Møde i rehabiliteringsteam
Du er inviteret til møde i rehabiliteringsteamet, for at kommunen kan undersøge dine muligheder for at komme ind
på arbejdsmarkedet - enten i et almindeligt job eller i støttet beskæftigelse
På mødet vil rehabiliteringsteamet vurdere din sag tværfagligt samt give forslag til, hvordan din jobsituation kan blive bedre.
Hvem deltager i mødet?
Til mødet deltager:
- Du og din jobkonsulent
- En medarbejder fra Jobcenter Aarhus
- En læge (sundhedskoordinator) fra Region Midtjylland
Herudover kan der til mødet deltage:
- En medarbejder fra Socialområdet
- En medarbejder fra Sundhed og Omsorg
- En vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (hvis du er under 30 år)
Deltagelse af ovenstående beror på en vurdering fra din jobkonsulent
Bisidder
Du er meget velkommen til at have en bisidder med til mødet.
En bisidder kan fx være en ven, et familiemedlem eller en repræsentant fra din fagforening.
Du kan læse mere om Bisidder her
Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er muligt at lade sig partsrepræsentere.
Hvordan foregår mødet?
Mødet varer omkring 30-40 minutter og afholdes ud fra denne dagsorden:
- Velkomst og præsentationsrunde
- Drøftelse og spørgsmål til din sag
- Evt. en kort pause
- Teamet kommer med en indstilling om det videre forløb.
Rehabiliteringsteamet kan indstille til:
- Fleksjob
- Ressourceforløb
- Førtidspension
- Tilskud til selvstændig erhvervsdrivende
- Returnere din sag til jobcentret, hvis der ses andre
muligheder.
Rehabiliteringsteamet træffer ikke afgørelse i din sag, men sender indstillingen til Jobcenter Aarhus, hvor der bliver truffet en afgørelse.
Du bliver orienteret af din jobkonsulent, som også vil fortælle dig om det videre forløb.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte din jobkonsulent i Jobcenter Aarhus.