Internationalt Rejselegat
Aarhus Oliefabriks Fond for Almene Formåls ”Internationale Rejselegat” for børn og unge fra aarhusianske idrætsforeninger og spejderforeninger (uniformerede korps).
Baggrund og formål
Aarhus Oliefabriks Fond for Almene Formål har et rejselegat til støtte for børn og unges muligheder for at få internationale oplevelser via idræt og bevægelse.
Legatet har til formål at støtte aarhusianske idrætsforeninger og spejderforeninger (uniformerede korps), der ønsker at skabe internationale oplevelser for deres børn og unge til og med 18 år i forbindelse med deres foreningsaktiviteter .
Legatet kan yde tilskud til rejse og ophold i forbindelse med en foreningens deltagelse i træning, stævner, opvisning, spejderture eller lignende i udlandet.
Idrætsforeninger og spejderforeninger (uniformerede korps) hjemmehørende i Aarhus Kommune, som er godkendt i henhold til Folkeoplysningsloven.
Der kan uddeles op til 10.000 kr. per ansøgning.
Der vil ved prioriteringen af ansøgningerne blive lagt vægt på følgende kriterier:
- Nye ansøgere vil blive prioriteret frem for ansøgere, der tidligere har fået støtte
- At legatet tildeles en bred vifte af foreninger og sportsgrene/aktivitetstyper
- Rejsens formål og hvordan rejsen understøtter det sociale miljø i foreningen
- Antallet af deltagere på rejsen
Legatet kan ikke gives til enkeltpersoners deltagelse i udenlandske ophold, f.eks. konkurrencer, stævner, studieophold og lignende. Der gives ikke legatmidler til rejser, der er afholdt inden ansøgningsfristens udløb.
Næste ansøgningsfrist til legatet er mandag den 27. januar 2025.
Der kan søges til udlandsrejser, som foretages i perioden 15. marts 2025 - 15. marts 2026 (begge dage inklusive).
I søger legatet via nedenstående ansøgningsskema. Husk at der også skal medsendes et budget.
Indsend ansøgning og budget via e-mail til sport-fritid@aarhus.dk som en scannet pdf-fil med underskrift eller via tydeligt foto af underskrevet skema og budget. Husk også at medsende et budget. Alternativt som almindelig post.
Tilsagn eller afslag forventes at blive meddelt i begyndelsen af marts 2025. Rådmanden for Kultur og Borgerservice og Bestyrelsen for Aarhus Oliefabriks Fond for Almene Formål afgør i fællesskab, hvilke ansøgninger, der skal imødekommes.
Rejselegatet administreres af Sport & Fritid, Aarhus Kommune, N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C.
Ansøgningsskema Internationalt Rejselegat
Hent ansøgningsskema til Internationalt RejselegatSport & Fritid
N.J. Fjords Gade 2
8000 Aarhus C
Anne Sloth
Telefon: 5240 0313
Mail: aks@aarhus.dk