Tilgængelighedspuljen for mindre projekter
Her kan du læse om ansøgningskriterier for Tilgængelighedspuljen til mindre projekter
Baggrund
Tilgængelighedsrådet råder over en tilgængelighedspulje til mindre tilgængelighedstiltag på 1.000.000 i 2025, 600.000 kr. i hhv. 2026 og 2027 samt 500.000 kr. i 2028. Beløbet herefter er ikke budgetteret.
Puljen har til formål at understøtte projekter der imødekommer universelt design og god tilgængelighed for alle i Aarhus Kommune.
Puljen understøtter bl.a.:
- Tilgængelighedstiltag i forbindelse med Aarhus Kommunes bygge- og anlægsprojekter, grønne områder mm. Det konkrete tiltag der ansøges til, skal ligge ud over sædvanlige tilgængelighedstiltag i projektet.
- Tilgængelighedstiltag i forbindelse med IT- og kommunikationsprojekter ved Aarhus Kommune. Det konkrete tiltag der ansøges til, skal ligge ud over hvad Aarhus Kommune sædvanligvis indarbejder af tilgængelighedstiltag i projekter.
- Projekter i handicapforeninger der fremmer universelt design og tilgængelighed for alle i Aarhus Kommune.
Der ydes ikke tilskud til:
- Initiativer, der har karakter af almindelig drift.
- Kommercielle aktiviteter.
- Forplejning, repræsentation, studieture o.l.
- Allerede igangsatte projekter, dvs. projekter, hvor der er indgået forpligtende aftaler, eller hvor arbejdet rent fysisk er påbegyndt.
Der kan maximalt søges op til 100.000 kr. fra Tilgængelighedspuljen mindre projekter.
Puljen kan både søges internt i Aarhus Kommune samt af handicapforeninger, der ønsker at skabe nye aktiviteter og tiltag i forhold til tilgængelighed og universelt design i Aarhus kommune.
Projekterne skal foregå i Aarhus Kommune.
Ansøgning sendes til Tilgængelighedsrådet på e-mail: anlaeg@mtm.aarhus.dk
Ansøgningen må max. fylde 2 sider inkl. bilag.
Ansøgningsfrister er 4 gange om året: 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.
Hvis der ikke er ledige midler i puljen, annulleres en eller flere ansøgningsrunder.
Tilgængelighedsrådet kan fastlægge forskellige temaer for en eller flere ansøgningsrunder. Det kan f.eks. være: tilgængelighed i byrum, tilgængelighed i grønne områder eller tilgængelighed i idrætsfaciliteter.
Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:
- Formål og målgruppe for projektet
- Ansvarlig initiativtager med kontaktoplysninger
- Beskrivelse af de påtænkte aktiviteter
- Periode for projektets gennemførelse
- Budget, herunder oplysning om initiativtagerens egenbetaling og evt. deltagerbetaling.
- Oplysninger om hvilke andre fonde og puljer som er søgt, samt hvilke bevillinger der evt. er opnået.
Bevillingen udbetales som udgangspunkt i a’conto rater efter nærmere aftale.
10 % af bevillingen tilbageholdes, indtil der er aflagt regnskab. Projekterne støttes med enkelttilskud eller for en afgrænset periode.
Puljen udmøntes af Teknik og Miljø efter indstilling fra Tilgængelighedsrådet.
Tilgængelighedsrådet har ikke pligt til at udmønte puljen i forhold til de indkomne ansøgninger.
Tilgængelighedsrådets sekretariat
Tilgængelighedsrådet sekretariatsbetjenes af Vejanlæg i Teknik og Miljø
Oplever du problemer med tilgængeligheden, når du færdes i byen? Det kan være huller i vejen, defekte lydfyr eller andet. Så giv os gerne besked via app'en Borgertip.
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
E-mail: anlaeg@mtm.aarhus.dk