Gå til hovedindhold
Nyheder fra Borgmesterens Afdeling

Nyt stadion i Aarhus: Tre projekter konkurrerer stadig

De seks arkitekt-hold i projektkonkurrencen om et nyt fodboldstadion i Aarhus er blevet til tre.
De skal nu bearbejde deres projektforslag, før man peger på en endelig vinder til november.

23. maj 2022

Indhold

    Tre projektforslag er så stærke, at bedømmelsesudvalget har valgt at udpege dem alle til ligeværdige vindere af det netop afsluttede udbud i arkitektkonkurrencen om et nyt fodboldstadion i Aarhus. Dermed går der nu en 2. udbudsrunde i gang, hvor de tre vinderforslag skal bearbejdes, før den endelige vinder bliver udpeget til november.

    De tre hold, der fortsat er med i konkurrencen om at tegne et nyt fodboldstadion til Aarhus, er:

    "Bedømmelsesudvalget har fundet, at alle seks forslag er af virkelig høj kvalitet, og at særligt tre projekter på hver deres måde har vinderpotentiale," siger Alvaro Arriagada, projektdirektør, Kongelunden

    "Men alle forslag har også haft elementer, der ikke var belyst tilstrækkeligt eller skal bearbejdes yderligere”, fortsætter Alvaro Arriagada. Derfor er han glad for, at man nu kan henvende sig direkte til tilbudsgiverne i modsætning til den første bedømmelsesproces, hvor bedømmelsesudvalget af hensyn til neutralitet i bedømmelsen ikke vidste, hvilket projekt der var tegnet af hvilket hold.

    Et spadestik dybere kræver tålmodighed

    ”Vi ved godt, at vi på den her måde strækker tålmodigheden hos en masse AGF-fans og andre langt. Men et stadionbyggeri på en så særlig placering er en ekstremt kompleks opgave, hvor arkitektur, funktionalitet, økonomi og andre væsentlige forhold alle skal gå op i en højere enhed. Derfor er det en god ting, at vi nu har mulighed for at komme et spadestik dybere med disse tre fantastiske forslag, før man udpeger en endelig vinder,” slutter Alvaro Arriagada.

    Det er forventningen, at bedømmelsesudvalget kan offentliggøre vinderprojektet til november. En to-faset bedømmelsesproces har hele tiden været et sandsynligt scenarium og skubber ikke til den aktuelle tidsplan. Et nyt fodboldstadion står efter planen klar i 2026.

    Projektforslagene vil blive offentliggjort og udstillet efter den endelige bedømmelse.

    Sidst opdateret: 4. september 2023