Spørgsmål og svar
Har kan du finde svar på dine spørgsmål til projektet.
Natur er et bredere begreb end vild natur. Hvor natur kan dække over alle mulige forskellige udgaver af natur, næsten lige fra din nabos baghave til en urskov, dækker vild natur kun over den vilde af slagsen. Vild natur er natur for naturens skyld. Den er ofte varieret, og processerne i den vilde natur får frit spil.
For at få en vildere natur kan man genindføre det, man kalder naturlige processer. Naturlige processer kan være naturlig hydrologi eller græsning. Det er de påvirkninger, som naturligt ville være en del af et vildt naturområde. Hvis vi genintroducerer de naturlige processer, vil der med tiden opstå en mere varieret og vildere natur.
Gennem tiderne er på der på markerne lagt dræn og gravet grøfter for at lede vandet væk. Naturlig hydrologi består i at vandets kredsløb er uforstyrret - fra nedbøren falder over land, til ferskvandet løber ud i søer og hav, hvorfra vandet fordamper igen.
Vi kan genskabe den naturlige hydrologi lokalt ved at lukke grøfter og dræn.
Alle udtagelser af landbrugsarealer kommer grundvandet til gavn. Især når vi arbejder med at genskabe naturligt vandspejl, som sikrer, at vandet på arealet ikke ledes væk via dræn, rørlagte vandløb og grøfter, men tilbageholdes i længere tid, så det har mulighed for at sive ned til grundvandet.
Hvilke dyr, man vælger til at afgræsse et område, handler både om, hvilke dyr der passer til naturen sommer og vinter, men også om hvad der rent praktisk kan lade sig gøre. De fleste steder græsses naturområder med kvæg og/eller heste.
Nogle steder bruges andre dyr, som for eksempel robuste grise eller geder. De to dyr ses dog mindre typisk i naturgræsning, muligvis fordi de er sværere at hegne ind og derfor er dyrere at indhegne.
Får anbefales ikke til græsning, som skal fremme biodiversiteten i Danmark, da får er meget glade for at spise blomsterhoveder og -knopper.
Hvis det praktisk er muligt, vil man ofte gerne sætte flere forskellige arter af græssende dyr ud i et naturområde, da dyrene bidrager til naturområdet på forskellig vis.
Bestandene af rå- og kronvildt er regulerede. Der er ikke mange af dem i forhold til, hvor stort et område de bevæger sig over. Rå- og kronvildtet kan derfor ikke alene afgræsse projektområderne i tilstrækkelig grad. Men naturarealerne kommer helt sikkert til at fungere som et godt sted at være for rå- og kronvildtet. At områderne eventuelt bliver indhegnede, kommer ikke til at gøre en forskel for vildtet, da de kan springe over- eller gennem hegnet.
Arealerne ved Moesgaard Museum er henholdsvis cirka 24 hektar og cirka 59 hektar.
Arealerne ved Vilhelmsborg er henholdsvis cirka 100 hektar og cirka 99 hektar.
Arealet ved Ajstrup er cirka 24 hektar.
Dyrene på arealerne er ejet af private dyreholdere. De har ansvaret for dyrene og det løbende tilsyn. Hvis du på din tur rundt i området ser dyr, du mener er syge, kommet til skade eller i nød, skal du kontakte dyrenes ejer. Ved alle låger ind til indhegningerne hænger der skilte med kontaktoplysningerne på den dyreansvarlige. Du kan ringe til nummeret og oplyse, hvad du har observeret.
Der går typisk kvæg rundt, som er sat ud for at hjælpe naturen. Det er fritlevende dyr, som skal leve et så naturligt liv som muligt. Oplev derfor dyrene som en del af naturen, og husk på at det ikke er kæledyr.
Hold derfor mindst 25 meters afstand af hensyn til dyrene, dig selv og andre gæster. Bevæg dig stille og roligt, og undgå at larme unødvendigt.
Undlad at fodre dyrene, da de ellers kan blive opsøgende, hvilket kan øge risikoen for farlige situationer. Undgå også at gå mellem ko og dens kalv for at hindre aggressive reaktioner.
Aarhus Kommune fraråder, at du tager din hund med i indhegnede områder med græssende dyr. Grundene til dette er:
Der er moderkøer med kalve. Moderkøer beskytter deres kalve.
For at undgå at stresse dyrene.
Der kan opstå farlige situationer.
Vælger du alligevel at tage din hund med ind i indhegningerne med store græssende dyr, så husk at den skal være i kort snor. Hold god afstand til dyrene. Al færdsel i områderne er på eget ansvar.
Ja, nedenfor kan du danne dig et overblik over græsningen, hvor der kommer hegn, hvilke dyr der kommer på, hvor der vil blive bygget læskure, mm. Tabellen bliver opdateret i takt med, at vi får mere viden og projektet udvikler sig. Der vil derfor løbende ske ændringer.
| Mariendal | Hjortebakkerne | Giber Skov | Moesgaard N | Moesgaard S |
Periode for græsning | Østlige del: indtil videre fra august til oktober. | Helårsgræsning i to folde | Maj-november | Helårsgræsning | Helårsgræsning i to folde |
Dyr | Kvæg | Kvæg, og eventuel heste i fremtiden | Kvæg | Kvæg | Pr. 2026 kvæg, og heste i fremtiden |
Race | Galloway | Dexter | Dexter | Skotsk Højlandskvæg og Galloway | Skotsk Højlandskvæg / Galloway. På sigt også ekstensiv hesterace. |
Læskur | Nej (der er læ i skovene). | Ja på Overdrevet (østmarken) | Nej | Ja | Ja |
Frostsikker vandpost | Nej ikke i første omgang – som det er nu tages dyrene af arealet inden vinter. Dyrene drikker af vandhuller på arealet | Ja | Nej. Dyrene drikker af søen på arealet, | Ja | Ja |
Indhegnet areal m. græssende dyr | 10,5 ha. øst 8 ha. vest | 34 ha. Overdrevet (øst) 38 ha. Vildmarken (vest) | 15,5 ha. - udvides i takt med projektets udvikling. | 18,5 ha. | 20 ha. Viekjær Mark (øst) 27 ha. Rødbjerg Mark (vest) |
Tilskudsfodring | Nej (dyrene går ikke på arealet gennem vinteren). | Nej (men der kan suppleres med hø i strenge vinterperioder, hvis der er behov for det) | Nej (dyrene går ikke på arealet gennem vinteren) | Nej (men der kan suppleres med hø i strenge vinterperioder, hvis der er behov for det) | Nej (men der kan suppleres med hø i strenge vinterperioder, hvis der er behov for det) |
Areal uden indhegning m. græssende dyr | 5,5 ha | 28 ha | 84 ha. - ændres i takt med at der udvides med græsning | 8 ha. | 11,6 |
Antal låger | 6 | 16 | Ingen. Der er virtuelt hegn og dyrene færdes med GPS-halsbånd. | 3 | 3 på vestmark 3 på østmark |
En ådselsplads er et sted i naturen, hvor trafikdræbte dyr (med undtagelse af hunde og katte) placeres for at øge biodiversiteten. Det er ofte påkørte rådyr, grævlinger, harer og ræve, der bliver lagt ud på ådselspladserne. Dyrene ligger typisk i en til to uger, før de er helt nedbrudt eller fortæret.
Ådslerne understøtter blandt andet ådselsædere, nedbrydere og insekter, som er knyttet til dødt organisk materiale. Dermed bidrager de til at øge artsrigdommen og variationen i området.
Ådselspladser placeres ofte i indhegninger, så ræve eller grævlinger ikke fjerner føden allerede den første nat. Der kan også etableres en platform til ådslet, så fugle får mulighed for at spise uforstyrret i højden.
Der er planer om at etablere en ådselsplads ved Mariendal.