Temamøde 3 - Påvirkning på havmiljøet

Emnet ”Havmiljø” er udvalgt til et temamøde, fordi der i mange høringssvar udtrykkes bekymring for, om vandmiljøet kan beskyttes tilstrækkeligt, hvis havnen udvides som ansøgt. Emner som ”klapning”, ændret kystlinje, marin fauna dominerer høringssvarene.

Formålet med møderne er at skabe det bedste grundlag for politisk behandling gennem åbenhed og gennemsigtighed om valgene, prioriteterne og vægtningen af de mange og store spørgsmål.

Deltagerne inviteres ind i et rum, hvor nøgleinteressenter sammen med videnspersoner/fagpersoner skal være en aktiv del af at hjælpe med at belyse bekymringer og tvivlsspørgsmål omkring havneudvidelsen og indgå i en dialog omkring de udvalgte emner.

Aarhus Kommune ønsker at få forskellige holdninger og opfattelser belyst. Det er ikke målet, at vi skal blive enige, men at vi skal blive klogere på dilemmaer.

Dette skal være med til at sikre, at vi får belyst og kvalificeret de forskellige dilemmaer, som senere skal indgå i den myndighedsindstilling Teknik og Miljø fremviser for politikerne. I er derfor en vigtig del af at kvalificere byrådets beslutningsgrundlag.

I forhold til emnet ”havmiljø” ligger der et fyldestgørende og godkendt vurderingsarbejde i miljøkonsekvensrapporten, som alligevel betvivles i mange høringssvar. Det er mødets hensigt at få en uddybende gennemgang af det fremlagte materiale, som udgangspunkt for en drøftelse af emnet.

Forud for mødet har alle deltagere modtaget denne mail

7. juni 2022

Ledelsen i Aarhus Kommune

Luise Pape Rydahl - Aarhus Kommune, Forvaltningschef Teknik og Miljø

Steen Stavnsbo - Aarhus Kommune, Rådmand for Teknik og Miljø

Henrik Seiding - Aarhus Kommune, Direktør for magistratsafdeling for Teknik og Miljø

Aarhus Havn

Anne Zachariassen - Aarhus Havn

Kim Meilstrup - Aarhus Havn, Projektleder på udvidelsen

Thomas Harber Borch – Aarhus Havn

Lisa Bak Rasmussen - COWI, Projektleder på miljøkonsekvensrapporten

Thomas Gierlevsen - COWI, Assisterende projektleder på miljøkonsekvensrapporten

Erling Poulsen – COWI

Carsten Jürgensen – COWI

Jesper Skaarup - COWI

Interessenter

Svend Erik Kristensen - Beskyt Aarhusbugten

Jens Jensen - Beskyt Aarhusbugten

Niels Aagaard - Det Fælles Bedste

Sebastian Jonshøj - Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus

Rie Øhlenschlæger - Akademisk Arkitektforening

Jens Peter Schou Nielsen - Friluftsrådet Aarhus Bugt

Bente Steffensen – Aarhus Transport Group

Peter Sørensen - Aarhus Transport Group

Jesper Sebbelin - Danske Shipping- og Havnevirksomheder

Tine Kirk – Danske Havne

Lars Møller Andersen - Erhverv Aarhus

Marc Perera Christensen – Dansk Erhverv

Ole Mikkelsen - Fællesråd Aarhus Ø

Jeppe Spure Nielsen - Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd

Thomas Kruse  - Midtbyens fællesråd

Søren Matthiesen – Holme Højbjerg Skåde Fællesråd

Fagpersoner

Karen Timmermann – Danmarks Tekniske Universitet

Stiig Markager - Aarhus Universitet

Martin Mørk Larsen – Aarhus Universitet

Aarhus kommune

Katja Kristensen Tøttrup

Christina Palmstrøm

Johannes Møller Christensen

Søren Lave

Dorte Ringgaard Simonsen

Rikke Baattrup Sørensen

Mikkel Staffensen

Fagpersoner

Fagpersoner/eksperter bidrager til temamøderne med deres faktuelle og faglige indsigt for at kvalificere debatten på temamødet. Fagpersonerne er udvalgt fordi de besidder en specialviden om hele eller dele af det emne der debatteres.

Til dette tema var indbudt tre eksterne fagpersoner, som bidrog med oplæg og til den faglige debat:

Karen Timmermann – Danmarks Tekniske Universitet

Stiig Markager - Aarhus Universitet

Martin Mørk Larsen – Aarhus Universitet

Forvaltningschef Luise Pape var moderator i debatten på alle fire temamøder. Desuden var Teknik og Miljøs borgerinddrager til stede som facilitator.

Indledningsvist holdt COWI oplæg, hvor de uddybede vurderingsgrundlaget fra miljøkonsekvensrapporten indenfor tre undertemaer til Havmiljøet. I forlængelse af oplæggene blev der stillet spørgsmål til det fremlagte.

Se oplæg fra COWI her

Desuden fremlagde to af de inviterede fagpersoner materiale relateret til hver deres faglige specialer. 

Stiig Markager præsenterede i sit oplæg vurderinger af kvælstoffrigivelsen ved forskellig varighed af nedbrydning af organisk materiale i forbindelse med flytning af havbund og klapning af materiale. Vurderingerne var baseret på andre forudsætninger/antagelser om  mængde, strømpåvirkning, sedimentspredning og iltning af materialet end lagt til grund af COWI i miljøkonsekvensrapporten. Da Stiig Markager skulle videre til et andet møde, fik COWI kun i begrænset omfang mulighed for at kommentere Markagers forudsætninger og vurderinger. Den faglige drøftelse er således uafsluttet, men vil blive fortsat ved et senere møde.

Læs Stig Markagers oplæg her

Læs Martin Mørk Larsens oplæg her

Oplæg og efterfølgende spørgsmål i plenum tog tid på bekostning af den planlagte drøftelse i mindre grupper.

Miljøkonsekvensrapporten viser, at havmiljøets tilstand ikke bliver forværret som følge af havneudvidelsen.
Rapporten indeholder en omfattende vurdering af havmiljøet. Vurderingen er blevet gennemgået af myndighederne, som er Aarhus Kommune og Trafikstyrelsen.

På temamødet gennemgik COWI dele af rapporten, og der var oplæg fra eksterne fagpersoner. Det gav både spørgsmål og debat. Der var især to temaer i debatten. Det ene er de lokale konsekvenser af klapning. Det andet tema er havmiljøets tilstand og den måde, havneudvidelsen påvirker det.
Facilitators grafiske opsamling kan ses her.

Flere mødedeltagere gav udtryk for manglende tillid til COWI’s arbejde og miljøkonsekvensrapportens konklusioner. Kritikken byggede blandt andet på, at det er Aarhus Havn, der har betalt for rapporten. Kritikerne mener, at viden og konklusioner er gradbøjet i projektets favør.

Aarhus Kommune og Trafikstyrelsen vurderer, at havnen følger miljøvurderingslovens § 20 og §23. Myndighederne vurderer, at rapporten er fyldestgørende i forhold til det aftalte om afgrænsning og indhold.
Begge myndigheder har bl.a. på baggrund af de indkomne høringssvar bedt om mere materiale. Dette materiale vil indgå i det videre arbejde frem mod den politiske behandling.

Klapning og de lokale konsekvenser

Klapning er en metode, der bruges til at bortskaffe havbund. Det kan være som led i havnens drift, når sejlrender eller havnebassiner sander til. Det kan også være en del af et anlægsarbejde som ved en havneudvidelse. Her er noget af havbunden blød og uden bæreevne. Den skal væk, før man kan bygge nyt ovenpå havbunden. Derfor er klapning en del af projektforslaget vedrørende en havneudvidelse i Aarhus. Den sandsynlige påvirkning af havmiljøet er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten.

Miljøstyrelsen er myndighed vedrørende klapning, som er reguleret af flere forskellige love.

På temamødet om havmiljø deltog COWI og tre eksterne fagpersoner indenfor havmiljø. Ingen af de eksterne fagpersoner har specifik viden om klapning, men er eksperter på forskellige emner inden for havmiljøet. To fagpersoner kom med oplæg, som kan læses her.

Stiig Markager bidrog med antagelser om, hvordan næringsstoffer frigøres til vandsøjlen som følge af klapningen. Hans antagelser er anderledes end det, som COWI har fremlagt i VVM-rapporten. Flere mødedeltagere syntes, at det var positivt at høre en anden fagpersons udsagn. COWI fik imidlertid ikke mulighed for at kommentere Stiig Markagers antagelser.

Martin Mørk udtalte sig om vurderingen af spredning af tungmetaller. Spredningen kan ske, når man flytter havbund, der måske er forurenet. Forureningen stammer blandt andet fra tidligere tiders produkter til bekæmpelse af alger. Martin Mørk har tidligere fulgt anlægsprojekter på Aarhus Havn. Her har han målt på frigivelsen af tungmetaller. Målingerne har vist acceptable niveauer.
Martin Mørk forklarer, at det er bedst at bortskaffe havbund med tungmetaller på land. Det er imidlertid dyrere og giver mere transport end klapning til søs. Derfor bruges metoden kun, når forureningen er større end de fastlagte grænseværdier.

Mødedeltagerne havde spørgsmål og kommentarer til oplæggene. Det skaber forvirring, at rapporten omtaler forskellige mængder, der skal klappes. Årsagen til forskellene er, at Aarhus Havn har ændret i projektet undervejs. Det er helt almindeligt, at det sker undervejs i en miljøvurderingsproces. Her besluttede havnen, at sejlrenden ikke skal uddybes, så klapningsmængderne reduceres fra 4,9 mio kubikmeter til 1,8 mio kubikmeter. Det betyder, at mængden af materiale, som skal klappes, er væsentligt mindre end i det oprindelige projekt. Desværre er rapporten ikke blevet rettet konsekvent igennem, hvorfor de tidligere mængder fortsat fremgår nogle steder i teksten. Den fejl vil blive rettet, så der er klarhed om mængderne, når emnet bliver behandlet på den kommende borgerkonference.

Flere mødedeltagere har bedt om resultater fra de analyser af bundmaterialet, som ligger til grund for ansøgningen om klapning. Nogle mener, at resultater bliver holdt tilbage. Aarhus Havn, der ejer analyseresultaterne, oplyser, at alt er blevet udleveret ved forespørgsel.

Det er Trafikstyrelsen, der er myndighed og skal give tilladelse til at fylde søterritorium op til havneudvidelsen. Tilladelsen er betinget af, at Miljøstyrelsen giver tilladelse til klapning. Derfor har Trafikstyrelsen bedt Aarhus Havn om et supplement til miljøkonsekvensrapporten vedrørende klapning.

Havmiljøets tilstand generelt

Mange mødedeltagere er bekymrede for havmiljøet. De konstaterer, at det generelt er i en dårlig tilstand, og der er frygt for, at havneudvidelsen forværrer situationen. Flere nævner målsætningerne i vandplanen og er usikre på, om de kan overholdes. Det er Trafikstyrelsen, som er myndighed i forhold til vandplanerne og skal sikre, at målsætningerne holdes. I ”spørgsmål og svar” svarer Trafikstyrelsen på bekymringen fra spørgerne.

Blandt flere af mødedeltagerne er der et ønske om, at kommende aktiviteter og projekter i forbindelse med Aarhusbugten skal gøre havmiljøet bedre, ikke værre. Det er myndighederne, der har ansvaret for havmiljøets tilstand. Myndighederne kan opfordre de enkelte projektejere til at lave tiltag, som gavner havmiljøet. Det kan være tiltag i forbindelse med både anlæg og drift.
Aarhus Havn har føjet ”Aarhus Blueline” til planerne for havneudvidelsen. Det er et biodiversitetsområde, som skaber god, ny natur på land og i vandet, og som vil betyde en forbedring af det lokale havmiljø.

Havbunden og den marine natur bliver påvirket af havneudvidelsen. Det sker, hvor man bygger nyt ovenpå den nuværende havbund. Og det sker, hvor man med klapning placerer materiale på havbunden. COWI har beskrevet konsekvenserne i miljøkonsekvensrapporten og redegjorde for det på temamødet.
Bygningen af de nye anlæg på havnen sker ovenpå en havbund, som er den mest almindelige form for marin natur. Den havbund, som forstyrres med klapning, er fattig på arter og individer og muligvis påvirket af perioder med iltsvind. Det er COWI’s erfaring fra andre anlæg, at havmiljøet bliver genskabt indenfor få år. Nogle steder bliver det forbedret. COWI har eksempelvis overvåget havmiljøet efter bygningen af Storebæltsforbindelsen.

Karen Timmermann deltog som ekstern fagperson i temamødet. Hun nævner i forhold til bunddyr, at der kan ske andre skader end dem, som medfører bunddyrenes død. Karen Timmermann mener, at den type skader bør indgå i vurderingen, selvom de sjældent vurderes i miljøkonsekvensrapporten.

Ålegræs er en naturtype, som skal beskyttes. Ålegræsset er sårbart, fordi det har brug for lys. Hvis lysmængden bliver reduceret i længere tid, kan ålegræsset dø. Klapning kan reducere lysmængden i en periode. Der er ikke ålegræs på det sted, hvor der skal ske klapning i forbindelse med havneudvidelsen, men der er ålegræs umiddelbart syd for klappladsen. COWI har derfor set på, hvor længe der vil være skygge på grund af klapningen, og om det giver fare for, at ålegræsset dør. Skyggepåvirkningen vil være af kort varighed, og COWI vurderer, at der ikke er fare for, at ålegræs dør.