Gå til hovedindhold
Nyheder fra Børn og Unge

Mere bevægelse i Aarhus - hvordan får vi alle med?

Tirsdag den 20. august kan alle borgere i Aarhus være med til at give input til, hvordan motion og bevægelse bliver en større del af aarhusianernes hverdag.

Indhold

    Ved visionsarrangementet “Mere bevægelse i Aarhus” inviterer Bevæg dig for livet til oplæg, workshops og networking med foreninger og organisationer. Håbet med arrangementet er at få inspiration til det fremtidige arbejde med at fremme bevægelse og foreningsdeltagelse i Aarhus.


    Tid: Tirsdag den 20. august 2024 kl. 16.30-19.00
    Sted: Aarhus Rådhus, Rådhushallen


    Bevæg dig for livet er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og idrætsorganisationerne DGI og DIF om at få flere i bevægelse og flere med i foreningslivets fællesskaber. Thomas Bach, næstformand i DIF siger:

    ”I DIF og DGI er vi meget begejstret for det gode samarbejde med Aarhus Kommune. Vi har stor respekt for den måde Aarhus Kommune på tværs af forvaltninger nu inviterer byens borgere til at give inputs til, hvordan vi fortsat kan udvikle aktive fællesskaber og hverdagsidræt for alle aldre i de århusianske idrætsforeninger.”

    Christian Budde, rådmand for Sundhed og Omsorg siger:

    ”En af de vigtige brikker, når vi snakker aarhusianernes sundhed og livskvalitet, er bevægelse og foreningsfællesskaber.”

    Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice siger:

    ”Et aktivt liv er godt for den fysiske og mentale sundhed og styrker livskvaliteten, derfor skal have endnu flere fysisk aktive aarhusianere. Jeg er glad for, at Bevæg dig for livet med dette visionsarrangement sætter fokus på hvordan vi får alle med ind i det sunde bevægelsesfællesskab.”

    Yderligere oplysninger

    Marie Madsen, Sundhedskonsulent/Projektleder for Bevæg dig for livet, Aarhus Kommune, madmari@aarhus.dk, 29 20 97 04.

    Om Bevæg dig for Aarhus

    Formålet med Bevæg dig for livet Aarhus er at understøtte, at flere borgere bliver fysisk aktive og at flere borgere bliver en del af en forening. 

    Bevæg dig for livet er skabt som en partnerskabsaftale mellem DIF og DGI.

    Formålet med visionsdagen den 20. august er at samle foreninger, organisationer og samarbejdspartnere, der arbejder med at få alle med i aktive bevægelsesfællesskaber – i og uden for foreningslivet.

    Program

    16.00: Dørene åbnes 
    16.30: Velkomst 
    16.45: ”Danmark i bevægelse – hvordan får vi de næste med?” – oplæg ved Jens Høyer-Kruse, Syddansk Universitet 
    17.00: Bazar der bevæger – Inspiration fra foreningslivet 
    17.30: Sandwich og workshops 

    Workshop 1: Hvordan skaber vi lighed i sundhed? 
    Workshop 2: Hvordan bygger vi bro til et liv med bevægelse? 
    Workshop 3: Hvordan skaber vi gode rammer for bevægelse? 
    Workshop 4: Hvordan igangsætter vi gode bevægelsesfællesskaber for alle? 

    18.30: Vi deler pointer fra workshops
    19.00: Tak for i dag

    Tilmelding

    Tilmelding via Aarhus Kommunes hjemmeside: Mere bevægelse i Aarhus – hvordan får vi alle med?

    Sidst opdateret: 27. august 2024