Signalanlæg - spørgsmål og svar

ITS står for Intelligent Transport-Systemer, og kan, når det bruges rigtigt, være med til at sikre, at infrastrukturen i Aarhus Kommune fortsat bliver udnyttet optimalt. ITS handler om den strømførende del af mobiliteten, dvs. signalanlæg, Bluetooth, radar-/videodetektering mv.

Den tid, du som fodgænger har til at krydse fodgængerfeltet, består af to dele;

Grøntid: Perioden, hvor lysreguleringen viser grøn mand, og du som fodgænger kan påbegynde din krydsning.

Sikkerhedstid: Perioden med rød mand efter grøntiden, hvor du som fodgænger kan nå ud til den nærmeste helle eller over til det modsatte fortov, inden bilerne får grønt i den modsatte retning.

Den samlede grøntid + sikkerhedstid udgør derfor hele passagetiden, men sikkerhedstiden i sig selv er nok til at du som fodgænger kan nå fra det ene ståsted til det andet (fortov til helleanlæg eller fra helleanlæg til fortov).

De steder, hvor du som fodgænger ikke får automatisk grønt lys, er krydset udstyret med fodgængertryk, som du så skal bruge for at aktivere fodgængersignalet.

Sikkerhedstid bliver også forklaret i denne video (åbner nyt vindue).

Hvis fodgængere altid får grønt, vil der blive en del spildtid med rødt lys i alle retninger, når der ingen fodgængere er, da det er nødvendigt at fastholde den almindelige sikkerhedstid, der skal sikre, at eventuelle fodgængere kan nå over, inden bilister i modsatte retning får grønt.

Når du oplever anlæg, der giver fast grønt til fodgængere i hvert omløb (fra der er grønt i én retning, til at der bliver grønt i samme retning igen), skyldes det typisk, at der er fodgængere i hvert omløb eller en i forvejen lang grøntid i hovedretningen, som gør, at fodgængerens sikkerhedstid kan afvikles uanset, om der er fodgængere eller ej.

Hvis du som fodgænger trykker på fodgængertrykket mens bilerne i samme retning som dig har grønt, så får du først grønt næste gang bilerne i denne retning får grønt igen.

Dette sker af hensyn til trafiksikkerheden. Hvis fodgængerne kunne trykke sig ind og få grønt efter bilisterne har fået grønt, så kan det medføre unødvendigt farlige situationer. Når bilisterne får grønt og kan se, at fodgængerne har rødt, så vil bilisterne ikke anerkende, hvis fodgængerne pludselig fik grønt, og der vil derfor være risiko for sammenstød.

Du kan også se forklaringen i denne video (nyt vindue).

Det er af sikkerhedsmæssige årsager, at den grønne pil bliver erstattet af fuldt rødt, da man her gør de svingende bilister opmærksom på, at der nu er risiko for at kunne komme i konflikt med bløde trafikanter. Når der er grøn svingpil, så er der ikke denne risiko, da anden konflikterende trafik har rødt.

Det er korrekt, at vi flere steder anvender kameraer som en del af et udstyr til at kunne tælle den aktuelle trafikmængde i et kryds. Kameraet registrer ændringer i pixels, hvor der er bevægelse. Der er således ikke tale om en optagelse men kun en registrering, der sendes til anlæggets styreapparat om, at der er trafik i den specifikke del af anlægget.

Du kan som borger derfor ikke få adgang til noget billedmateriale, idet der ikke foretages nogen egentlig optagelse.

Aarhus Kommune har omkring 200 Bluetooth-enheder på udvalgte strækninger i kommunen, hvilket betyder, at når du passerer én Bluetooth-enhed på vejen, registreres dette og kobles til næste Bluetooth-enhed du passerer.

Det er korrekt, at Aarhus Kommune optager signaler fra bl.a. telefoner, men hovedsagligt er der tale om andet elektronisk udstyr med Bluetooth f.eks headsets.

De data, som enhederne registrerer, krypteres således, at data ikke kan spores tilbage til dig som enkeltperson.

Aarhus Kommune ændrer med mellemrum i byens signalanlæg.

Når der foretages ændringer i et signalanlæg, sker det typisk på baggrund af, at der over tid er registret ændringer i trafikmønstret/mængden af trafik i det pågældende kryds.

Ændringerne kan f.eks. være at:

• der kun gives grønt ved behov
• grøntiden (perioden, hvor lysreguleringen viser grønt i én retning) reduceres, hvis der kun er lidt trafik
• forlængelse af grøntid i én retning, hvis der er meget trafik

Ved mange lyskryds detekterer vi trafikken (inkl. cyklister) på vej mod krydset, så vi kun behøver at give grønt, hvis der er nogen, der har brug for det. Detekteringen foregår typisk i felter, hvor det sidste felt typisk ligger ved stopstregen. Det er derfor vigtigt, at du placerer dig bag stopstregen for at blive detekteret og være sikker på at få grønt.

Hvis en detektor er gået i stykker eller trænger til justering, kan det påvirke anlæggets funktion, og du kan komme til at holde for rødt i længere tid end normalt. Det er ofte cyklister, der kommer ud for dette problem, fordi cyklister er mere vanskelige at detektere. Opfører et signalanlæg sig pludseligt anderledes, end det plejer, eller har du i øvrigt mistanke om fejl i et signalanlæg, kan du melde forskellige fejl ind via kontaktoplysningerne øverst på siden.

OBS: Der gives ikke grønt for cyklister, efter der er givet grønt for bilisterne.

Du kan også få forklaringen i denne video (åbner nyt vindue).

Flere steder i Aarhus Kommune kan du opleve, at et signalanlæg lyser rødt i alle kørselsretninger, når der ikke er registreret trafikanter i nærheden af anlægget. Situationen kalden al rød.

Al rød har en hastighedsdæmpende virkning, idet bilister, der ser et rødt signal på afstand, ofte fastholder eller reducerer deres hastighed, mens bilister, der ser et grønt signal på afstand, ofte øger hastigheden for lige at nå med over krydset. Bilister, der kører mere end det tilladte på en strækning med et al rød signalanlæg, kan opleve at skulle bremse helt op, inden det bliver grønt.

Bilister kan også opleve, at der er grønt i én retning, selvom der ikke kan ses trafikanter i den retning. Årsagen hertil kan være, at f.eks. en cyklist eller en fodgænger er blevet detekteret i signalanlægget men har passeret det, inden signalet er skiftet til grønt. Når et signalanlæg registrerer trafikanter i én retning, skal der altid afvikles grøntid og sikkerhedstid, hvilket kan forsinke signalgivningen til grønt i modsatte regning.

Der er her tale om et ’minus-grønt signal’, som er kendetegnet ved, at signalanlægget har rød og gul, men hvor den grønne farve skulle være, er der påklistret et hvidt kryds. Minus-grønt signalet benyttes i lyskryds, hvor der er forskellige grøntider for de to modsatte færdselsretninger.

En venstresvingende kan på signalet se, hvornår de modkørende ikke længere har grønt, nemlig når signalet skifter til gult og rødt. Det er således en hjælp for bilisten, der skal til venstre. Men er der ingen modkørende og dermed fri bane, behøver man altså ikke blive holdende og afvente at signalet skifter til gult.

I nogle signalanlæg er der kun rødt og gult lys.

Minusgrønt bliver også forklaret i denne video (åbner nyt vindue).

Der kan være flere grunde til, at forskellige sideveje altid får grønt, også selvom der ingen trafik er. Årsagen kan bl.a. være:

• Et højt serviceniveau for fodgængere, hvorfor de altid anmeldes og får grønt
• Et ønske om ligeligt serviceniveau for begge retninger i krydset
• En fejl i detekteringen af trafik fra en retning. Er der fejl på udstyret anmeldes der trafik i denne retning i hvert omløb for at sikre afvikling af trafikken

Aarhus Kommune har etableret samordninger på strækninger, hvor krydsenes indbyrdes afstand og trafikkens art og mængde gør det hensigtsmæssigt. Formålet med at etablere samordninger er at opnå de grønne bølger – og dermed sikre det bedst mulige trafikflow. Samordninger etableres typisk på strækninger, hvor der er en udpræget hovedretning eller krydsenes indbyrdes afstande ikke er for store. Dette gælder typisk de store indfaldsveje samt Ringvejen og Ringgaden.

Der kan være flere årsager til, at du som bilist oplever, at du ikke har grøn bølge når du kører på strækninger, hvor der faktisk ER etableret samordninger. Det kan f.eks. være fordi:

• Den fysiske afstand mellem signalanlæggene ikke altid giver mulighed for at lave en optimal samordning i begge retninger. Nogle steder er det derfor prioriteret, at der kun sigtes efter grøn bølge i den ene retning om morgenen og i den anden retning om eftermiddagen.
• Din hastighed er væsentligt hurtigere eller langsommere end forudsat ved tidssætningen af signalskiftene.
• Der er stor forskel på størrelsen af de forskellige signalanlæg på en strækning med samordning. Ved kryds med mindre sidevejstilslutninger kan der gives lang grøntid, mens der ved kryds, hvor sidevejene er store, er kortere grøntid.
• Når vi har samordninger, er der en fast grøntid i hvert enkelt signalanlæg, som SKAL ligge på et bestemt tidspunkt i alle omløb. For at yde trafikanterne en ekstra service registrerer vi sidevejstrafikken, og hvis den er hurtigt afviklet, eller der ikke er nogen, kan vi give grønt, før vi når til den ”faste” tid. Når vi gør det, kan vi dog ikke være sikre på, at det næste kryds kan nå at følge med (hvis der f.eks. er meget sidevejstrafik her), og så får vi et ekstra stop.
• Der kan være fejl på detektorer, som har indflydelse på signalanlæggets funktion.

I et trafikstyret anlæg registrerer vi trafikken og forsøger at give grønt i forhold til den aktuelle trafikmængde.

Aarhus Kommune etablerer typisk signalanlæg i større kryds, hvor trafikmængdens størrelse og kompleksitet kræver signalstyring for at sikre hurtig og sikker trafikafvikling, og hvor almindelige vigepligtsregler ikke længere fungerer optimalt.

Udover effektiv trafikafvikling giver signalanlæg normalt også en god tryghed i trafikken, idet man som trafikant ved, at man nok skal komme over krydset, så snart der bliver grønt signal, og at man kan forvente, at de modkørende trafikanter holder tilbage for én.

Etablering af et signalanlæg skal ske i samtykke med politiet jf. bekendtgørelsen om vejafmærkning.

Kommunen er i dialog med Dansk Blindesamfund med henblik på at identificere og prioritere, i hvilke signalanlæg der skal etableres lydfyr. Det almindelige lydfyr er typisk tændt i tidsrummet 07:00-00:30 for at mindske støjforureningen.

Såfremt du har at et ønske om etablering af et lydfyr kan du kontakte Dansk Bindesamfund på telefon 70240317 eller mail oestjylland@blind.dk

Du er velkommen til at sende en mail med dit spørgsmål til signal@aarhus.dk