Gå til hovedindhold

Aarhus Blomstrer Vildt

Er der en del af dit område, der kan omdannes til en smuk blomstereng? Så kan du ansøge om en portion frø fra Aarhus Kommunes blomsterfrøpulje.

Indhold

    Aarhus Kommune har igennem de sidste 5-6 år været i gang med at omlægge græsplæner og rabatter til mere vilde blomsterenge. Vi fortsætter indsatsen, men vi vil også gerne hjælpe aarhusianerne i gang med at omlægge græsplæner til mere varierede blomsterenge på private arealer.

    Derfor kan fællesråd, grundejerforeninger og andre, der vil omdanne egne græsplæner til blomsterenge, søge om blomsterfrø. Desuden kan skoler, lokalcentre og andre offentlige institutioner søge om blomsterfrø. Det er en forudsætning, at arealet er offentligt tilgængeligt, og at ansøger selv tager ansvar for at omlægge og passe området.

    Læs mere om blomsterfrøpuljen herunder.

    • Arealet skal være offentligt tilgængeligt
    • Arealet skal være minimum 100 m2 stort
    • Ejer af arealet skal give en skriftlig accept af, at der må etableres en blomstereng på arealet

    Frøpuljen er åben for ansøgninger, og du skal søge digitalt via ansøgningsplatformen her under.

    Klik her for at gå til ansøgningsplatformen Brug Aarhus.

    I det digitale skema skal du under ansøgningstype vælge ”Ansøgning om blomsterfrø”.

    Der er deadline for at søge om frø d. 1. september 2025.

    • Kort med afmærkning af arealer, hvor der ønskes blomstereng
    • Info om arealets størrelse
    • Foto af arealet
    • En beskrivelse af arealet: Er det vådt, tørt, en skrænt, sol og skyggeforhold, hvad bruges arealet til?
    • En accept fra ejeren af arealet om, at der gerne må etableres en blomstereng på arealet
    • En beskrivelse af, hvem der omlægger arealet og efterfølgende varetager plejen af blomsterengen

    Det er en forudsætning for at opnå støtte, at I efterfølgende indsender billeder, både fra jeres proces med at anlægge blomsterengen og af det færdige resultat af en blomstrende eng. Billederne kan I sende til groenneomraader@mtm.aarhus.dk

    Frø og skilte afhentes onsdag 1. oktober 2024 i tidsrummet kl. 15.30-16.30 i Blixens på adressen: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand. 

    Modtager du frø fra puljen, sender vi mere info om afhentning.

    Vi har fået lavet en særlig frøblanding med arter, der naturligt forekommer i Aarhus-området. Blandingen består af både enårige og flerårige arter, hvor de enårige arter blomstrer allerede første sæson, og de flerårige sætter blomst fra andet år og frem. Derfor vil blomsterengen skifte karakter og farve gennem årene, ligesom de urter og græsarter, der allerede vokser i lokalområdet, også vil blande sig i området.

    Aarhus-blanding

    Flerårige: Almindelig knopurt Centaurea jacea; Almindelig kællingetand Lotus corniculatus; Almindelig torskemund Linaria vulgaris; Hvid okseøje Leucanthemum vulgare; Almindelig røllike Achillea millefolium; Dag-pragtstjerne Silene dioica; Kattehale Lythrum salicaria; Eng-storkenæb Geranium pratense; Aks-ærenpris Veronica spicata; Almindelig brunelle Prunella vulgaris; Blodkløver Trifolium incarnatum; Bibernelle Sanguisorba minor; Blæresmælde Silene vulgaris; Merian Origanum vulgare; Bakke-nellike Dianthus deltoids; Blåhat Knautia arvensis; Rødkløver Trifolium Prantese; Engelsk græs Armeria Maritima.

    Enårige: Kornvalmue Papaver rhoeas; Kornblomst Centaurea cyanus; Gul okseøje Chrysanthemum segetum; Klinte Agrostemma githago.

    Blomsterfrøene skal helst udsås, når jorden er fugtig. Optimalt i perioderne fra midt april til midt i maj eller i løbet af efteråret i september til november frem til frosten sætter ind.

    Find en vejledning til, hvordan du sår en blomstereng her (PDF)

    Det kræver et stykke arbejde fra jer for at gå fra en ensartet græsplæne til en varieret blomstereng.

    Selve anlæggelsen af en blomstereng kan være et stort og hårdt arbejde, så snak gerne sammen med naboer, så arbejdet fordeles ud på flere hænder og gør det til en hyggelig arbejdsdag, som styrker fællesskabet i nabolaget.  

    Vi har lavet en guide, der forklarer, hvordan man anlægger en blomstereng, og hvordan man efterfølgende skal pleje blomsterengen, så den kan holde mange år frem.

    Find en vejledning til, hvordan du sår en blomstereng her (PDF)

    Sammen med en pose blomsterengsfrø får I også et skilt, som I kan sætte i blomsterengen, så det er tydeligt for alle forbipasserende, at det vilde udtryk er med vilje.

    Tingskov Allé, Tranbjerg

    FØR

    EFTER

    Langenæsparken

    FØR

    EFTER

     

    Sidst opdateret: 25. marts 2025