Få viden om velfærdsteknologi
Deltag online i korte foredrag om velfærdsteknologi. Fagfolk og forhandlere af velfærdsteknologi fortæller om produkter og deres anvendelse.
Foredrag og oplæg afholdes i regi af CareWare. CareWare er en dialogplatform, der arbejder for at fremme interessen for velfærdsteknologi indenfor områderne social, sundhed og rehabilitering.
Vi kalder det CareWare Præsentationsdag
Alle er velkomne, og der er CareWare Præsentationsdag næsten hver måned. Arrangementet varer omkring tre timer og er gratis. I øjeblikket er det en torsdag formiddag fra kl. ca. 9 til ca. 11.40.
Gå i dialog
Typisk vil der være fire oplægsholdere på en CareWare Præsentationsdag. Hver oplægsholder taler i 15-20 minutter. Der er mulighed for at gå i dialog og stille spørgsmål bagefter.
Vi er gået online
I forbindelse med corona begyndte vi at afholde CareWare Præsentationsdage online. Det har vist sig at være en god idé. Når vi er online i stedet for at mødes fysisk, kan alle interesserede være med uden at skulle tænke på transport.
Ved online Præsentationsdage er det nødvendigt, at man har installeret programmet Teams på sin computer.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
CareWare
Kontakt
Kirsten Rud Bentholm
Koordinator CareWare
Telefon: 41 87 36 29
Mail: kirub@aarhus.dk