Naturplan Vilhelmsborg Nord
Dette er en forklarende tekst til kortmaterialet “Naturplan Vilhelmsborg Nord”, der omfatter et nyt naturområde, som Aarhus Kommune er i færd med at udvikle under det større projekt “300 hektar ny natur”.
Rammesætning for hele projekt 300 hektar ny natur
Aarhus Kommune er i gang med at udvikle i alt 300 hektar natur syd for Aarhus fordelt på fem forskellige arealer. Her skal naturindholdet først og fremmest øges, og biodiversiteten skal have bedre vilkår ved brug af forskellige virkemidler. I de nye naturområder bliver der adgang for mennesker, men naturen får førsteprioritet. Rekreative aktiviteter får plads i nogle områder, mens det i andre områder er naturbeskyttelsen der vægtes højest for at skabe ro og plads til, at plante- og dyrearter igen kan trives.
Hvad er naturplanen?
Naturplan Vilhelmsborg Nord giver en status på, hvor vi i sommeren 2024 er nået til i arbejdet med udviklingen af ny natur. Den viser det, vi kalder naturlaget, som består af de beslutninger, vi har truffet om arealanvendelsen (baseret på faglig viden og dialog med borgere og interessenter). Da naturen i høj grad får lov til at vokse frem af sig selv, er fremstillingen således vores bedste formodning omkring, hvordan den vil udvikle sig på arealet de kommende år. Kortet viser ikke strukturelle greb som udlægning af sten, dødt ved og kvashegn, eller hvor vi laver frøspredning. Det fortæller vi om i ord og billeder, efterhånden som projektet skrider frem.
Hvordan kan offentligheden bruge området?
I efteråret 2024 arbejder vi med det rekreative lag. Det er derfor ikke beskrevet her i naturplanen.
Naturplanen for Vilhelmsborg Nord i korte træk
Det nye naturområde nord for Vilhelmsborg er i vid udstrækning lysåben natur, som holdes fra at springe i skov ved hjælp af græssende dyr. Der er et stort potentiale for at bringe vandet tilbage i landskabet i eksisterende lavninger. Man kan forestille sig noget, der i fremtiden kommer til at minde om et savannelandskab, hvor spredte grupper af buske og træer skaber skygge for dyrene. I strøget på den østlige del af området, håber vi, at der med tiden opstår en mindre bæk, som i våde perioder af året vokser sig større. Udsigter over det åbne landskab og ikke mindst på tværs gennem tyndet beplantning på Hovstien skaber de store linjer. Uden for hegningen vil der være områder, som vi lader gro til -enten i eget tempo eller hjulpet på vej med nyplantninger. Der vil også være områder, som bliver slået med maskine, så den lysåbne natur kan opleves uden for hegningen.
Naturplan
Med udgangspunkt i kommuneplanens retningslinjer for landskab og kulturmiljøer er der udarbejdet en
landskabsanalyse af området. Analysen danner grundlag for arbejdet med arealet. Her fremgår det bl.a. at området er en del af Miljøstyrelsens ”Grønt Danmarkskort”, hvor der skal gøres en særlig indsats for at prioritere sammenhængende natur og sikre levesteder for vilde dyr og planter. Derfor må eventuelle rekreative projekter heller ikke påvirke naturen negativt.
Der er lagt stor vægt på de mange gode ideer fra borgerinddragelsen, hvor det store omdrejningspunkt var, at naturen i området skal have førsteprioritet, og at menneskelige påvirkninger skal minimeres. Mange ønsker,
at området kan rumme en frodig og mangfoldig natur, der kan opleves på nært hold. Bekymringer om, hvorvidt områdets fremtidige drift kan fastholde det flotte åbne landskab, tages med til den videre fase, hvor helårsgræsning vil kunne udvikle et lysåbent og artsrigt naturlandskab. Vi foreslår at imødegå bekymringerne over hegn i landskabet og utryghed ved at møde græssende dyr ved at lave to overskuelige indhegninger. En fold på hver side af Hovstien. Alle hovedstier i området vil på den måde blive udenfor indhegning, og man vil kunne færdes i hele området.
Naturindholdet har særlig høj prioritet, da der er stort potentiale i de drænede lavbundsjorde, i den urørte skov og i genskabelsen af blomsterrige overdrev og enge. De landskabelige værdier vægter tungt i udformningen og driften af arealet, som vil blive fastholdt og udviklet som lysåbent med et herregårdslandskabeligt islæt, hvor værdifulde landskabstræk fortsat er fremhævet. Der er i forvejen gode rekreative faciliteter i området, som bliver bundet godt sammen med nye og forbedrede stier. På den måde kommer området som helhed til at byde på flotte naturoplevelser året rundt. I endnu højere grad end nu.
Ved etablering af skovbryn foreslår vi, at der enkelte steder bliver plantet træer og buske (fx hvidtjørn, slåen,
hyld, hassel, skovæble, mirabel og røn). Desuden plantes enkelte, fritstående træer som eg. Der tillades naturlig tilgroning i udvalgte områder, som ligger udenfor hegningen, hvor eksisterende skovarealer på sigt skal bindes sammen med ny skov.
Afgræsningen er nødvendig for at udvikle en blomsterrig og lysåben natur. Helårsgræsning vil give det bedste resultat. Derfor arbejder vi på at etablere to folde nord for Vilhelmsborg, dvs. en fold på hver side af Hovstien - på sigt med ønske om sammenkobling via færiste eller bro ved Hovstien. Selve hegnet er et totrådet kreaturhegn, som vildt nemt kan springe over. Der forventes opsætning af hegn hen imod slutningen af 2024 og start på afgræsning forår 2025. For at opnå et passende lavt græsningstryk er der behov for ca. 20 græssende dyr, dvs. ti i hver fold. Det bliver robuste racer af heste og kvæg, der er vant til helårsgræsning. Afgræsningen skal som udgangspunkt være ekstensiv helårsgræsning uden tilskudsfodring. Ved behov vil der blive givet mineraltilskud og tilført halm i begrænsede perioder i vinterhalvåret. Frostfri vandforsyning
bliver etableret før opstart, og der bliver bygget læskure i hver fold.
Vandet bringes tilbage i landskabet i nye søer, vandløb og vådområder. På det vestligste areal (mellem Mårslet og Hovstien) er en del drænede lavninger, hvor vi arbejder på at få vandet tilbage til overfladen i vandhuller og vådområder. Nogle med permanent vandspejl, andre sommerudtørrende, så der bliver et netværk af mindre vandhuller til padder og andre dyr. På den østlige side af Hovstien forventer vi, at der især vil samle sig vand i den øst-vestgående, tydelige dalstruktur.
Der findes allerede ridestier og gangstier, som kan kobles til nye stier, så der bliver skabt bedre sammenhæng. Vi foreslår at holde alle hovedstier i området udenfor indhegning, så det er nemt at færdes i hele området. Der skal være mulighed for at gå, løbe og ride i kanten af det indhegnede areal. Via klaplåger bliver der mulighed for at gå inde i indhegningen, ligesom der vil komme enkelte nye trampestier - fx til udsigtspunkter. Mod vest (mellem Mårslet og Hovstien) vil arealet ikke blive lagt sammen med den nuværende indhegning ved den genslyngede Giber Å. De eksisterende stier i ådalen forbliver således udenfor indhegningen. Den nuværende ridesti fastholdes med omlægning enkelte steder af hensyn til fredeliggørelse af skoven mod Oddervej samtidig med, at rytterne får en bedre landskabelig oplevelse vest for Oddervej.
Landskabet nord for Vilhelmsborg byder i forvejen på spektakulære udsigtspunkter. Vi foreslår at lade de to
bedste udsigtspunkter i hver fold være frahegnet, så udsigterne kan nydes sammen med madpakken efter en kort vandretur
Der er P-pladser ved Hovstiens dæmning over Giber Å samt ved Hovstien/Langballevej, og der er en offentlig
parkeringsplads i skoven øst for Oddervej.
Det rekreative lag og det videre arbejde
Frem til foråret 2025 arbejder vi, i samarbejde med lokalområdet og brugere, videre med ridestier, gangstier og rekreative muligheder. Det sker igennem borgerdialog og et stort borgermøde i november 2024.