AnsøgningsPortalen
Send din ansøgning her.
Ansøgningsportalen
Kulturforvaltningen har i marts 2025 fået ny Ansøgningsportal. Ansøgninger og bevillinger er blevet overført fra den gamle portal og har du haft en igangværende bevilling, har du modtaget besked om ændringerne pr. mail. Hvis ikke, hører vi gerne fra dig.
Hvis du oplever tekniske problemer så kontakt support@grantone.dk / 30 14 22 06.
I Ansøgningsportalen kan du:
- Oprette og indsende ansøgninger
- Eftersende materiale til eksisterende ansøgninger
- Kommunikere med fonden om eksisterende ansøgninger
- Indsende udbetalingsanmodninger
Når du besøger Ansøgningsportalen for første gang, skal du registrere dig som bruger. Klik på Opret en profil nederst i log ind-boksen til højre og følg vejledningen.
Inden du laver en ansøgning:
- På hjemmesiden kan du gøre dig bekendt med kriterierne for ansøgninger til den pulje du ønsker at søge.
- Hvis du savner mere information eller rådgivning omkring din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os på kultur@aarhus.dk.
Det er en god idé at forberede dit materiale, før du begynder at udfylde en ansøgning:
- Gå igennem ansøgningsskemaet for den pågældende pulje, så du kan danne dig et overblik over, hvad ansøgningen kræver. Du finder et eksempel på ansøgningsskemaet under den enkelte pulje på siden her.
- Forbered de filer du vil/skal vedlægge ansøgningen, både i forhold til kravene om størrelse (størrelsen er angivet i det enkelte felt), længde og tilladte formater, som er følgende:
- Tekstfiler – skal uploades som PDF-fil
- Billede- og lydfiler - specielt for Musikpuljen bedes musikfilerne vedlægges som MP3.
Obligatoriske felter er markeret med en stjerne*. Nogle af felter er markeret med (*) og det betyder, at du kan vælge mellem 2 felttyper; at skrive i et felt eller uploade en fil. Vær også opmærksom på følgende:
Ved skrivefelter er der et max. antal anslag. Du kan se antal anslag, du har brugt under feltet. Vær opmærksom på at linjeskift, bullets o.l. fylder meget og kan snyde i forhold til det oplyste forbrug af anslag.
Oplysningerne skal gemmes løbende, så husk derfor at trykke ’gem kladde’, inden du går til næste side. Gør du ikke det, vil felterne på den aktuelle side gå tabt.
Når du har indsendt din ansøgning sker der følgende:
- Du vil modtage en bekræftelse på e-mail med oplysning om sagsnr.
- Vi vil kontakte dig, hvis vi har brug for yderligere oplysninger. I den forbindelse kan vi vælge at åbne ansøgningen for dig i AnsøgningsPortalen, så du kan tilføje yderligere tekst/filer
- Endeligt svar vil blive fremsendt på e-mail samt på din brugerprofil
- Hvis du får tilsagn om støtte, vil betingelserne for at få udbetalt bevillingen være beskrevet i det vedhæftede dokument 'bevillingsbetingelser', bl.a.:
-
- Regnskabsregler herunder reglerne/mulighederne vedr. fremsendelse af bilag til regnskabet
- Sidste frist for at indsende regnskab
- Hvordan du indsender regnskabet
- Udbetalingsmuligheder
Har du indsendt en ansøgning og vil redigere denne, kan du skrive til os via dialogværktøjet på din brugerprofil. Så åbner vi ansøgningen for dig, hvorefter du blot indsender ansøgningen igen.
Har du indsendt en ansøgning og ønsker at trække den tilbage, kan du klikke på 'træk ansøgning tilbage' under 'stamdata' på din ansøgning.
Udbetalingsanmodninger behandles indenfor 1 arbejdsuge. Bemærk, at behandlingstiden for udbetalingsanmodninger kan være længere i ferieperioder.
Ifølge EU's persondataforordning – også kaldet GDPR – har vi pligt til at oplyse om, hvorfor og hvordan vi opbevare personlige data og rettighederne i den forbindelse. I en ansøgning vil vi have personlige oplysninger for den der opretter ansøgningen samt for de personer, som er nævnt i ansøgningen.
Af hensyn til regler om behandling af personfølsomme data, er det er kun oplysningerne om ansøgers navn og ansøgers hjemby og projektansvarliges navn der overlades til eventuelle kunstfaglige råd. Disse er til gengæld afgørende for deres behandling af sagen ifølge retningslinjerne for puljen om ansøgers tilhørsforhold til Aarhus Kommune.
For at kunne overholde dette, er det vigtigt, at der ikke bliver oplyst irrelevante personlige oplysninger i de filer, som vedlægges ansøgningen. Et eksempel: ved vedlæggelse af CV skal der kun fremgå personens
navn og bopælskommune.
Læs om vores behandling af personlige data her.
Nyt ansøgningssystem
Kulturforvaltningen har fået nyt ansøgningssystem, som betyder at du nu skal oprette en profil og ansøge via nedenstående linket her.
Spørgsmålene i ansøgningsskemaet og krav til formalia er de samme.
Ligesom i det gamle system, vil du via den profil du opretter, kunne se tidligere ansøgninger/bevillinger. Hvis du har en igangværende bevilling, vil udbetalinger som noget nyt skulle anmodes igennem systemet. Vejledning hertil vil fremgå inde på din profil, men du kan altid ringe til vores administrator på 21 99 69 33, hvis du har brug for hjælp. Alle bevillingsmodtagere med en igangværende sag vil modtage en separat mail omkring procedure for udbetalinger og afrapportering i det nye system.
Kontakt os
Har du spørgsmål til brugen af AnsøgningsPortalen kan du kontakte:
Mariann Skytthe
Kulturforvaltningen
Telefon: 2199 6933
E-mail: marsky@aarhus.dk
Oplever du tekniske problemer med login eller indsendelse af din ansøgning, skal du kontakte:
GrantOne
E-mail: support@grantone.dk
Tlf.: 30 14 22 06.