Parkering for delebiler
Hvis du er medlem af en delebilsklub, kan du få en delebils-parkeringslicens til en række reserverede pladser i Aarhus Kommune
Du kan få en delebil-licens, hvis din delebilklub kan dokumentere, at den overholder § 9 i "Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje", hvor en delebil forstås som et køretøj, som:
- ikke er personligt ejet,
- er erhvervsforsikret,
- anvendes uden betalt chauffør,
- er tilgængeligt for medlemmerne af en delebilsordning, der er åben for nye medlemmer, og
- kan benyttes uden indgåelse af nyt aftaleforhold ved hver brug.
Delebilslicensen giver mulighed for parkering på alle reserverede delebilpladser i Aarhus Kommune. Med delebilslicensen parkerer man desuden på samme vilkår som en almindelig beboerlicens. Vær opmærksom på, at der i nogle beboerområder gælder særlige vilkår. I område 1 city gælder beboerlicensen fx ikke mellem 9-17. Et andet eksempel er tidsbegrænsede elbilspladser, hvor man fra kl. 17-8 med en delebilslicens holder tidsubegrænset, men skal uden for dette tidsrum overholde tidsbegrænsningerne. Se nærmere regler på kortet nedenunder:
På nuværende tidspunkt er der etableret reserverede pladser til delebiler følgende steder:
- Bülowsgade
- Ester Aggerbos Gade
- Frederiksbjerg Torv
- Helge Rodes Vej
- Ingerslevs Boulevard (El-delebil med ladestander)
- Ingerslevs Plads
- Janus La Cours Gade
- Lundingsgade 19
- Ny Munkegade 123
- Odensegade 9
- Præstevangsvej
- Regenburgsgade
- Sjællandsgade
- Thorsvej
- Tietgens Plads (El-delebil med ladestander)
- Viby Torv
- Vorregårds Allé
Byrådet har vedtaget, at antallet som minimum skal fordobles i de kommende år.
Delebiler, som er en del af en delebilsklub, kan ansøge om at få en delebilslicens. En delebilslicens til elbiler og brintbiler koster 0 kr., og en delebilslicens til benzin-, diesel- og hybridbiler koster 521 kr. Licensen har en varighed på 1 år.
Delebillicensen skal bestilles via Aarhus Kommunes selvbetjening. I selvbetjeningen kan du købe, forny, ændre eller opsige licenser. Inden du åbner selvbetjeningen anbefaler vi, at du har følgende parat:
- Din virksomheds (delebilklubbens) MitID
- Køretøjets registreringsnummer (nummerplade)
- Husk at vedlægge al ovenstående dokumentation for delebilklubben jf. § 9 i "Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje"
Parkering
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89404410
E-mail: parkering@aarhus.dk Telefoniske åbningstider: Mandag-onsdag og fredag kl. 10-12 og torsdag kl. 12.00-14.00.