Social- og Beskæftigelsesudvalgets samt Børn og Unge-udvalgets studietur til Helsinki, Finland 2026
Social- og Beskæftigelsesudvalget og Børn og Unge-Udvalget tager på fælles studietur til Helsinki i Finland. Her kan du læse mere om studieturens formål, program og økonomi.
Social- og Beskæftigelsesudvalget og Børn og Unge-udvalgets tager på fælles studietur den 18.-21. oktober 2026 til Helsinki.
Formålet med studieturen er overordnet at skabe refleksion og få inspiration til den fortsatte udvikling af arbejdet på børne- og ungeområdet og social- og beskæftigelsesområdet. I programmet for turen er der derfor lagt vægt på at belyse temaer og initiativer i Helsinki, Finland, som har en tematisk relevans i forhold til aktuelle udfordringer og indsatsområder i Aarhus.
Ved besøg og oplæg sættes der således fokus på:
- Tidlig og tværgående indsatser
- Forebyggende arbejde
- Inklusion
- Skolevægring
I planlægningen af programmet er der forsøgt at veksle mellem politiske, forvaltnings- og forskningsoplæg samt besøg ved relevante tilbud eller indsatser med henblik på at blive klogere på nye tilgange og vinkler.
Studieturen finder sted i uge 43 med afrejse søndag den 18. oktober og hjemkomst onsdag d.en 21. oktober 2026.
Se fuldt program under Programhæfte.
Deltagerkredsen er følgende:
- Michael Christensen, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse
- Thomas Medom, Rådmand for Børn og Unge
Udvalget:
- Mahad Yussuf, Formand for Børn og Unge-udvalget og medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget
- Bünyamin Simsek, Næstformand for Børn og Unge-udvalget
- Anna Thusgaard, Formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget
- Jeppe Ulrich Lomholt, Næstformand for Social- og Beskæftigelsesudvalget og medlem af Børn og Unge-udvalget
- Matilde Dueholm, Medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget og Børn og Unge-udvalget
- Berit Rousing, Medlem af Børn og Unge-udvalget
- Mette Bjerre, Medlem af Børn og Unge-udvalget
- Martin Christensen, Medlem af Børn og Unge-udvalget
- Nanna Lippert, Medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget
- Gert Bjerregaard, Medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget
Forvaltningerne:
- Erik Kaastrup-Hansen, Direktør, Sociale Forhold og Beskæftigelse
- Tanja Nyborg, Direktør, Børn og Unge
- Jette Bjørn Hansen, Børn og Ungechef, Børn og Unge
- Lotte Henriksen, Forvaltningschef, Sociale Forhold og Beskæftigelse
- Emil M.H. Jespersen, Konsulent, Børn og Unge
- Jan Krüger Gehlert, Specialkonsulent, Sociale Forhold og Beskæftigelse
Nedenstående budget for studieturen er et estimat og baserer sig på 18 deltagere. Der hvor der fremgår ”bekræftet” er udgiften kendt. Der forventes en gennemsnitspris per deltager på cirka 14.000 kr.
Når regnskabet er opgjort efter studieturen, lægges det endelige regnskab frem på denne side.
| Budgetpost | Udgift (kr.) |
| Fly (bekræftet) | kr. 85.440 |
| Hotel (bekræftet) | kr. 70.020 |
| Gebyr rejsebureau (bekræftet) | kr. 6.718,75 |
| Anden transport (offentlig transport i Helsinki, lufthavnstransfer) | kr. 20.000 |
| Gaver | kr. 3.000 |
| Faglige besøg/oplæg | kr. 19.300 |
| Forplejning | kr. 45.000 |
| Kulturelt besøg (guided tur på fæstningen Suomenlinna) | kr. 2.175 |
| Total | kr. 251.653,75 |
| Pris pr. deltager (18 personer) | kr. 13.981 |
På et forberedende møde den 6. oktober 2026 holdt Frans Ørsted Andersen et oplæg for de to udvalg, som led i forberedelsen til udvalgenes studietur til Helsinki.
Frans Ørsted Andersen er lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Hans forskning centrerer sig blandt om udsatte børn og unge samt komparativ nordisk uddannelsesforskning med særlig fokus på finsk skole og uddannelse.
Aktindsigt
Ved ønske om aktindsigt kan der rettes henvendelse til:
- Sociale Forhold og Beskæftigelse på mail socialogbeskaeftigelse@aarhus.dk
- Børn og Unge på mail sekretariatet@mbu.aarhus.dk