Læring via praksis

I perioden 2022-2025 samarbejder Aarhus Kommune, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet med aarhusianerne om at udvikle og teste løsninger, der fremmer renere luft og øget trivsel i den stadigt tættere by. Løsningerne bygger på aarhusianernes input om mere grønt i byrum, øgede opholdsmuligheder og tilgængelighed. De løsninger vi implementerer, måler vi på undervejs. Derved indsamler vi ny data, sammen med borgerne, der giver os indsigter i adfærd og luftkvaliteten helt lokalt.

Udvalgte læringspunkter vi tager med ind i arbejdet med en ny Aarhusmodel:

• Samskabelse med lokalsamfundet: Når vi involverer aarhusianerne i at udvikle nye løsninger, kan det bidrage til at fremme engagement og aktiv deltagelse.
• Værdidrevet engagement: Når vi sørger for, at alle får noget positivt ud af at deltage, kan det øge deltagernes tilbøjelighed til at engagere sig over længere tid.

Projektet ”BRT på Ringvejen” omfatter en udbygning af den kollektive trafik med busbaner til såkaldte BRT-busser. Vi har i borgerinddragelsen identificeret og håndteret forskellige deltager-perspektiver i relation til projektet. Det er særligt tydeligt, at der er betydelige forskelle mellem at være en "nabo" og en "BRT-bruger" i et projekt af denne skala. Naboer har primært interesse i en nærværende samtale om, hvordan projektet påvirker deres hjem, både under og efter anlægsperioden. På den anden side viser fremtidige "BRT-brugere" ofte interesse i en mere overordnet diskussion om, hvordan projektet spiller ind i byens udvikling inden for mobilitet. Med borgerinddragelsen har vi fokus på at adressere naboers og brugeres bekymringer, informere tidligt og målrettet om tidsplaner, juridiske forhold samt de overordnede strategiske rammer for projektet og dets kontinuerlige udvikling.

Udvalgte læringspunkter vi tager med ind i arbejdet med en ny Aarhusmodel:

• Differentieret inddragelse: At identificere forskellige deltager-perspektiver blandt borgere og interessenter kan understøtte en relevant tilpasning af inddragelsesaktiviteter for at imødekomme specifikke behov.
• Helhedsorienteret kommunikation: En omfattende kommunikation, der dækker både projektets overordnede sammenhænge og konkrete forhold, kan bidrage til overblik og forståelse blandt borgerne og skabe grundlag for en tryg og kvalificeret dialog.

Teknik og Miljø har overtaget Natursamarbejdets arealer og dyrehold ved Sølyst. Stedet skal drives videre med inddragelse af borgerne. Derfor involverer og inviterer vi løbende lokalområdet og forskellige naturforeninger og -aktører ind. Vi afholder forskellige typer af møder med særlige temaer og målgrupper. Der har blandt andet været et åbent møde og havevandring for lokalområdet med fokus på etablering af et havefællesskab i de tidligere skolehaver, åben dialog med potentielle samarbejdspartnere, rundvisninger og netværksmøder med grønne aktører. Hensigten er, at de mange forskellige bidrag til stedet kan være med til at give stedet liv, bidrage til et samlet billede af stedets potentiale og udvikle stedet skridt for skridt.

Udvalgte læringspunkter vi tager med ind i arbejdet med en ny Aarhusmodel:

• Tydelige rammer og forventningsafstemning: I en proces med eksperimenter, midlertidige aktiviteter og forskellige aktører er klare rammer og forventningsafstemning afgørende for et godt samarbejde.
• Varierende mødeformater: Forskellige typer møder som små møder, større netværksmøder og helt åbne arrangementer kan gøre det lettere for flere at deltage. Samtidig kan møderne være direkte relevante for aktørerne og give os mulighed for at teste idéer og tanker af, inden vi fastlægger en videre og måske større proces.

Ny bydel og ny skole i NYE var i juni 2023 på vej i politisk behandling og offentlig høring. Vi afviklede i den forbindelse et utraditionelt borgermøde, hvor gymnastikhallen, mikrofoner, powerpoint og stolerækker var skiftet ud med et telt på en græsplæne, sodavand, temastande og ’åbent hus’-stemning. Det uformelle og fleksible set-up tiltrak andre målgrupper end dem, der normalt deltager i et traditionelt borgermøde. Borgere i alle aldre deltog, og de kunne gå rundt på de forskellige stande og høre mere om de forskellige aspekter af planerne. Dialogformatet gav muligheden for, at mange deltagere kunne komme til orde på samme tid, og det underbyggede formålet med deltagelse og repræsentation fra flere forskellige målgrupper.  

Udvalgte læringspunkter vi tager med ind i arbejdet med en ny Aarhusmodel:

• Varierende mødeformater kan tiltrække nye deltagere: Et fleksibelt og uformelt mødeformat kan give bedre mulighed for deltagelse blandt nye målgrupper og understøtte en bredere repræsentation.

Vedvarende energi møder ofte lokal modstand på grund af støj og visuelle gener. På en mark tæt ved Studstrup er der igangværende planer om at etablere et solcelleanlæg. Vi har lavet en lang række forskellige dialogaktiviteter for at forstå og notere både bekymringer og andre input, der er til projektet. Vi har blandt andet åbnet et lokalt bykontor, afholdt et større borgermøde, holdt kaffemøder med mindre borgergrupper og afviklet en digital inddragelsesplatform. Det hele med formålet om at give lokalområdet forskellige muligheder for at komme til orde.  

Udvalgte læringspunkter vi tager med ind i arbejdet med en ny Aarhusmodel:

• Tidlig og personlig dialog: Etablering af tidlig og personlig dialog er afgørende for at kunne forstå og adressere borgernes bekymringer og opmærksomheder.
• Tydelig kommunikation om muligheder: Klare oplysninger om, hvilke muligheder borgerne har for at få indflydelse, kan bidrage til en konstruktiv inddragelsesproces.