Temamøde 5 - Alternativer og samspil mellem by og havn

Emnet ”Alternativer og samspil mellem by og havn” er udvalgt på baggrund af den tidligere runde af temamøder, hvor der bl.a. er blevet stillet skarpt på forholdet mellem by og havn, samt stillet spørgsmål til hvorvidt forholdet har ændret sig, og hvilken en betydning det har for den fremtid vi ser ind i. Siden første runde af temamøder har byrådet vedtaget og bestilt en undersøgelse af alternativer til den ansøgte udvidelse af Aarhus havn. Det drejer sig bl.a. om bedre udnyttelse af den eksisterende havn, dryport ved Framlev, samarbejde med Grenå havn og en alternativ udvidelse af havnen mod nordøst.

Formålet med møderne er at skabe det bedste grundlag for politisk behandling gennem åbenhed og gennemsigtighed om valgene, prioriteterne og vægtningen af de mange og store spørgsmål. Deltagerne inviteres ind i et rum, hvor nøgleinteressenter sammen med videnspersoner/fagpersoner skal være en aktiv del af at hjælpe med at belyse bekymringer og tvivlsspørgsmål omkring havneudvidelsen og indgå i en dialog omkring de udvalgte emner. Aarhus Kommune ønsker at få forskellige holdninger og opfattelser belyst. Det er ikke målet, at vi skal blive enige, men at vi skal blive klogere på dilemmaer.

Dette skal være med til at sikre, at Aarhus Kommune får belyst og kvalificeret de forskellige dilemmaer, som senere skal indgå i den myndighedsindstilling Teknik og Miljø fremviser for politikerne. Dette er derfor en vigtig del af at kvalificere byrådets beslutningsgrundlag.

Ledelsen, Aarhus Kommune:

Nicolaj Bang - Aarhus Kommune, Rådmand for Teknik og Miljø

Luise Pape Rydahl - Aarhus Kommune, Forvaltningschef Teknik og Miljø

Christian Mølgaard – Aarhus Kommune, Juridisk chef

Havnen:

Thomas Haber Borch – Aarhus Havn, Direktør

Henrik Munch Jensen - Aarhus Havn, Økonomichef

Kim Meilstrup - Aarhus Havn, Projektleder på udvidelsen

Anne Zachariassen – Aarhus Havn, Driftsdirektør

Daniel Møller Jensen – Aarhus Havn

Faglige konsulenter:

Thomas Gierlevsen - COWI, Assisterende projektleder på miljøkonsekvensrapporten

Poul Sørensen, COWI

Interessenter:

Svend Erik Kristensen - Beskyt Aarhusbugten

Jens Jensen - Beskyt Aarhusbugten

Peter Brøndum - Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus

Rie Øhlenschlæger - Akademisk Arkitektforening

Jens Peter Schou Nielsen - Friluftsrådet Aarhus Bugt

Bente H. Steffensen – Aarhus Transport Group

Peter Sørensen – Aarhus Transport Group

Tine Kirk Pedersen - Danske Havne

Jakob Svane - Danske shipping- og havnevirksomheder

Marc Perera Christensen – Dansk Erhverv

Ole Mikkelsen - Fællesråd Aarhus Ø

Henrik Olsen - Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd

Søren Matthiesen – Holme, Højbjerg og Skåde Fællesråd

Fagpersoner:

Claus Lassen – Aalborg Universitet

Rasmus Thomsen – HBS Economics

Sarah Nielsen – HBS Economics

Esben Schultz– HBS Economics

Moderator:

Simon Kratholm Ankjærgaard

Aarhus kommune:

Christina Palmstrøm - Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling

Rikke Baattrup Sørensen - Aarhus Kommune, borgerinddrager

Katja Kristensen Tøttrup - Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling

Dorte Ringgaard Simonsen - Aarhus Kommune, Byplanlægger

Mikkel Staffensen – Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling

Johannes Møller Christensen - Aarhus Kommune, Teknik og Miljø

Forvaltningschef Luise Pape Rydahl ledte mødet, som blev faciliteret af professionel moderator Simon Ankjærgaard (ekstern hyret). Desuden var Teknik og miljøs borgerinddrager til stede som visuelfacilitator.

Indledningsvist rammesatte Luise Pape mødet.

Efterfølgende fremlagde HBS Economics opdraget fra byrådet og det foreløbige arbejde ift. alternativer. Mødedeltagerne fik efterfølgende mulighed for at komme med input til arbejdet.  

Desuden præsenterede professor Claus Lassen betragtninger ift. hvordan forholdet mellem havn og by har udviklet sig, og perspektiver ift. den forestående beslutning. Oplægget kan tilgås her

Derudover fremlagde fællesrådene (Aarhus Ø; Langenæs og Frederiksbjerg; Holme, Højbjerg, Skåde) deres perspektiver ift. byens udvikling og sammenhæng til havnen. Oplægget kan tilgås her

Moderator styrede introduktion, spørgsmål til oplæggene, opsamlingen og debat i plenum.

Indledningsvist bød Nicolaj Bang velkommen. Han italesatte den respons, vi har modtaget på den første borgerkonference, hvor mange har udtrykt utilfredshed med indholdet. Nicolaj lovede et andet fokus på borgerkonference nr. 2.

Dernæst rammesatte forvaltningschef Luise Pape Rydahl temadrøftelsen. Hun pointerede at temamøderne er til for at styrke myndighedsbehandlingen, og det beslutningsmateriale der skal ligge til grund for byrådets behandling. Samtidig præciserede hun, at det netop er myndigheden, der står med ansvaret for opgaven.

Luise kommenterer derefter på dagens tema, ”samspil mellem byen og havnen” og forklarer, at det er på kanten af myndighedens arbejde med lokalplan og VVM. Dog har temamødedeltagerne mange gange udtrykt ønske om at drøfte byens og havnens samspil i flere sammenhænge. Og det har også sin berettigelse ind i det politiske rum. Claus Lassen fra Aalborg Universitet var inviteret tilbage til temadrøftelsen. Denne gang for at holde et oplæg om havnens og byens forhold. Desuden er fællesrådene inviteret til at komme med et oplæg om deres synspunkter.

Desuden skal dele af mødet handle om arbejdet med at undersøge de fire alternativer som byrådet har ønsket, bliver undersøgt. Man vil gerne på dette møde invitere temamødedeltagerne til at komme med bidrag til det igangværende analysearbejde, som foretages af HBS Economics.

HBS Economics fremlagde deres foreløbige arbejde med belysning af de fire alternativer; samarbejde med Grenå havn, dryport ved Framlev, bedre udnyttelse af det eksisterende havneareal og en udvidelse mod nord på havnen. HBS Economics lagde vægt på, at de analyser af alternativer som er blevet bestilt, vurderer ud fra tre parametre: kapacitet, omkostninger og klimabelastning. Men at analysen i øvrigt baserer sig på den eksisterende viden, bl.a. Rambølls analyse af behov ud fra et basisscenarie. Der er dog en anerkendelse af, at det er behæftet med usikkerhed. Analysearbejdet er en vurdering af potentialer ved de forskellige mulige alternativer, som leveres tilbage til den politiske beslutning. Det er HBS´s opgave at belyse mulige alternativer, så den viden kan indgå i den politiske behandling.

Oplægget fra HBS Economics lagde op til en fri drøftelse i grupper af de deltagende interessenter. De gjorde det klart, at de gerne tog imod bidrag, men de alene kan gå videre med det, der ligger indenfor rammen af det opdrag, de er blevet givet.

Grupperne fremlagde nogle punkter for HBS Economics, som de ønsker belyst gennem deres analysearbejde. Grupperne afleverede deres bidrag skriftligt til HBS, som ville bearbejde materialet til næste møde.

Der blev udtrykt ønske om at vide, hvordan gods og varer, der kommer ind i Aarhus, fordeler sig ud i landet, og hvor containerne brydes, som grundlag for at tale om alternativer. Repræsentanter fra erhvervslivet fortæller, hvordan markedet af sig selv sørger for, at transporten minimeres. Der var også et ønske om at se beregninger fortaget på baggrund af 0-vækst eller negativ vækst i forbrug/handel.

Claus Lassen fra Aalborg Universitet startede sin præsentation ud med at give nogle betragtninger ift. hvordan der er sket en udvikling af transport og havne brug. Claus fremlæggelse kan ses her. Tidligere fungerede havne som indtægtskilde, i form af fiskeri, for hele byen, mens den i dag i langt højere grad fungerer som infrastruktur for mennesker og gods. Han italesatte samtidig det dilemmafyldte forhold mellem økonomiske gevinster og samfundstendenser/konsekvenser. Herefter bemærkede han, at der netop er et spænd mellem det at være en transit by og en leveby, men at det godt kan forenes. Denne betragtning blev fulgt op af et eksempel vedr. Schiphol lufthavn i Holland, hvor de erhvervsmæssige interesser stod i stor kontrast til borgernes interesser, og hvordan man nedsatte et forum med repræsentanter fra begge sider. Herefter lykkes det at nå et sted hvor interesserne kunne bøje sig mod hinanden, og man opnåede en form for tålelig uenighed. Claus Lassen pointere herefter, at det blandt andet havde betydet at man aftalte et loft på hvor meget trafik der måtte gå igennem lufthavnen, hvilket samtidig havde betydet en prioritering af hvad der fik lov til at komme igennem lufthavnen.

Repræsentanter fra fællesrådene (Holme, Højbjerg, Skåde; Aarhus Ø; Langenæs og Frederiksbjerg) præsenterede herefter deres oplæg. Oplægget kan læses her. Her lagde de vægt på, at de fungerede som naboer til havnen, og det i deres optik hjælper med at fremstå som en attraktiv, aktiv og dynamisk by. Samtidig pointerede de dog, at man fra fællesrådene har et ønske om at havnen alene vækster på områderne container- og passagertransport. Samtidig ville man dermed fjerne størstedelen af det, der støver, støjer og lugter, som fællesrådende fremførte en holdning til ikke hører hjemme i bynære områder. I forlængelse heraf, bemærkede de at man i byplanlægningen siden 2000 har arbejdet med en bedre sammenhæng mellem byen og havnen, med blandt andet udviklingen af Aarhus Ø.

Fællesrådene fremførte deres syn på væksten i Aarhus, hvor det særligt blev fremhævet, at vækstpotentialet i byen har ændret sig, og på nuværende tidspunkt er det i højere grad placeret i videns-arbejdspladser frem for manuelle arbejdspladser.

I oplægget blev det særligt bemærket, at det er de rekreative områder og sammenhængen mellem det grønne og blå, der er med til at tiltrække beboere til de forskellige områder som fællesrådene repræsenter. Dertil blev det pointeret, at det var vanskeligt at se sammenhængen mellem det visionære arbejde med udbygningen af Kongelunden, samtidig med at sammenhængen til det blå i bugten vil blive indskrænket af en udvidelse. Efter fællesrådenes opfattelser er der på nuværende tidspunkt ikke fremlagt væsentlige samfundsmæssige årsager til at inddrage yderligere vandflade til land.

Efter oplæggende gik de deltagende interessenter i grupper, og havde en fri drøftelse på baggrund af de to oplæg, for efterfølgende at fremlægge i plenum.

Den første gruppe, der lagde for, havde drøftet at der nok er et gensidighedsforhold, hvor borgerne må lære at leve med havnen, men samtidig skal havnen også acceptere, at deres position som erhverv i Aarhus har skiftet karakter, og de er ikke længere det nære omdrejningspunkt for byen, som tidligere. Det blev også pointeret at man skal forsøge at skabe en fælles forståelsesramme, og søge at undgå at skabe fjendebilleder.

Den anden gruppe havde en drøftelse af ligheder mellem processen og den Claus Lassen præsenterede vedr. Schiphol lufthavn. Gruppen var ikke nået til enighed, men dele af gruppen fremhævede et ønske om at havnen koncentrerede sig om kerneområderne container- og persontransport, mens andre pointerede at havnen er gode til at drive havn, og at det er markedskræfterne der får kunderne på havnen til at beslutte, hvor de er placeret. Det er ikke en beslutning havnen som sådan tager på deres vegne. Samtidig blev det pointeret at man havde svært ved at se sammenhængen mellem den varslede recession, og de massive investeringer i vækst i havnen.

Moderator afrundede plenumdrøftelsen, og forvaltningschef Luise Pape Rydahl tilføjede, at der bliver samlet op på hele processen, og videregivet til politikerne for at styrke deres beslutningsgrund og vise den forskellighed der er i afvejningen af hensyn hos temamødedeltagerne.

Den visuelle opsamling blev gennemgået og er tilgængelig her