Gå til hovedindhold

Er dit uheld sket på en offentlig vej eller sti?

Hvis du vil søge erstatning efter et uheld, der er sket på en offentlig vej eller sti, er det vigtigt, at du kender de gældende regler.

Indhold

    Kommunens vedligeholdelsespligt

    Aarhus Kommune har pligt til at føre regelmæssigt tilsyn med alle offentlige veje og cykelstier. Det gøres for at sikre, at farlige forhold bliver udbedret så hurtigt som muligt. Som borger skal du dog være klar over, at vi ikke kan være over hele byen hele tiden. Eksempelvis kan vi ikke forhindre, at der opstår pludselige skader i veje, ligesom det ikke er muligt at lappe huller i samme øjeblik, de opstår. 
     
    Reglerne om vedligeholdelse gælder primært det egentlige kørselsareal. Vejrabatten skal også vedligeholdes, men er ikke omfattet af samme pligt, da rabatten ikke er beregnet til kørsel, men udelukkende til standsning.


    Borgerens pligt til at køre efter forholdene

    Det fremgår af Færdselsloven, at trafikanter altid har pligt til at køre efter forholdene, både i forhold til vejret og vejens tilstand. Er vejen i synligt dårlig stand, eller er der skiltet med hastighedsnedsættelse og huller i vejen, er det din pligt at tilpasse hastigheden efter forholdene.
     
    Kører du ikke efter forholdene, kan kommunen ikke gøres erstatningsansvarlig for eventuelle skader.

    Anmeld din skade her
    Sidst opdateret: 18. november 2024