Afbrænding
Med afbrænding udtager vi næring fra arealet og giver bedre forudsætninger for, at blomster og urter kan gro på arealerne.
Afbrænding er et naturplejeværktøj, der kan bruges til at fremme biodiversiteten på udvalgte naturarealer. Metoden efterligner naturens egne forstyrrelser og kan være med til at skabe bedre vilkår for en række planter og dyr. Flere danske kommuner og Naturstyrelsen anvender kontrolleret afbrænding som led i naturgenopretning, særligt på overdrev, heder og enge.
Afbrænding fjerner vissent græs (førne)
Når græs og urter visner, lægger de sig som et lag af dødt plantemateriale – også kaldet førne. Over tid kan førnelaget blive så tykt, at det skygger for jordoverfladen og hæmmer spiringen af nye planter. En kontrolleret afbrænding fjerner det ophobede materiale og frigiver næringsstoffer, så nye planter får bedre vækstbetingelser.
Plads til lys- og varmekrævende urter
Mange hjemmehørende vilde blomster trives bedst, når der er lys og varme tæt ved jordoverfladen. Afbrænding skaber åbne pletter med bar jord, hvor frø kan spire. Det giver plads til lys- og varmekrævende urter, som igen tiltrækker insekter og andre smådyr. På den måde kan afbrænding være med til at øge variationen i plante- og dyreliv.
Planlægning og gennemførsel
Afbrænding kræver grundig planlægning og må kun udføres under kontrollerede forhold. Der tages hensyn til vejr, vind, årstid og sikkerhed, og arbejdet udføres af fagfolk med de nødvendige tilladelser. Formålet er at sikre, at ilden holdes inden for et afgrænset område og ikke skader omkringliggende natur eller bygninger. Derfor er afbrænding ikke noget, man som privatperson må iværksætte på egen hånd i naturen.
I din egen have
Du kan bruge nogle af de samme principper i din egen have – dog uden ild. Hvis din have også skal gavne biodiversiteten, kan du lade være med at slå hele græsplænen. Slå kun udvalgte områder, og lad andre dele stå og vokse sig høje.
Du kan også slå plænen i et tilfældigt mosaikmønster over flere omgange og helt fjerne græsset enkelte steder. Når græsset får forskellige længder og strukturer, opstår der variation, som giver bedre vilkår for havens dyre- og planteliv.