Gå til hovedindhold

Vandet først

Vand er et effektivt middel til øget biodiversitet og landskabelig variation. Derfor bringer vi vandet tilbage i området.

  • Læs op

Indhold

    Vand er værdsat

    Vand er et af de mest værdsatte, enkleste, billigste, mest dynamiske og hurtigst virkende hjælpemidler til at skabe landskabelig variation, øge biodiversiteten lokalt og dermed også bane vej for naturoplevelser i nye naturområder.

    Genskab naturlig hydrologi

    Retningslinjerne for statslig skovrejsning foreskriver, at naturlig hydrologi skal genskabes, rørlagte vandløb åbnes op og vandet løftes op i terræn, hvor det er praktisk, teknisk og naboretsligt muligt.

    Vand i varianter

    Ved at bryde dræn og uddybe opfyldte lavninger kan den naturlige hydrologi genskabes, og vandet bringes tilbage til landskabets overflade. På den måde kan naturlige vandstandsforhold og afstrømningsmønstre genopstå, og vandet kan fungere som levested for mange forskellige arter samt bidrage til den landskabelige variation og oplevelsesværdi.

    Sidst opdateret: 27. august 2024