Udvikling af nye inddragelsesmetoder

I den digitale borgerinddragelse er alle borgere inviteret til at deltage på alle tidspunkter af døgnet, når de har tid og lyst. Det digitale skal gøre den demokratiske samtale om byens fysiske udvikling tilgængelig for endnu flere borgere, der kan bidrage med endnu flere synspunkter.

Vi arbejder med digital borgerinddragelse i den tidlige fase, fordi vi vil have alle borgere med i dialogen om byens fysiske udvikling. Vi gør det også, fordi vi ved, at de gode forslag udvikles over tid og gennem løbende dialog med andre borgere.

Vi tester en digital platform, der bruger velkendte metoder fra sociale medier, hvor aarhusianerne kan interagere med hinanden. Vi arbejder også på at skabe én indgang til den digitale borgerinddragelse i Teknik og Miljø. Fremadrettet vil vi udvide forståelsen af, hvad tidlig, digital borgerinddragelse kan være og undersøge, hvordan det digitale og lokale demokrati kan kobles endnu tættere sammen.

Udviklingen af den tidlige digitale borgerinddragelse er kontinuerlig i takt med, at vi lærer mere om den. Indtil videre er nogle af indsigterne:

• Den digitale borgerinddragelses grad af deltagelse virker til at være afhængig af det ærinde, borgere i forvejen har, når de møder den.
• Vores indledende erfaringer indikerer, at graden af deltagelse via digitale platforme virker til at være knyttet til det specifikke ærinde eller interesse, borgerne har i den situation, hvor de præsenteres for muligheden for at deltage. Hvis en QR kode med indgang til en digital inddragelse er placeret i en park, hvor flere borgere opholder sig rekreativt, vil de i højere grad kunne prioritere tiden til at deltage, end hvis en QR kode er placeret foran en dagligvarebutik, hvor de er på vej til at handle ind. Ligeledes vil den digitale inddragelse, der kræver lidt fordybelse, med al sandsynlighed få mere deltagelse end en inddragelse, der kræver megen fordybelse, hvis den linkes til via et socialt medie. 
• Den digitale borgerinddragelse kan understøtte repræsentativitet, mangfoldighed, gennemsigtighed, tilgængelighed og kan tilgodese tidligere fraværende borgere 
• Den digitale borgerinddragelse er afhængig af en kulturforandring, der ændrer mind sets hos borgere såvel som medarbejdere. At ændre sit ’mind set’ handler bl.a. om at se mulighederne i det digitale og om at turde kaste sig ud i at arbejde digitalt og lære at tænke digitalt. På den måde kan vi udvide vores forforståelse af, hvad ’digital’ er og kan begynde at se det digitale som mere end blot et ’værktøj’ eller en ’metode’.
• Vi har lært meget om sikkerhed og ansvar for borgers data undervejs i dette projekt, da vores ideer utallige gange er blevet udfordret pga. af dette. Som et resultat af denne læring er et gennemgående fokus derfor, at den digitale tidlige borgerinddragelse skal være anonym og tilgængelig for borgere, uden at de skal afgive oplysninger om sig selv for at kunne deltage. På den måde bliver borgernes privatliv en iboende del af designet i den digitale tidlige borgerinddragelse og ’retten til at blive glemt’ og ændre sin mening en del af den præmis, vi bygger vores digitale tidligere inddragelsesmiljø på.  

Den nye samarbejdsaftale mellem Aarhus Kommune og de aarhusianske fællesråd skal styrke dialogen mellem borgere og politikere og understøtte den aktive inddragelse af lokalsamfundene. Fællesrådene består af aarhusianske borgere og er en hovedaktør i byrådets ønske om borgerinddragelse og medborgerskab. Derfor er samarbejdsaftalen et essentielt værktøj for begge parters forståelse af hinandens ansvar og muligheder i dette samarbejde.

Vi udarbejder samarbejdsaftalen med fællesrådenes arbejdsgruppe, der er valgt af fællesrådene til at løse opgaven. Vi har været i gang med dette arbejde siden foråret 2023, der består af en række fysiske møder med arbejdsgruppen samt en digital dialog, hvor alle fællesråd er inviteret til at deltage. Den digitale dialog understøtter både inddragelsen af alle fællesråds synspunkter samt en løbende gennemsigtighed i arbejdet med samarbejdsaftalen.

Vi har allerede lært en del af samarbejdet med arbejdsgruppen. Både om fællesrådenes 50-årige historie og deres historiske udvikling og i høj grad også, hvor de nye fællesrådene skal bevæge sig hen i 2024. Første udkast til den nye samarbejdsaftale mellem Aarhus Kommune og fællesrådene præsenteres på fællesrådsseminariet 2024 og skal godkendes af byrådet som en del af ny Aarhusmodel for borgerinddragelse.

Vi hører ofte fra borgere, at det skal være lettere at tilgå information og få det på en let forståelig og overskuelig måde. For at imødekomme det behov er vi ved at udvikle dedikerede sider på aarhus.dk for igangværende sager, hvor borgerne bliver inddraget. Formålet er at skabe en nem indgang for borgerne, når de søger information om en specifik sag eller projekt.

Siderne indeholder bl.a. information om:

• Formålet med lokalplanen
• Hvor langt lokalplanen er i beslutningsprocessen
• Hvordan den enkelte borger kan give sin mening til kende
• Muligheden for at deltage i arrangementer og aktiviteter
• Direkte kontaktinformation til en medarbejder, der arbejder på projektet.
• Links til andre hjemmesider med yderligere information om lokalplanen.

Med dette tiltag ønsker vi at sikre, at borgerne har nem og hurtig adgang til information samt færre hindringer for at finde relevante oplysninger. Projektsiderne skal med tiden understøtte en øget gennemsigtighed omkring processer og beslutninger.

Vi vil gerne, at vores erfaringer konkretiseres til læring, der løbende kan indarbejdes i praksis. Den nye Aarhusmodel for borgerinddragelse bliver ikke et færdigt dokument, men er i konstant udvikling, da vi hele tiden vil udvikle nye metoder. Vi har derfor brug for et evalueringsdesign, der løbende høster erfaringer og sætter dem i spil med det samme.

Evalueringen skal skabe dokumentation for, hvorvidt vores indsats ser ud til at virke som håbet og forventet. Det kræver, at evalueringen indtænkes fra start, så den skaber grundlag for løbende feedback og for eventuelle justeringer af indsatsen.