Gå til hovedindhold

Uddannelse, der fremmer ligestilling

Læs mere om Uddannelse, der fremmer ligestilling i Aarhus Kommune her.

Indhold

    Uddannelse, der fremmer ligestilling

    Når vi gerne vil have mangfoldighed blandt medarbejderne i Aarhus Kommune, er det væsentligt at være opmærksom på ligestilling og mangfoldighed ved ansættelse af nye medarbejdere. Det er vigtigt at møde ansøgerne uden forudfattede antagelser og forestillinger, så alle ansøgere har samme adgang til at komme i betragtning til jobbet.

    Derfor har vi gennemført et træningsforløb for den øverste ledelse og en stor del af de medarbejdere, der arbejder med rekruttering. Deltagerne fik redskaber og metoder til at opdage deres egne, ubevidste, forudfattede antagelser, og de trænede i at træffe beslutninger uden at lade sig påvirke af disse antagelser.

    Træningsforløbet er fulgt op af netværksaktiviteter efter afslutningen af forløbet, så viden holdes ved lige og erfaringer bringes i spil. I netværket fortsætter fokus på gode ansættelsesprocesser, der bidrager til mangfoldighed blandt kommunens medarbejdere.

    Netværket har også en vigtig opgave i at foreslå ændringer i processer og forhold vedrørende rekruttering og ansættelsesforløb. Det kan for eksempel være forslag vedrørende præsentationen af ansøgere i det digitale rekrutteringssystem, så forudfattede antagelser får mindre betydning. Det kan også være forslag om nye kommunikationstiltag, der øger kendskab til redskaber og metoder. Forslagene behandles i de relevante fora, som derefter sætter de nye tiltag i værk.

    Sidst opdateret: 13. august 2023