122a. I vejkryds

Det er ulovligt at standse eller parkere et køretøj over 3500 kg i et vejkryds eller inden for 10 meter fra et vejkryds. Derfor kaldes reglen også for 10-meter reglen. Afstanden måles fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant.

Tegningerne nedenfor illustrerer flere eksempler på ulovlige parkeringer i vejkryds.

Når det skal vurderes, om et areal, en gade eller en ind- og udkørsel skal anses som en vej i færdselslovens forstand, så skal der ses på, hvordan loven definerer vejbegrebet.

Færdselsloven definerer vej som vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat. Dette er en meget bred definition, der fx også indebærer, at private pladser som udgangspunkt er omfattet af vejbegrebet.

Færdselslovens bestemmelser gælder, hvis ikke andet er angivet, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Færdselsarter kan udover biler også være cykler og gående.

I vurderingen af, om en vej benyttes til almindelig færdsel, lægges der vægt på adgangsforholdene - fx om en bil uden videre kan køre ind på et privat areal. Der lægges også vægt på, om det er en ind- og udkørsel til en parkeringsplads eller blot en ind- og udkørsel tilhørende et rækkehus.

Hvis det kan konstateres, at der er tale om to veje i færdselslovens forstand, som krydser, udmunder eller forgrener sig i hinanden, så vil der ifølge færdselsloven være tale om et vejkryds.

Som nævnt, er det i et vejkryds eller inden for 10 meter af et vejkryds, ulovligt at standse eller parkere. 

Relevant retspraksis

Fogedretten i Aalborg d. 28. januar 2020

En bilist var blevet pålagt en parkeringsafgift for at parkere mindre end 10 meter fra et vejkryds. Bilisten havde parkeret sit køretøj 6,7 meter fra en tværgående gade og således fra et T-kryds.

Bilisten mente ikke, at afgiften var korrekt pålagt, idet der ikke var nogen form for afmærkning af parkeringsforbud på strækningen, samt fordi området bar præg af at være en byggeplads, hvorfor det var svært at se, hvor det var tilladt at parkere.

Retten udtalte, at afgiften var korrekt pålagt, fordi det er bilisters eget ansvar at kende færdselslovens parkeringsregler, samt fordi det på baggrund af dokumentationen ikke burde være svært at se, hvor på strækningen, det var tilladt at parkere.

Se billeder af forseelsen her.

Fogedretten i Glostrup d. 9. december 2019

En bilist blev pålagt en parkeringsafgift for at parkere 6,3 meter fra en sidevej. Bilisten mente ikke, at afgiften var korrekt pålagt, idet sidevejen ikke kunne regnes for en vej og dermed var der ikke tale om et vejkryds. Bilisten anførte, at der til gengæld var tale om en indkørsel, hvor man gerne må parkere lovligt før og efter.

Fogedretten fandt dog, at der var tale om et vejkryds. Retten lagde vægt på, at der var opsat et skilt ved sidevejen, der angav en hastighedsbegrænsning på 30 km/t. Arealet foran beboelsen på sidevejen skulle derfor regnes for en vej ifølge færdselsloven. Retten fremhævede desuden, at arealet på sidevejen blev anvendt til trafik for fodgængere, cyklister og bilister, hvorved bilistens parkering var sket i et vejkryds. Afgiften blev derfor fastholdt.

Se et billede af forseelsen her.

Fogedretten i Odense d. 19. september 2019

En bilist blev pålagt en parkeringsafgift for at parkere under 10 meter fra ind- og udkørslen til en baggård med 6 parkeringspladser. Ifølge bilisten var afgiften forkert pålagt, idet denne ikke mente, at indkørslen til parkeringsarealet burde regnes for et vejkryds. Bilisten mente til gengæld, at der var tale om en ind- og udkørsel, hvor det ifølge færdselsloven er tilladt at parkere før og efter.

Fogedretten mente dog, at indkørslen til baggården netop var et vejkryds. Selvom der var tale om en indkørsel, der hovedsageligt blev anvendt af beboerne i ejendommen, og der kun var 6 parkeringspladser i gården, så mente retten, at der foregik almindelig færdsel til og fra parkeringsarealet. Herunder, at både bilister og cyklister kunne færdes via indkørslen. Der var på den baggrund tale om en vej i færdselslovens forstand, hvilket kan beskrives som en vejudmunding og dermed et vejkryds omfattet af 10-meter reglen. Afgiften blev derfor fastholdt.    

Retten i Odense d. 30. august 2019

En bilist var blevet pålagt to parkeringsafgifter for to gange at parkere mindre end 10 meter fra en ind- og udkørsel, der førte ind til et parkeringsareal. Bilisten var enig i, at han havde parkeret mindre end 10 meter fra ind- og udkørslen, men mente til gengæld ikke, at der var tale om en parkering i et vejkryds. Bilisten anførte bl.a., at indkørslen var privat og kunne spærres af med en port, som var lukket, da denne foretog sin parkering. Der måtte derfor være tale om en almindelig ind- og udkørsel, hvor man lovligt kan parkere før og efter.

Fogedretten fandt dog, at indkørselsvejen til parkeringsarealet skulle regnes for et vejkryds. Selvom vejen var privat, og sommetider lukket af med port, så anvendte ansatte og andre med ærinder i bygningerne, som var tilknyttet arealet, indkørslen til almindelig færdsel. Der var derfor tale om en vej, der kan beskrives som en vejudmunding og dermed et vejkryds, der er omfattet af 10-meters reglen. Parkeringsafgiften var derfor korrekt pålagt.

Fogedretten i Herning d. 6. december 2017

En bilist var blevet pålagt en parkeringsafgift for at parkere mindre end 10 meter fra et vejkryds.

Cityassistenten målte afstanden til den nærmeste kørebanes tværgående kant som værende 3 meter. Bilisten mente ikke, at afgiften var korrekt pålagt, eftersom der ikke var tale om et vejkryds, men en tværgående kørebane. Han anførte desuden, at parkeringen ikke var til gene, da trafikken på strækningen var begrænset.

Fogedretten konkluderede, at parkeringsafgiften var korrekt pålagt, idet en tværgående kørebane er omfattet af færdselslovens definition af vejkryds.

Se billeder af forseelsen her.