Aarhus’ Naturkanon

Brabrand Sø og Årslev Engsø ligger i Aarhus Ådal umiddelbart vest for Aarhus by. Ådalen er dannet som en tunneldal af smeltevand under sidste istid. Naturområdet, der har en naturhistorisk- og stor rekreativ værdi, er på ca. 530 hektar. Området er fredet og af international betydning. Brabrandstien binder byen og søerne sammen og giver byens borgere let adgang til store værdifulde naturområder.

Særlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi

Brabrand Sø og Årslev Engsø er to af de største søer i Aarhus Kommune. Søerne er hjemsted for et utal af yngle- og rastefugle. Her kan du bl.a. høre nattergalen i det tidlige forår, se havørnen fouragere over søerne om sommeren eller opleve store flokke af vandfugle raste, yngle eller søge føde i og omkring de lavvandede søer. Arealerne omkring søerne veksler mellem rørskove, pilesumpe og græssede enge og kær. Området er Natura 2000 område, hvor der er fokus på at fastholde de værdifulde rigkær med arter som maj-gøgeurt, kødfarvet-gøgeurt, smalbladet kæruld og kærfladbælg.

Odderen har også hjemsted ved søerne, hvor den yngler og søger føde.

Sådan kommer du til Brabrand Sø og Årslev Engsø

Kommer du i bil, er der indrettet en P-plads ved Byleddet 31, 8220 Brabrand mellem de to søer. Det er også muligt at parkere på P-pladsen, som ligger på Skibbyvej 53, 8462 Aarhus på nordsiden af Årslev Engsø eller på p-plads på Storskovvej 22A, 8260 Viby J.

Søerne er ideelle at besøge på cykel. Du kan tage Brabrandstien helt inde fra Aarhus Midtby og følge stien langs Aarhus Å, til du kommer til søerne. Turen rundt om begge søer er på ca. 17 kilometer. Brabrandstien har asfaltbelægning, mens stien rundt om Årslev Engsø alene er grusbelagt. Der går også flere busser til Brabrand Sø.

Find den bedste bus for dig her på rejseplanen.dk 

Egå Engsø ligger i Egå Ådal umiddelbart syd for Lystrup og vest for Egå. Ådalen var for 7.000 år siden del af en fjord med skov omkring og lysninger langs fjordens bredder, hvor stenalderfolket levede. Arkæologiske fund viser, at spækhugger udgjorde et vigtigt bytte for stenalderfolket ved Århusbugten.

Siden hen blev området afvandet og opdyrket til landbrugsjord, inden Egå Engsø i sin nuværende form blev skabt i 2006. Naturområdet, der har et rigt dyre- og planteliv er på ca. 115 hektar. Stien på ca. 5 km rundt om engsøen har givet områdets beboere let adgang til et nyt, stort rekreativt område med værdifulde naturoplevelser. 

Særlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi

Egå Engsø er en af de største søer i Aarhus Kommune. Søen har allerede fra start været hjemsted for et utal af yngle- og rastefugle, og på en god dag kan man se op til 10.000 rastende fugle i området. Her kommer både agerlandets fugle som agerhøns, gulspurv og tornirisk samt sjældne fuglearter som lille præstekrave, sorthalset lappedykker og den imponerende havørn. Helt fra start er arealerne omkring søen blevet afgræsset af køer, så engarealerne er lysåbne. Det giver et væld af blomstrende arter tilknyttet fugtig bund som hyldebladet baldrian, trævlekrone, blågrå siv, kær-fladstjerne og eng-nellikerod. Odderen ses også ofte ved Egå Engsø i gang med at spise en fisk.

Sådan kommer du til Egå Engsø

Kommer du i bil, er der indrettet to P-pladser med gode adgangsforhold. Den ene ligger på Lystrupvej lige syd for motorvejsfletningen. Den anden ligger på Viengevej 7, 8240 Risskov.

Området er ideelt at besøge på cykel, da der er supercykelsti rundt om store dele af søen, så Lystrup bliver forbundet med cykelsti ind til Aarhus Centrum. Der er også en grusbelagt gangsti hele vejen rundt om søen på 5.2 km, hvor du finder bænke og informationsskilte samt en spændende shelterplads og et fugletårn på sydsiden af engsøen.

Der går også flere busser til Egå Engsø.

Du kan finde den bedste for dig på rejseplanen.dk her

Forstbotanisk Have er en af de mere oversete parker i Aarhus men ikke desto mindre med en helt særlig karakter, der har inspireret til overskriften på indgangsportalen ”Fredfyldt Park”. Fortsbotanisk Have er anlagt tilbage i 1923. På de ca. 5 hektar findes omkring 900 arter af træer og buske. Der er dog ikke tale om en park eller have i traditionel forstand. Tværtimod, her er givet plads til mange døende træer, og meget dødt ved får lov at ligge til videre forfald.

Havens mange stedsegrønne arter gør, at Forstbotanisk Have også er en grøn oplevelse om vinteren.

Særlige biologisk, geologisk eller landskabelig værdi

På grund af parkens særlige placering midt i skoven rummer den en meget artsrig fuglefauna ikke mindst blandt de ynglende spurvefugle som f.eks. munk, rødstjert, grå fluesnapper, sortmejse og topmejse. De gamle træer giver også ynglemuligheder for hulrugende fugle som stor flagspætte og huldue.

Mængden af dødt ved (døde træer, som ligger i skovbunden) udgør et vigtigt potentiale for et rigt svampe- og insektliv.

Sådan kommer du til Forstbotanisk Have

I bil kan du fra Aarhus køre ad Kongevejen og dreje mod vest (til højre) ad Skovridervej umiddelbart før Oddervej. Her kommer du til en P-plads på højre hånd ca 150 m fra Kongevejen. 

Find din rejse her

Giber Å har sit udspring mellem Tranbjerg og Mårslet og løber herfra ca. 12 km mod øst, inden vandløbet møder Aarhus Bugten ved Moesgaard Strand. Giber Å løber i et reguleret forløb de første to kilometer med marker på begge sider, inden det når Mårslet by. Herfra får vandløbet mere fart på, og det risler afsted i et bugtende forløb mod den historiske herregård Vilhelmsborg. Her var der tidligere en stor opstemning med en tilhørende sø, men denne er nu fjernet, og fra Vilhelmsborg strømmer Giber Å igen frit gennem højstammet løvskov. På sin vej gennem landskabet passeres et eksempel på et velbevaret stykke kulturhistorie i form af Skovmøllen, som kan fortælle historien om udnyttelsen af åens gode fald til vandkraft. Foruden Skovmøllen har også Fulden Mølle og Rokballe Mølle været velfungerende vandmøller, som har brugt vandets energi til at male korn til mel. På de nederste 6 km løber Giber Å overvejende som et ureguleret naturvandløb, hvor sten, grus og store mængder dødt ved dominerer på vandløbsbunden og skaber forudsætningerne for høj biodiversitet.

Særlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi

Giber Å er karakteristisk for mange østjyske vandløb med sit høje fald og deraf store mængder grus og sten på vandløbsbunden. Giber Å løber i en smeltevandsdal, som blev dannet i slutningen af sidste istid.

På de 12 km afvikles et fald på ca. 52 m, hvilket giver optimale forudsætninger for et fysisk varieret vandløb med en spændende vandløbsfauna. Det nederste uregulerede forløb har da også medvirket til, at Giber Å er med som udpegningsgrundlag for Natura-2000 området Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. På denne strækning får vandløbet lov til at passe sig selv, og døde træer, nedstyrtede grene og enorme kampesten har fået lov at blive liggende som en vigtig del af vandløbet.

Fra historiske arkiver ved man, at Giber Å oprindeligt har huset en særdeles stor ørredbestand, som har været et væsentligt aktiv for den fisker, som herregården Moesgaard havde ansat til at sikre sig friske fisk. I optegnelser fra fiskeren kan man læse, at der i 1805 blev leveret mere end 1.300 ørreder, som primært blev fisket i åen.

Forurening med spildevand og spærringer i vandløbet har haft stor negativ påvirkning på fiskebestanden, men med forbedret rensning og fjernelse af spærringerne er der nu igen en stor og vild bestand af ørreder hele vejen fra Mårslet og til udløbet. Den forbedrede rensning af vandet fra byerne og ejendomme i det åbne land, har ligeledes medvirket til en markant forbedring af vandløbsfaunaen. På den nederste halvdel af Giber Å kan man derfor i dag finde en spændende og divers fauna domineret af iltkrævende rentvandsinsekter som f.eks. slørvinger og døgnfluer. Der er gode muligheder for at komme helt tæt på Giber Å, idet der langs hovedparten af vandløbet er gode stier. Her har man muligheder for at opleve isfugl, vandstær og odder, ligesom man i det sene efterår kan komme helt tæt på de gydende havørreder, når de indtager Giber Ås mange rislende stryg.

Sådan kommer du til Giber Å

Vil du bruge GPS, kan du taste adressen Hovstien, 8320 Mårslet. Der er en offentlig P-plads, hvor Giber Å krydser Hovstien samt ved Vilhelmsborg. Du kan også tage cyklen. Letbanen har et stoppested ved Vilhelmsborg, hvorfra der er en kort gåtur til vandløbet.  

Find den nærmeste bus her

Holme Bjerge danner et mægtigt bakkedrag, hvorfra der er udsigt både nordpå over Aarhus By og Havn og sydpå over Giber Ådal med skovene omkring Moesgård og Aarhusbugten i baggrunden. Området højeste punkter er Jelshøj (123 m), Myreknold (118 m) og Tulshøj (112 m). Jelshøj, som er det højeste punkt på Aarhusegnen, og Tulshøj er begge kronet med en gravhøj fra bronzealderen.

124 ha blev fredet i 1967 med det formål at bevare udsigterne fra terrænets højdepunkter samt at værne om bakkernes konturer. Fra P-pladser langs Jelshøjvej udgår et afmærket stisystem over Jelshøj og Tulshøj. Endvidere fører en afmærket vandrerute fra Holme Bjerge ned gennem Hørret, Langballe til Wilhelmsborg. Derfra er det muligt at vandre langs Giberå gennem Fulden-fredningen til Moesgård.

Særlige biologisk, geologisk eller landskabelig værdi

Holme Bjerge er et geologisk set interessant landskab. Bakkerne danner en randmoræne, der under den sidste del af det østjyske isfremstød formede landskabet syd for Aarhus. Randmorænen er, set fra oven, en halvmåneformet banke, der strækker sig fra Marselisborgskovene i øst til Gunnestrup i vest. Landskabet er i dag landbrugsland med enkelte levende hegn, småsøer eller damme samt små bevoksninger omkring områdets ejendomme. I Holme Bjerge blev der i oldtiden anlagt mange gravhøje.

Sådan kommer du til Holme Bjerge

Holme Bjerge nås lettest fra Jelshøjvej, hvor der er 2 P-pladser umiddelbart syd for vejen. P-pladserne udgør det naturlige udgangspunkt for vandringer i området; her er da opstillet kortborde.

Se rute og stoppesteder på Midttrafiks hjemmeside

Jeksendalen er et godt eksempel på en erosionsdal, som er formet af rindende smeltevand tilbage i sidste istids afslutning. Jeksendalen starter vest for Hørning by og strækker sig mod nord, hvor den rammer Aarhus Ådal. I bunden af Jeksendalen løber Jeksen Bæk, som risler afsted med sit krystalklare vand. Jeksen Bæk har sit udløb i Aarhus Å, som er en del af den større Aarhus Ådal.

Følger du en af de afmærkede vandreruter langs Jeksendalen, kommer du forbi både skovbeklædte dalskråninger, græsningsenge, overdrev, moseområder og dyrkede marker. Den internationale vandrerute ”Aarhus-Silkeborg” går bl.a. langs Jeksen Bæk.

Jeksendalen blev fredet i 1979 og omfatter 740 ha, fredningen er en landskabsfredning og er med til at sikre Jeksendalens karakter for fremtiden.

I Jeksendalen er der rig mulighed for at tjekke ud fra hverdagens larm og stress og nyde naturen, når den er smukkest.

Særlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi

Jeksendalen omfatter mange forskellige naturtyper lige fra løvskov langs dalskråningerne til de lavere områder, hvor der er både moser og enge. Der er også åbne områder med overdrev og dyrkede marker. Den store variation i naturtyper gør, at der er knyttet en divers flora og fauna til området. Langs Jeksen bæk kan du vinteren igennem være heldig at se både isfugl og vandstær, begge fugle drager nytte af Jeksen bækkens gode vandkvalitet og den dertilhørende varierede smådyrs- og fiskefauna bl.a. havørred og bækørred kan ses til tider. Kommer man i foråret vil man kunne få øje på flere forskellige arter af de danske orkideer f.eks. Maj-gøgeurt og mange andre spændende planter. Danmarks pattedyr er også repræsenteret i stor udstrækning i jeksendalen med både: rådyr, grævling husmår og andre.

Sådan kommer du til Jeksendalen

Vil du bruge GPS, kan du taste adressen Kollens Møllevej 23, 8362 Hørning ind. Her finder du en offentlig P-plads lidt længere mod nord ad vejen. Du kan også tage cyklen. 

Find den nærmeste bus her

Helt tæt på skoven syd for Aarhus ligger Mariendal Strand. En skøn lille strand oplagt til badning, stenkast og fisketure. Landskabet er især præget af kystnaturen med Mariendal Havbakker og stranden. Mariendal Strand er i dag et af kommunens udflugtssteder, hvor du har mulighed for at overnatte i et pileflettet shelter.

Fra Mariendal Strand kan du mod syd vandre langs kysten til Norsminde eller tage en afstikker til Fløjstrup Skov mod nord.

Særlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi

Forlandet ved Mariendal veksler mellem små krat, krogede træer på havbakken, overdrev og strandeng. Vadbro Bæk har sit udløb nord for sommerhusene og passerer på sin vej gennem et artsrigt engområde vest for sommerhusene. I maj kan du høre løvfrøen, som yngler i vandhuller i engen. På forlandet ud mod kysten finder du overdrev med arter som almindelig mælkeurt, blåhat, kornet stenbræk og knoldranunkel.

Vest for Mariendal Strand kan du opleve biodiversitetsskoven, som blev realiseret i efteråret 2015. Her kan du følge, hvordan en skov opstår ved forskellige tilplantningsstrategier.

Sådan kommer du til Mariendal Strand

Vil du bruge GPS, kan du køre efter adressen Ørnevænget 37-41, 8330 Beder. Skovvejen til stranden ligger ca. 260 meter nord for adressen. Der er P-plads ved stranden. 

Planlæg din rejse på rejseplanen.dk her 

De smukke Marselisborgskove strækker sig langs kysten syd for Aarhus By. Skovene tilhørte slægten Marselis indtil 1896, hvor Aarhus Kommune overtog skovene og har drevet dem siden. Den del af Marselisborgskovene, som er nomineret til Aarhus' Naturkanon, strækker sig fra Oddervej i nord til Fløjstrup i syd og udgør ca. 600 hektar. Skovene hører til landets mest besøgte og byder på et væld af muligheder for gode naturoplevelser. I områdets nordlige del finder du Marselisborg Dyrehave, hvor du året rundt kan opleve og komme tæt på hjorte, dådyr og vildsvin. Fra p-pladsen ved Ørnereden har du en flot udsigt over bugten og mod Helgenæs. Marselisborgskovene er ganske artsrige og rummer værdifulde levesteder for store dele af det århusianske plante- og dyreliv.

Særlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi

Marselisborgskovene er kystskove beliggende på et kuperet terræn med dybe slugter. Skovene danner sammenhængende områder af højstammet bøgeskov, vældskov og spredte lysåbne naturområder med moser og overdrev. Langs kysten står højskov helt ud til havskrænten, der nogle steder er præget af skred. Giber Å slynger sig ureguleret gennem skovene fra Moesgård og ud mod kysten, og i vinterhalvåret kan du se vandstæren søge føde i åen.

Marselisborgskovene indgår i Natura 2000 området Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. De seneste år er der udført flere projektet for at genoprette vældmoserne i skoven ved at tilkaste grøfter og opstemme vandet, så det tilbageholdes i naturområderne.

I foråret kan du opleve, at skovbunden er helt dækket af hvid anemone, og i efteråret kan du gå på svampejagt efter bl.a. tragtkantareller og stor trompetsvamp.

Biodiversiteten i Marselisborgskovene er høj sammenlignet med andre skovområder, og der findes dokumenteret viden om forekomsten af en høj artsdiversitet og flere særlige arter.

Sådan kommer du til Marselisborgskovene

Med bil kan du finde flere p-pladser på Ørneredevej og Strandskovvej mod Moesgård Strand. Du kan også tage bussen, hvor du f.eks. kan stå af ved Hørhaven, Ørnereden eller tage helt med til Moesgård Strand.

Find din rejse på rejseplanen.dk her

Riis Skov er på ca. 80 hektar domineret af bøg men med mindre indslag af andre arter af løvtræer samt små bevoksninger med nåletræer. Skoven er lettere kuperet og rummer en stor variation af forskellige naturtyper.

Et tæt net af stier går gennem skoven på kryds og tværs. Fra den kystnære sti i den sydlige ende er der en flot udsigt over Aarhus Bugt, Mols Bjerge og Aarhus Ø.

Der er markeret to løberuter gennem skoven med start ved fitnessredskaberne i den sydlige del. Centralt i skoven er der en tumleplads, og i den sydlige del af skoven er det tilladt at lufte hund uden snor, hvis den er under fuld kontrol.

Se et kort over skoven i pjecen her

Særlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi

Det mest specielle ved Riis Skov er den store og tætte bestand af ramsløg, som i maj måned kan farve skovbunden helt hvid og udsende en umiskendelig duft af hvidløg. Skoven rummer i øvrigt en del gamle bøgetræer, der giver god mulighed for hulrugende fugle som f.eks. stor flagspætte, spætmejse, træløber, korttået træløber, huldue og natugle.    

Sådan kommer du til Riis Skov

Riis Skov ligger inden for gåafstand fra det meste af Aarhus. Flere indgange fra Dronning Magrethes Vej mod vest og fra Vestre- og Østre Skovvej samt Stationsgade fra nord. Endvidere kan man komme til skoven fra øst via en trappe ved Den Permanente Badeanstalt. Der er P-pladser for enden af Salonvejen længst mod øst.

Flere buslinjer kan benyttes. Se rute og stoppesteder her

Vestereng udgør et ca. 60 ha stort naturområde, der ligger umiddelbart syd for Skejby Universitets Hospital. Vestereng fungerer i dag som et bynært rekreativt område, som du kan besøge til fods eller på cykel. Vestereng har historisk været anvendt som fælled for græssende dyr. Under 2. verdenskrig blev der anlagt ammunitionsdepoter i skoven og efter krigen blev skoven og de lysåbne arealer fortsat anvendt som øvelsesterræn indtil 1978. I 1994 blev arealerne udlagt til et rekreativt grønt område.

Du kan fra Vestereng gå videre mod syd og besøge ”rewildingprojektet” vest for Skejby Universitets Hospital med de nyanlagte regnvandsbassiner og med fauna-og menneskepassage under Palludan Müllers Vej. Arealet afgræsses med kreaturer og er åbent for offentligheden.

Særlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi

Vestereng veksler mellem skovbevoksede arealer, småsøer, moser, eng og overdrev og udgør et såkaldt ”mosaik landskab”. Vestereng er en biologisk bynær perle, som rummer levesteder for planter, insekter, småfugle og agerlandets dyr. Det er ikke ualmindeligt at du vil støde på både rådyr og harer på din vej gennem Vestereng. Om foråret blomstrer de mange hvidtjørn, som står spredt i området. Af planter kan du finde arter som: trenervet snerre, krat-fladbælg, almindelig brunelle, almindelig knopurt, vellugtende gulaks, liden skjaller mv.

De mange vandhuller i området er levested for vandinsekter, vandplanter og ynglested for paddearter som butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander.

Gå op på området højeste punkt Bilbjerg (84 m over havet) og nyd udsigt til Egådalen

Sådan kommer du til Vestereng

Som en bynærlokalitet er det nemt at komme til Vestereng. Er du på cykel kan du benytte den nye supercykelsti, som passerer gennem den vestlige del af Vestereng. Vil du brugs GPS kan du køre efter Vesterengvej, hvor der er P-plads ved den gamle skydebane.

Der går også flere busser til Egå Engsø.

Du kan finde den bedste for dig på her

I alle afkroge af Aarhus Kommune findes smuk natur, som er et besøg værd. Derfor har Aarhus Byråd besluttet, at Aarhus skal have sin egen naturkanon.

I 2020 har kommunen i samarbejde med Det Grønne Råd nomineret 15 unikke naturperler ud fra nedenstående kriterier:

• Den enkelte lokalitet skal have en smuk natur og noget særligt, der er værd at besøge.
• Lokaliteten skal have en væsentlig biologisk, geologisk eller landskabelig værdi.
• Der skal være offentlig adgang til hele lokaliteten eller til væsentlige steder inden for den.
• Der skal være mindst én specifik geografisk lokalitet som nemt kan formidles og være en naturlig indgang for dem, der vil besøge naturområdet.

I løbet af sommeren 2020 har aarhusianerne kunnet stemme deres favoritter til en plads i den endelige naturkanon. Der blev afgivet i alt 2.578 stemmer.

Klik her og se et kort over de 10 udvalgte steder i Aarhus’ Naturkanon.

Aarhus’ Naturkanon skal være platform for forskellige initiativer fx guidede ture med Naturhistorisk Museum og frivillig naturformidling.

Klik her og se kalenderen over Aarhus Kommunes oplevelser i naturen.

Du finder også de 10 steder i appen Opdag Aarhus

Klik her for at downloade appen Opdag Aarhus

Med en plads i Aarhus’ Naturkanon er der tale om en positiv markering, uden at det medfører en juridisk status eller driftsmæssig opgradering af stederne.

Aarhus Kommune håber, at naturkanonen vil inspirere mange flere aarhusianere til at bruge naturen og sætte pris på den værdifulde og varierede natur, vi har i Aarhus Kommune.