Fremtidens fjernvarme - luft-til-vand-varmepumper
Fjernvarmen i Aarhus bliver forandret frem mod 2030. Forsyningsselskabet Kredsløb har fået til opgave at skabe fremtidens fjernvarme med udgangspunkt i naturens kræfter. Luft-til-vand-varmepumper er en del af løsningen.
Aktuelt: Indledende høring for luft-til-vand-varmepumpeanlæg i Studstrup
I juni 2026 gennemfører Teknik og Miljø en indledende høring for miljøkonsekvensvurderingen for luft-til-vand-varmepumpeanlægget i Studstrup.
Hvordan skal den aarhusianske fjernvarme produceres uden afbrænding af træpiller? Det har Kredsløb givet et bud på med planen 'Fremtidens Fjernvarme'. Planen indeholder flere store investeringer i den aarhusianske fjernvarmeproduktion, herunder etablering af en række luft-til-vand-varmepumpeanlæg.
Læs mere om fremtidens fjernvarme og teknologien luft-til-vand-varmepumper på Kredsløbs hjemmeside
Teknik og Miljø skal sikre, at regler og love bliver overholdt
Kredsløb har søgt Teknik og Miljø om tilladelse til at etablere fem luft-til-vand-varmepumpeanlæg.
Teknik og Miljø har som myndighed vurderet, at der skal udarbejdes en lokalplan og foretages en miljøkonsekvensvurdering for hvert anlæg. I den forbindelse er det Teknik og Miljøs opgave at sikre:
- at anlæggene stemmer overens med kvalitetskravene fra Kommuneplan 2025.
- at der bliver redegjort for, hvordan anlæggene påvirker naboerne, naturen, landskabet og dyrene.
Miljøkonsekvensvurdering - grundige undersøgelser af luft-til-vand-varmepumpeanlæggenes påvirkning på miljøet
Som en del af myndighedsarbejdet skal Teknik og Miljø lave en miljøkonsekvensvurdering, som indeholder vurderinger af projektets eventuelle påvirkning på forskellige emner. Miljøkonsekvensvurderingen svarer blandt andet på:
- hvordan anlæggene visuelt påvirker det omgivende landskab
- hvor meget anlæggene støjer, når de er i drift
- hvordan etableringen af anlæggene påvirker trafikken
- om beskyttede dyrearter bliver påvirket af anlæggets etablering eller drift
Det er ultimativt op til Aarhus Byråd at beslutte, om luft-til-vand-varmepumpeanlæggene skal etableres og deraf blive en del af den aarhusianske fjernvarmeforsyning.
Luft-til-vand-varmepumpeanlæg i Aarhus - fem lokationer i spil
Kredsløb har hidtil peget på fem steder i Aarhus Kommune, hvor de ønsker at opføre luft-til-vand-varmepumpeanlæg. Aktuelt arbejder Teknik og Miljø som myndighed, efter Kredsløbs efter ønske, kun med Harlev, Sabro og Studstrup.
Se et kort over de tænkte placeringer på Kredsløbs hjemmeside
Tidsplan - sådan bliver luft-til-vand-varmepumper en del af den aarhusianske fjernvarmeforsyning
Det er ambitionen, at luft-til-vand-varmepumper skal være en del af den aarhusianske fjernvarmeforsyning senest i 2030.
Se en tidsplan for etableringen luft-til-vand-varmepumpeanlæg i Aarhus
Spørgsmål og svar
Et luft-til-vand-varmepumpeanlæg består af tre dele:
- Energioptager (areal 30x90 meter, højde 10-12 meter)
- Teknikbygning (areal 30x30 meter, højde 12 meter)
- Varmeakkumuleringstank (VAK-tank) (diameter 30 meter, højde 35 meter)
Billedet viser, hvordan luft-til-vand-varmepumpeanlægget i Studstrup kan komme til at se ud.
En energioptager kan godt lidt ligne en bygning, der endnu ikke er helt færdig. Den står nemlig på en meget åben metalkonstruktion.
Teknikbygningen er bygget til de meget store pumpeanlæg, og er, i modsætning til energioptageren, helt lukket med få port-og døråbninger.
Varmeakkumuleringstankene er cylinderformede. De kan give mindelser om noget fra landbruget.
Der er typisk flere anlæg på samme placering, så der kan være op til fire energioptagere, to teknikbygninger og tre VAK-tanke.
Se et luft-til-vand-varmepumpeanlæg i Silkeborg
Luft-til-vand varmepumpeanlæg er kendt teknologi, og kan ses flere steder i det østjyske. Silkeborg Forsyning har et anlæg i drift, som kan ses på Sejling Hedevej ved afkørsel 29, Høje Kejlstrup.
Et luft-til-vand-varmepumpeanlæg har to støjkilder: selve pumpeanlægget og så de mange ventilatorer, som trækker luften ind i energioptageren.
Pumpeanlægget støjer meget, og derfor er det placeret i et bygning, som er støjisoleret til formålet.
Ventilatorerne er placeret over energioptageren. De bliver omkranset af støjskærme, som skal hindre støjen i at brede sig.
Anlæggene må ikke støje mere end de gældende grænseværdier
Luft-til-vand-varmepumpeanlæggene er kun i drift i vinterhalvåret, og de støjer derfor ikke på tidspunkter, hvor man typisk er mere udenfor. Anlæggene må uanset ikke støje mere end de gældende grænseværdier, som er fastlagt af staten.
Der er forskellige vejledende grænseværdier afhængig af området, støjkilden ligger i, og om støjen forekommer om dagen, aftenen eller natten.
Fordi luft-til-vand-varmepumpeanlæggene kun er i drift i vinterhalvåret, og fordi der ikke er adgang helt tæt på anlæggene, vil du sandsynligvis ikke opleve, at temperaturen omkring dem falder, når de kører.
Ikke desto mindre tager luft-til-vand-varmepumpeanlæggenes energioptagere varme fra udeluften, som derved bliver afkølet.
Anlæggene kan afkøle luften ca. 3-4 grader afhængigt af vind og vejr. Den afkølede luft vil sprede sig omkring energioptagerne og gradvist opblandes med den omgivende luft, hvorved temperaturen udligner sig.
Hvor meget den afkølede luft spreder sig, afhænger af især vindforhold, men også af fugt, temperatur og terrænforhold.
Det er forsyningsselskabet Kredsløb, der finansierer luft-til-vand varmepumpeanlæggene.
Kredsløb, som bygger luft-til-vand-varmepumpeanlæggene, vil gå dialog med lokale aarhusianere i de respektive områder, hvor der er intentioner om at opføre anlæg. Men dialogen vil Kredsløb afklare, hvad luft-til-vand-varmepumpeanlægget kan give tilbage til området.
Nogle steder kan det give mening at lave nye stisystemer eller på anden måde gøre området omkring anlægget tilgængeligt. Andre steder ligger anlæggene så svært tilgængeligt, at stisystemer vurderes ikke at ville blive brugt.
Det er op til Kredsløb at føre eventuelle muligheder ud i livet.