Åben og Rolig for Unge - kursus for unge med stress
Hvis du er mellem 15 og 25 år, og oplever du stress og pres i hverdagen, er der hjælp at hente på et gratis Åben og Rolig for Unge-kursus.

Kurset ledes af en psykolog og stækker sig over 6 uger med en ugentlig mødegang, hvor du mødes i en gruppe med andre unge. I gruppen er der typisk mellem 10-14 deltagere.
I løbet af kurset får du også tilbudt to individuelle samtaler med psykologen, hvor I taler om de emner, der fylder for dig.
På kurset kommer I igennem emner som: kroppen, tanker og følelser samt samvær og relationer. Du får viden om stress, bliver guidet igennem meditationer og får enkle, praktiske værktøjer, som du kan bruge i hverdagen.
Hvem er forløbet for?
Forløbet kan være det rette for dig, hvis du:
- er 15-25 år
- kan læse, tale og forstå dansk
- har fysiske, psykiske og/eller adfærdsmæssige symptomer på stress i over en måned
- er motiveret for at deltage og have mulighed for at deltage på alle holdgange
- bor eller går i skole i Århus kommune
- ikke har en alvorlig psykisk lidelse såsom spiseforstyrrelse, alvorlig depression, skizofreni eller PTSD
Sådan kommer du i gang
Hvis du er interesseret i at deltage i et Åben og Rolig for Unge-kursus, skal du kontakte en af de ansvarlige psykologer ved at:
- Sende en mail med dit navn og telefonnummer til: aaru@mso.aarhus.dk eller
- Sende en SMS med teksten "FSAA Åben" til 1910
Herefter kontakter vi dig hurtigst muligt og tilbyder dig en tid til en indledende samtale med den ansvarlige psykolog. I vil i fællesskab afklare, om kurset er det rette for dig.
Åben og Rolig for Unge
Efter du har sendt en mail/SMS, bliver du kontaktet hurtigst muligt af en af de ansvarlige psykologer.
E-mail: send dit navn og telefonnummer til aaru@mso.aarhus.dk
SMS: send en SMS med teksten FSAA Åben til 1910
Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET
Høgevej 27K
8210 Aarhus V