Gå til hovedindhold

Miljøgodkendelse af husdyrbruget på Borumvej 105, 8471 Sabro

Teknik og Miljø offentliggør miljøgodkendelse af husdyrbruget på Borumvej 105, 8471 Sabro

  • Læs op

Indhold

    Miljøgodkendelsen omhandler husdyrbruget på Borumvej 105, 8471 Sabro, herunder en udvidelse af produktionsarealet til fra 5.424 m² til 5.680 m² ved etablering af to klimacontainere på hver 128 m². Dyreholdet består af søer med smågrise til fravænning.

    Aarhus Kommune har, som det fremgår af afgørelsen, vurderet, at udvidelsen med de stillede vilkår kan ske uden væsentlig påvirkning af miljøet.

    Afgørelsen kan ses her eller ved henvendelse til Teknik og Miljø. Ønsker du udkastet udleveret i oplæsningsvenligt format, så kontakt os pr. e-mail: landbrug@mtm.aarhus.dk, eller brev: Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.

    Enhver med væsentlig individuel interesse i sagen samt visse klageberettigede organisationer kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelsen. Eventuel klage skal indgives gennem Klageportalen til Aarhus Kommune, som videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er 24. juli 2024.

    Du logger på Klageportalen via naevneneshus.dk, borger.dk eller virk.dk, typisk ved hjælp af MIT-ID.

    En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Aarhus Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyrets størrelse fremgår af Klageportalen. Gebyret tilbagebetales ved helt eller delvis medhold i klagen. 

    Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Vand og Natur Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, e-mail: landbrug@mtm.aarhus.dk. Vi videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 

    Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Nævnenes Hus’ hjemmeside: naevneneshus.dk/start-din-klage.

    Sidst opdateret: 26. juni 2024