Gå til hovedindhold

Rehabiliteringsteam

Rehabiliteringsteamet behandler sager om både førtidspension, fleksjob, ressourceforløb og jobafklaringsforløb og er tværfagligt sammensat med repræsentanter fra både kommunen og en læge fra regionen.

Indhold

    Hvis du skal have en sag forelagt for rehabiliteringsteamet, deltager du selv på mødet sammen med din jobkonsulent.

    Hvem er med i et rehabiliteringsteam?

    Teamet består af:

    • En medarbejder fra Jobcenter Aarhus
    • En læge (sundhedskoordinator) fra Region Midtjylland
    • En medarbejder fra Sociale Forhold og Beskæftigelse - socialområdet
    • En medarbejder fra Sundhed & Omsorg
    • Hvis du er under 30 år, deltager en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.

    Du er velkommen til at tage en bisidder med til mødet. En bisidder kan fx være en ven, et familiemedlem eller en repræsentant fra din fagforening.

    Formål med teamet

    Rehabiliteringsteamets formål er at hjælpe dig tættere på arbejdsmarkedet. Teamet skal sikre, at din sag bliver belyst tilstrækkeligt. Inden mødet med teamet har du i samarbejde med din jobkonsulent udfyldt en rehabiliteringsplan.

    Teamets opgaver

    Rehabiliteringsteamet skal efter at have drøftet din sag lave en indstilling til Jobcenter Aarhus. Teamet vil komme med deres vurdering af om skal have fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, ressourceforløb, førtidspension eller en anden foranstaltning. Det er Jobcenter Aarhus der træffer afgørelsen. Du bliver orienteret af din jobkonsulent, som også vil fortælle dig om det videre forløb.

    Sidst opdateret: 24. august 2023

    Dokumenter