Rådmand præsenterer Aarhus-model for nytteindsats

Sidste år præsenterede regeringen en 37-timers arbejdspligt for borgere med et integrationsbehov, som modtager offentlig forsørgelse. Og med budgetforliget for 2022 besluttede byrådet i Aarhus at intensivere og investere i arbejdet med nytteindsats.

Nu fremlægger social- og beskæftigelsesrådmand Anders Winnerskjold en konkret model for, hvordan man i Aarhus vil tilrettelægge nytteindsatsen, så den kommer både borgere og byen til gavn.

”Det er en sund logik, at der med rettigheder følger pligter. Men det har samtidig været vigtigt for os at skabe en model for nytteindsats, som reelt hjælper aarhusianere med et integrationsbehov tættere på arbejdsmarkedet,” siger Anders Winnerskjold, social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus Kommune, og fortsætter:

”Udgangspunktet for Aarhus-modellen er, at borgerne skal i så mange timers ordinær beskæftigelse som muligt. Resten af tiden skal de indgå i meningsfulde aktiviteter, der kan klæde dem på til en fremtid med job. Derfor investerer vi først og fremmest i at skabe småjobs på både offentlige og private arbejdspladser, men også i danskundervisning, uddannelsesforløb, praktikker og andre former for opkvalificering.”

Aarhus-modellen skal skabe 500 nytteindsatser over de næste to år og består af tre spor: Ordinære jobs, forløb under Integrationsuddannelsen (IGU) og jobpakker med et fast ugentligt timekrav. Ved første samtale med borgeren i jobcentret, vurderer jobkonsulenten, hvilket af de tre spor i nytteindsatsen, borgeren skal indgå i.

Første spor er en intensiveret indsats for borgere, der i dag er i beskæftigelse, og som med få ekstra timer kan blive selvforsørgende. Derudover skal der oprettes flere IGU-forløb, som kombinerer branchespecifik undervisning og ansættelse i en lønnet praktik.

De borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, skal i et jobpakkeforløb. Jobpakken tilrettelægges ud fra en individuel vurdering og i samarbejde med den enkelte borger, og den består af indsatser, der skal styrke borgerens muligheder for at komme i arbejde. Det kan være sprogundervisning, praktikker, sundhedstilbud og løntilskud, som tilsammen udgør en pakke på op til 37 timer.

Byrådet i Aarhus investerede ved det seneste budgetforlig 10 millioner kroner i nytteindsatsen i Aarhus, og forventningen er, at halvdelen af nytteindsatserne skal skabes i samarbejde med private virksomheder og halvdelen på kommunale arbejdspladser. Fælles for indsatserne er, at de målrettes brancher, der i dag oplever mangel på arbejdskraft, fortæller Anders Winnerskjold:

”Nytteindsatserne har et dobbelt sigte, nemlig at få flere ledige i arbejde og samtidig hjælpe arbejdsgivere med den fremtidige rekruttering. Vi ved, at der er mangel på arbejdskraft inden for blandt andet velfærdsområderne. De ekstra hænder vil kunne mærkes her og nu, men kendskabet til opgaverne og arbejdspladsen kan også skabe grobund for et job inden for området.”

Der er indgået aftale om de første kommunale nytteindsatser, og Sociale Forhold og Beskæftigelse går nu i gang med at etablere nytteindsatser i samarbejde med private virksomheder inden for blandt andet transport-, lager- og servicebranchen.

Implementeringen af nytteindsats sættes i gang, når modellen er godkendt af byrådet. Aarhus-modellen for nytteindsats behandles i byrådet onsdag den 9. marts.

Læs mere om Aarhus-modellen for nytteindsats


Målgruppen for nytteindsats:
Målgruppen for nytteindsats er:

• borgere på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
• borgere, som har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i tre ud af de seneste fire år, og som ikke har bestået minimum Prøve i Dansk 2 eller ikke har gennemført 6. klasse

I Aarhus Kommune omfattes ca. 1550 borgere i alderen 18-67 år af nytteindsats. Heraf er cirka 20 procent jobparate, mens 80 procent er aktivitetsparate. Målgruppen består af 57 procent kvinder og 43 procent mænd. Størstedelen har sammensatte udfordringer, fx svage danskkundskaber, ingen uddannelse og dårligt helbred. Særligt kvinder med ikke-vestlig baggrund over 40 år er overrepræsenteret i gruppen.

Om jobpakker:
Det er forventningen, at langt størstedelen af målgruppen vil blive omfattet af et jobpakkeforløb.

Jobpakken sammensættes i samarbejde med borger efter en konkret og individuel vurdering og under hensyn til borgerens forudsætninger og behov. Jobpakkerne består af forskellige typer af prioriterede indsatser med fokus på, at borgeren kommer i lønnede timer. Rammen for jobpakkerne er et ugentligt timekrav, som for aktivitetsparate aarhusianere er minimum 25 timer, mens det for jobparate er 37 timer. Alle indsatser tæller med i timekravet, herunder småjob, virksomhedspraktik, nyttejob, danskundervisning, sundhedsindsatser og samtaler i Jobcentret.

Eksempel på jobpakke for aktivitetsparat borger:

Finansiering af Aarhus-model for nytteindsats:
Kommunens samlede nettoudgift ved etablering af 500 nytteindsatser blev i forbindelse med budgetforliget for 2022 vurderet til 10. mio. kr. Der er heri indregnet en forventet besparelse på forsørgelsesudgifterne på 3 mio. kr., hvormed den samlede investering udgør 13 mio. kr.
Heraf udmøntes de 8 mio. kr. nu, mens udmøntningen af de resterende 5 mio. kr. vil blive drøftet i forbindelse med evaluering af opstarten af indsatsen.

Om 37-timers arbejdspligt:
Regeringen præsenterede i september sidste år reformudspillet Danmark kan mere I, hvor et af hovedelementerne var en ny arbejdslogik, som indebærer 37 timers arbejdspligt for borgere på offentlig forsørgelse med et integrationsbehov. Nytteindsats bliver den primære indsats i arbejdspligten, og såfremt der indgås et politisk forlig, forventes lovgrundlaget for en mere fleksibel tilrettelæggelse af nytteindsatsen at ligge klar i starten af 2023.