Gå til hovedindhold
Nyheder fra Børn og Unge

Velkommen til første spadestik for Ravnbakkeskolen og kunstgræsbanen i Nye

Aarhus Kommune (Børn og Unge og Kultur og Borgerservice) byder pressen velkommen til første spadestik for Ravnbakkeskolen og kunstgræsbanen i Nye d. 23. maj 2024.

Indhold

    Arrangementet starter kl. 12 ved velkomst af skoleleder for skolerne i Elev og Hårup, Jens Mathiasen og fællessang. Efterfølgende vil Rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom og rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad holde tale. De vil herefter tage første spadestik til den nye skole og kunstgræsbane sammen med omkring 200 elever.

    Skolen, som har fået navnet Ravnbakkeskolen, fremstår som en ’by i byen’, midt i naturen og på kanten af Nye. Skolen bliver opdelt i mindre huse, der danner små klynger, som hver især har deres særkende, med musik, mad, kreativitet og bevægelse som omdrejningspunkt. Visionen er at skolen og fritidscentret, ligesom kunstgræsbanen samler foreninger, familier og fællesskaber fra hele området. Byggeriet er planlagt til indvielse ved skolestart august 2026.

    Det er entreprenørvirksomheden C.C. Contractor, arkitektfirmaerne Kjaer & Richter samt Christensen & Co., der sammen med Landskabsarkitektfirmaet Lytt og Ingeniørfirmaet AFRY står for de ca. 14.800 kvm byggeri. WSP står for projekteringen af kunstgræsbanen.

    Se invitation til dagen

    Yderligere information

    Kontakt projektleder, Birgitte Andreasen, birgittea@aarhus.dk eller 40 22 69 39, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere informationer.


    Find mere info om byggeriet, der er DGNB sølv præcertificeret her: LAB i Nye | Rådet for Bæredygtigt Byggeri (rfbb.dk)

    Sidst opdateret: 21. maj 2024