121a. Udkørsel fra cykelsti
Læs mere om parkering ved udkørsel fra cykelsti for køretøjer over 3500 kg i Aarhus Kommune her.
Det er ulovligt at standse eller parkere et køretøj over 3500 kg foran en udkørsel fra en cykelsti eller inden for 5 meter på hver side af en sådan udkørsel. Det skyldes, at en sådan parkering hæmmer oversigtsforholdene omkring cykelstien for både bilister og cyklister, hvilket er til fare for trafiksikkerheden.
Relevant retspraksis
Fogedretten i København d. 24. oktober 2014
En bilist var blevet pålagt en parkeringsafgift for at have parkeret mindre end 5 meter fra en udkørsel fra en cykelsti. Bilisten mente ikke, at afgiften var pålagt korrekt, idet hun havde parkeret mere end 5 meter fra udkørslen. Parkeringsvagtens laser-opmåling viste dog, at bilen havde været parkeret 4,2 meter fra udkørslen. Derfor konkluderede Fogedretten, at afgiften var pålagt korrekt.
Parkering
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon:
89404410
E-mail: parkering@aarhus.dk Telefoniske åbningstider: Mandag-onsdag og fredag kl. 10-12 og torsdag kl. 12.00-14.00. Telefonen er lukket fra 23. december til og med 1. januar.