Gå til hovedindhold

Mere om vores behandling

Vi tilbyder gratis og professionel alkoholbehandling hos Rusmiddelcenter Aarhus.

  • Læs op

Indhold

    • Vi anvender evidensbaserede metoder i behandlingsarbejdet, og alle vores behandlere er efteruddannede i alkoholbehandling.
    • Af behandlingsmetoder anvender vi bl.a. motiverende samtaler (MI), kognitiv misbrugsbehandling og familieorienteret rusmiddelsbehandling
    • Det vil være individuelt, hvad dine behov for behandling er. Derfor inddrager vi dig i planlægningen af dit forløb, og vi tager udgangspunkt i dine ønsker og mål for behandlingen.
    • Vi har stor fokus på børn og familiers trivsel. Derfor har vi et familieteam, som tager godt hånd om familien. Har du børn under 18 år, eller har din samlever/kæreste børn under 18 år, så er I i dygtige hænder hos familieteamet.
    • Hvis du er pårørende uden børn, og du bor i Aarhus, så kan du få hjælp i vores selvstændige pårørendetilbud. Pårørendetilbud er helt uafhængigt af, om den drikkende er i behandling eller ej.
    • Vores behandlingstilbud er ambulante. Det betyder, at du bor hjemme og kan passe din hverdag samtidig med, at du er i behandling. Dog kan der være dage, hvor du må tage fri et par timer for at kunne komme til en samtale i huset.

    Du kan være anonym i dit behandlingsforløb. Medmindre du ønsker abstinensbehandling eller anden medicinsk behandling, så kan du være anonym gennem hele dit behandlingsforløb hos Rusmiddelcenter Aarhus.

    Alkoholbehandlingen iværksættes senest 14 dage, efter du har henvendt dig. Du kan også deltage i alkoholbehandling hos Rusmiddelcenter Aarhus, selvom du ikke har bopæl i Aarhus Kommune, og du kan ligeledes modtage behandling i en anden kommune, hvis du ønsker det.

    Det er GRATIS at deltage i alkoholbehandling ved Rusmiddelcenter Aarhus

    Sidst opdateret: 10. april 2024