Gå til hovedindhold

e-Teamet

Som borger i Aarhus kommune kan du få forskellige ydelser ved hjælp af digital velfærdsteknologi. e-Teamet leverer bl.a. virtuelle besøg til pleje, praktisk hjælp og sygepleje.

Indhold

    Virtuelle besøg af e-Teamet

    Borgere i Sundhed og Omsorg kan få deres visiterede hjælp til pleje- og praktisk hjælp og sygepleje ved at blive ringet op over video af en sundhedsfaglig medarbejder.

    Aarhus Kommune udlåner en tablet til borgeren, som er meget let at bruge, og som kun kan bruges til at modtage virtuelle besøg fra e-Teamet. 

    Det er et naturligt led i arbejdet med rehabilitering og mindst indgribende indsats, at brugen af velfærdsteknologi indtænkes i borgerens forløb. De virtuelle besøg understøtter i høj grad borgerens selvstændighed, når medarbejderne guider borgeren til at udføre aktiviteter igennem en videosamtale. 

     

    Medicinteknologi

    Flere borgere i hjemmeplejen kan snart se frem til at få medicin i den rigtige dosis med ny medicinteknologi.

    De nye teknologier kan reducere fejl og desuden give borgerne større frihed i hverdagen.

    Med en medicinteknologi i hjemmet, doseres medicinen automatisk, og man behøver ikke at indrette sig efter, at en medarbejder kommer forbi og måler medicinen op.

    I august 2025 blev der fundet fire vindere af et udbud vedrørende medicinteknologier, og medicinteknologierne udrulles i hele Aarhus Kommune fra i efteråret 2025. 

     

    Nødkald

    Aarhus Kommunes Nødkaldscentral er en forholdsvis nyoprettet enhed, hvor medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund ansat i Sundhed og Omsorg sidder centralt og besvarer alle nødkald fra borgere i eget hjem og indkomne opkald på Døgntelefonen.

    Gevinsten er, at:

    • Borgerne vil opleve, at de udkørende medarbejdere, der kommer på hjemmebesøg, vil være mere nærværende i deres opgaveløsning, når der kun sjældent kommer forstyrrende opkald på nødkaldstelefonen.
    • Borgerne, der aktiverer deres nødkald eller ringer til Døgntelefonen, vil opleve, at der hurtigere følges op på deres nødkald/opkald, da de sundhedsfaglige medarbejdere i AAK Nødkaldscentral hurtigt vil kunne danne sig et overblik over borgerens eventuelle planlagte besøg og kørelisterne i Cura. Herved kan medarbejderen give borgeren tryghed ved, at deres nødkald eller opkald vil blive håndteret hurtigt.

     

    Sidst opdateret: 3. september 2025