Baggrund
Beslutningen om at omdanne 300 hektar landbrugsjord til ny natur er truffet i forbindelse med budgetforliget 2022. Se også planen for inddragelsesprocessen her.
Beslutningen om at opsige forpagtningsaftalerne med de pågældende landmænd og omlægge arealerne til ny natur blev truffet i forbindelse med budgetforliget 2022. Her satte følgende partier i Aarhus Byråd deres underskrift på aftalen: Socialdemokratiet, SF, Venstre, Det Radikale Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Beslutning betyder, at Aarhus Kommune kommer tættere på at kunne indfri målet om 12.000 hektar natur og skov i 2030.
Du kan læse budgetforliget i sin helhed med alle bilag her
I disse år vokser Aarhus med cirka 4000 indbyggere om året, og forventningen er, at kommunen vil have op imod 75.000 nye indbyggere i 2030. Den udvikling lægger beslag på arealer til udstykning, infrastruktur og et stigende rekreativt behov, som samlet set presser naturen. Derfor er der bred enighed i Byrådet om, at Aarhus Kommune med projektet om mere vild natur syd for Aarhus, allerede nu begynder at planlægge den fremtidige udvikling, som beskytter det eksisterende og fremmer betingelser for ny natur.
300 hektar ny natur er en del af EU Interreg projektet Biodiverse Cities.