fokusere vores indsats der, hvor behovet egentlig er. Det håber jeg, vil skabe større tillid på et område, der i mange år har været under heftig debat,” siger Michael Christensen, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.
Det er ikke hverdagskost, at Aarhus Kommune implementerer en reform af den størrelse. Derfor ligger der en stor inddragelsesproces og et omfattende udviklingsarbejde bag, og der venter også et stort arbejde fremadrettet, nu hvor politikerne har sat den overordnede retning. Fokus er på at skabe løsninger, der gør det enklere at være ledig, virksomhed, samarbejdspartner og medarbejder, fortæller rådmanden:
”Reformen stiller krav om én samlet indgang for virksomhederne, men I Aarhus går vi skridtet videre og skaber én samlet indgang for borgerne, både fysisk og digitalt. Det skal være nemt at møde og samarbejde med os, og de ledige skal opleve, at hjælpen fra Job Aarhus tager udgangspunkt i lige netop deres situation og behov. Vi slipper kontrolregimet og sætter i stedet medarbejdernes faglighed fri til at finde de gode løsninger i samarbejde med borgere og virksomheder,” fortæller Michael Christensen.
Større frihed kommer med en pris
Reformen medfører blandt andet markant færre målgrupper, mindre bureaukrati og detailstyring, afskaffelse af jobcenterpligten og færre krav om samtaler for ledige. Men med et mere enkelt beskæftigelsessystem følger også et markant lavere budget til indsatsen.
I Aarhus Kommune skal der årligt spares knap 160 millioner kroner på beskæftigelsesindsatsen, når reformen er fuldt indfaset i 2030. Det svarer til cirka 25 procent af områdets budget.
I foråret fik rådmanden politisk opbakning til den overordnede fordeling af besparelserne, men nu har byrådet forholdt sig til, hvordan den faglige indsats og økonomien fremover skal balanceres.
”Vi skal fortsat bidrage til et stærkt arbejdsmarked i Aarhus og bruge kræfterne der, hvor der er et reelt behov. Det betyder, at ressourcestærke ledige, der kan selv, ikke skal trækkes med unødvendige samtaler og dokumentation. Vi skal i stedet fokusere på dem, der har brug for en hjælpende hånd og på de unge, som skal have foden indenfor på arbejdsmarkedet,” siger Michael Christensen.
Det betyder blandt andet, at antallet af samtaler reduceres for alle målgrupper og tilpasses de lediges behov. Dagpengemodtagere kan i fremtiden selv vælge, hvad samtalerne med Job Aarhus skal have fokus på, og sygemeldte ledige, der forventes at være tilbage i job inden for 26 uger, kan helt slippe kontakten til Job Aarhus.
”Kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen og kommunens økonomi hænger uløseligt sammen. Hvis hver enkelt ledig blot går én uge mere uden job, risikerer hele besparelsen at blive ædt op af udgifter til ydelser. Derfor er jeg meget glad for, at byrådet vil følge udviklingen på området tæt og handle, hvis reformen får konsekvenser for beskæftigelsen i Aarhus,” siger Michael Christensen.
Kommunerne venter fortsat på, at den endelige hovedlov på beskæftigelsesområdet træder i kraft den 1. januar 2027.
Fakta
Om fremtidens beskæftigelsesindsats i Aarhus:
I Aarhus er den kommunale beskæftigelsesindsats samlet under Job Aarhus, som skal være det effektive bindeled mellem ledige og byens virksomheder.
Der ligger et stort udviklingsarbejde bag udmøntningen af beskæftigelsesreformen i Aarhus, hvor både politikere, ledige, medarbejdere, virksomheder, organisationer og samarbejdspartnere har bidraget med input til, hvordan vi tilrettelægger fremtidens indsats inden for de nye rammer, så flest muligt bliver en del af et arbejdsfællesskab.
Om beskæftigelsesreformen:
I april 2025 indgik den tidligere regering aftale om en omfattende reform af beskæftigelsesindsatsen. Udmøntningen af reformen sker i flere etaper. De første ændringer trådte i kraft 1. februar 2026, mens den endelige hovedlov, som behandles i Folketinget til efteråret, forventes at træde i kraft 1. januar 2027.
Intentionerne i reformen er at sikre borgerne en mere værdig beskæftigelsesindsats ved at give kommunerne større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen lokalt, give mere plads til det faglige skøn og reducere proceskrav.
Med reformen følger også et markant lavere budget til beskæftigelsesindsatsen. I Aarhus Kommune skal udgifterne på området reduceres med 159,6 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset i 2030.