Bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer

Kulturmiljøerne er en vigtig del af kommunens identitet, der rummer fortællinger om, hvor vi kommer fra, og hvordan vores samfund har udviklet sig. Disse fortællinger afspejles ikke blot i gravhøje, herregårde eller enkelte bygninger, men dannes ud fra sammenhænge i områder, der fortæller om det liv, der tidligere har været levet på stedet.

Et kulturmiljø består typisk af dominerende bebyggelsesmønstre som findes både i byen og på landet. Det kan for eksempel være vores tætte midtby med gamle købstadshuse i forskellige højder, smalle veje og stræder samt brostensbelægning. Eller havnefronten med toldbodsbygning, pakhuse, kraner, jernbanespor og kajanlæg. På samme måde fortæller mange af kommunens landsbyer med sine slyngede veje, markante kirker, huse og gårdbebyggelse i det åbne land værdifulde historier om kommunens udvikling.

Værdifulde kulturmiljøer i Aarhus Kommune er udpeget i kommuneplanen, hvor en kulturhistorisk redegørelse indeholder retningslinjer for, hvordan vi sikrer vores kulturhistoriske værdier og værdifulde kulturmiljøer.

Se Kulturhistorisk Redegørelse

Ifølge planloven skal en kommuneplan indeholde retningslinjer, der sikrer kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer. Hensigten er at beskytte de kulturhistoriske sammenhænge og fortællinger, så oplevelsen og kvaliteten af de værdifulde kulturmiljøer bevares.

Se kommuneplanen her

Hvis der skal bygges eller ændres i anvendelsen af et kulturmiljø, bør man tage hensyn til de kulturhistoriske sammenhænge. Vi anbefaler derfor, at bygherrer i både større og mindre byggeprojekter gør sig bevidste om et områdes evt. kulturhistoriske kvaliteter.

En endelig afvejning af væsentlige elementer i et kulturmiljø sker i forbindelse med en planlægning. I lokalplaner og helhedsplaner vil det dermed således  hvilke elementer, der har væsentlig betydning for oplevelsen af de kulturhistoriske sammenhænge samt hvilke elementer, der bør tages vare på ved udvikling eller omdannelse.

Fredede bygninger

Fredede bygninger beskriver en national bevaringsværdi, der repræsenterer unikke arkitektoniske værker. En fredning gælder derfor hele bygningen – både det ydre og det indre. Bygningernes nærmeste omgivelser kan også fredes, hvis de indgår som en del af en helhed. Det kan eksempelvis være haver, pladser og gårdrum. Fredningen af Aarhus Rådhus omfatter f.eks. både rådshusbygningen og Rådhusparken.

Oplysninger om fredede og bevaringsværdige bygninger findes i Slots- og Kulturstyrelsens register over fredede og bevaringsværdige bygninger.

Find flere oplysninger her

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger beskriver den lokale arkitektur- og kulturarv. En bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i kommuneplanen eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt. Det er kommunen, der udpeger og bestemmer, hvornår en bygning er bevaringsværdig, ligesom det også er kommunens ansvar at forvalte de bevaringsværdige bygninger.

Aarhus Kommune anvender SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment), hvor bygningens bevaringsværdi registreres ud fra parametrene: arkitektur, kulturhistorie, miljø og originalitet. Værdisætningen spænder fra 1-9, hvoraf 1 er højest.

Du kan læse mere om metoden her

Fredede bygninger

Slots- og Kulturstyrelsen forvalter fredede bygninger. De er omfattet af særlige regler i lovgivningen om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Byggearbejde, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver derfor tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, som er myndighed på fredede bygninger.

Læs mere om retningslinjer for fredede bygninger her.

Til- og ombygning af bevaringsværdige ejendomme

Formålet med at udpege bevaringsværdige bygning­er er at gøre opmærksom på vores fælles kulturarv og historie. Ved større bygningsmæssige ændringer, som er nødvendige for at opretholde en brug af bygningen, bør der derfor tages hensyn til bygningens arkitektoniske værdi og eventuelle sammenhænge til det omkringliggende miljø. Ændringer af væsentlig betydning bør kunne bidrage til at opretholde eller forbedre bygningens bevaringsværdi i sin helhed og detalje.

En bevaringsværdi betyder dermed ikke, at til- og ombygninger ikke kan finde sted, men det anbefales at udvise et særligt hensyn til bygningens arkitektoniske kvaliteter, hvor de ønskede tiltag kan medføre større udvendige ændringer i bebyggelsen.

Aarhus Kommune har udarbejdet vejledninger, som kan tilgås her.

I Aarhus Kommune er det ikke muligt at søge støtte til renovering af bevaringsværdige bygninger.

Nedrivning

Bevaringsværdige bygninger må som udgangspunkt ikke nedrives, medmindre Aarhus Kommune giver dispensation i den konkrete byggesag. Nedrivningsanmeldelse af bevaringsværdig bebyggelse (værdi 1-4) skal i offentlig høring og bekendtgøres i 4-6 uger. Kommunen kan nedlægge forbud mod nedrivning efter planlovens §14.

Find flere oplysninger her.

Lokalplan med bevarende bestemmelser

En lokalplan kan indeholde restriktive retningslinjer og bestemmelser for hvilke ændringer, der kan tillades i et område. Som grundejer bør man derfor altid være opmærksom på eventuelle bestemmelser for bygningsdetaljer såsom vinduer, døre, farver, materialer på facader og/eller tage. Ofte kræver ændringer indenfor disse områder en godkendelse fra Aarhus Kommune inden opstart.

Find flere oplysninger her.

Bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af bevarende bestemmelser i en lokalplan eller i en byplanvedtægt, skal ved ombygning være i overensstemmelse med den pågældende lokalplan. Også ejendomme, der ikke er udpeget som bevaringsværdige eller fredet, kan være omfattet af en lokalplan med bevarende bestemmelser.

Bevaringsværdige bygninger vurderes ud fra SAVE-metoden, hvor huse og bygninger vurderes på en skala fra 1-9. Huse og bygninger med en værdi mellem 1 og 4 er bevaringsværdige, hvoraf 1 er den højeste bevaringsværdi. Læs mere om, hvordan vi vurderer her.