Spørgsmål og svar

Natur er et bredere begreb end vild natur. Hvor natur kan dække over alle mulige forskellige udgaver af natur, næsten lige fra din nabos baghave til en urskov, dækker vild natur kun over den vilde af slagsen. Vild natur er natur for naturens skyld. Den er ofte varieret, og processerne i den vilde natur får frit spil.

For at få en vildere natur kan man genindføre det, man kalder naturlige processer. Naturlige processer kan være naturlig hydrologi eller græsning. Det er de påvirkninger, som naturligt ville være en del af et vildt naturområde. Hvis vi genintroducerer de naturlige processer, vil der med tiden opstå en mere varieret og vildere natur.

Gennem tiderne er på der på markerne lagt dræn og gravet grøfter for at lede vandet væk. Naturlig hydrologi består i at vandets kredsløb er uforstyrret - fra nedbøren falder over land, til ferskvandet løber ud i søer og hav, hvorfra vandet fordamper igen. 
 
Vi kan genskabe den naturlige hydrologi lokalt ved at lukke grøfter og dræn.

Naturgenopretning er en tidsbegrænset indgriben, der forandrer et område ved at igangsætte processer, som har været fraværende. En naturgenopretning kan for eksempel være at omlægge et landbrugsareal fra mark til skov eller overdrev eller at genslynge en å.

Naturpleje er en kontinuerlig indsats, der vedligeholder og evt. udvikler et områdes naturværdier. Naturpleje kan for eksempel være, at der er græsning i et område, eller at man laver høslæt (fjerner græs maskinelt eller med le).

Ja, det er tilladt og anbefalet at genoprette natur på tidligere landbrugsarealer. Genopretning af natur på disse arealer er vigtigt for at bevare biodiversitet, forbedre økosystemets sundhed og genoprette naturlige levesteder.  

Det kan ske ved at omlægge landbrugsjord til naturområder som græsarealer, vådområder eller skovområder. Genetablering af naturlige landskabstræk som vandløb, søer og krat kan også bidrage til at genskabe økosystemets mangfoldighed.  

Samarbejde mellem lokale myndigheder, landmænd og borgere er afgørende for en effektiv genopretning.  

Vi forholder os til ”Vejledning om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur 2023”. 

Landbrugsjorder skal opfylde følgende anvendelseskrav: 

• Halvkultur: Arealer med ekstensiv drift som græsning og/eller slæt, der fremstår lysåbne og domineres af lavtvoksende planter. 
• Udyrkede og lysåbne arealer: Ingen drift, men rydning af træer og buske betragtes ikke som drift. 
• Skov: Bevoksning med træer, der danner eller inden for kort tid ville danne en tæt skov på over 0,5 ha og bredere end 20 m. 

• Kulturtekniske foranstaltninger: Læhegn, grøfter, markveje osv. til beskyttelse af landbrugsarealer. Levende hegn med det formål at fremme natur og landskabelige værdier hører også under denne kategori. 
• Småbiotoper og småbeplantninger: Mindre områder adskilt fra landbrugsjord, der fungerer som levesteder for planter og dyr. Eksempler på småbiotoper er arealer med buske, træer, levende hegn, sten- og jorddiger, vandhuller, skrænter, tidligere mergelgrave mv.

• Ada Holst deltager i projektet som ekstra ressource i forbindelse med selve borgerinddragelsen. Hun vil deltage i alle stormøder og sikre sammenhæng og opsamling i det kontinuerlige arbejde. 
• Hun er tovholder på Videnspor, Tingsteder, Naturkontor og Markvandringer. 

Hvilke dyr, man vælger til at afgræsse et område, handler både om, hvilke dyr der passer til naturen sommer og vinter, men også om hvad der rent praktisk kan lade sig gøre. De fleste steder græsses naturområder med kvæg og/eller heste.

Nogle steder bruges andre dyr, som for eksempel robuste grise eller geder. De to dyr ses dog mindre typisk i naturgræsning, muligvis fordi de er sværere at hegne ind og derfor er dyrere at indhegne.

Får anbefales ikke til græsning, som skal fremme biodiversiteten i Danmark, da får er meget glade for at spise blomsterhoveder og -knopper.

Hvis det praktisk er muligt, vil man ofte gerne sætte flere forskellige arter af græssende dyr ud i et naturområde, da dyrene bidrager til naturområdet på forskellig vis.

Bestandene af rå- og kronvildt er regulerede. Der er ikke mange af dem i forhold til, hvor stort et område de bevæger sig over. Rå- og kronvildtet kan derfor ikke alene afgræsse projektområderne i tilstrækkelig grad. Men naturarealerne kommer helt sikkert til at fungere som et godt sted at være for rå- og kronvildtet. At områderne eventuelt bliver indhegnede, kommer ikke til at gøre en forskel for vildtet, da de kan springe over- eller gennem hegnet.

Hvis du gerne vil finde potteskår eller andre fortidsfund i områderne, skal du lede der, hvor der forud for eventuel plantning af træer sker jordbearbejdning. Når jorden pløjes op i forbindelse med jordbearbejdningen, kan du være heldig at finde et potteskår eller andet fra fortiden i området.

Arealerne ved Moesgaard Museum er henholdsvis cirka 24 hektar og cirka 59 hektar.

Arealerne ved Vilhelmsborg er henholdsvis cirka 100 hektar og cirka 99 hektar.

Arealet ved Ajstrup er cirka 24 hektar.

Dyrene på arealerne er ejet af private dyreholdere, disse har forpagtet arealet af Aarhus Kommune.

Antallet af dyr bliver løbende tilpasset mængden af føde. Derfor vil antallet af dyr variere.

Der er helårsgræsning på flere af arealerne herunder Vilhelmsborg Nord, Moesgaard Nord og Moesgaard Syd. Der er desuden planer om helårsgræsning på arealerne ved Vilhelmsborg Syd. Dyreracerne er hårdføre og antallet af dyr reguleres alt efter mængden af føde på arealerne.

Dyrene på arealerne bliver ikke fodret. Kvæget lever af det plantemateriale, som er på arealerne. Antallet af dyr på arealerne bliver tilpasset løbende gennem sæsonen, så der er mad nok. Undtagelsesvist gives tilskudsfodring, hvis arealet f.eks. er snedækket.

Det er meget vigtigt, at folk, som går tur i indhegningen, ikke fodrer dyrene. Det kan gøre kvæget opsøgende omkring mennesker og føre til, at farlige situationer kan opstå.

Ja, nedenfor kan du danne dig et overblik over græsningen, hvor der kommer hegn, hvilke dyr der kommer på, hvor der vil blive bygget læskure, mm. Tabellen bliver opdateret i takt med, at vi får mere viden og projektet udvikler sig. Der vil derfor løbende ske ændringer. 

hunde og katte) placeres for at øge biodiversiteten. Det er ofte påkørte rådyr, grævlinger, harer og ræve, der bliver lagt ud på ådselspladser. Dyrene ligger typisk i en til to uger, før de er helt nedbrudt eller fortæret.

Ådslerne understøtter blandt andet ådselsædere, nedbrydere og insekter, som er knyttet til dødt organisk materiale. Dermed bidrager de til at øge artsrigdommen og variationen i området.

Ådselspladser placeres ofte i indhegninger, så ræve eller grævlinger ikke fjerner føden allerede den første nat. Der kan også etableres en platform til ådslet, så fugle får mulighed for at spise uforstyrret i højden.

Der er planer om at etablere en ådselsplads ved Mariendal.