Småbørnsstedet

Du kan også få hjælp, hvis dine børn har brug for støtte til at udvikle sig, eller hvis din familie har været udsat for begivenheder eller omstændigheder, der i en periode gør familielivet svært og gør, at børnene har svært ved at trives.

Tilbuddets indhold

Du kan få støtte til rollen som forældre og til den følelsesmæssige relation til dit barn.
Støtten kan f.eks. være:
  • Hjælp til at aflæse og håndtere barnets forskellige behov
  • Hjælp til opdragelsesmæssige vanskeligheder
  • Hjælp til at strukturere en tryg dagligdag med gode rutiner
  • Hjælp til at lege og have det sjovt.
Behandlingen varer 8 - 10 måneder og består typisk af samtaler, konkrete øvelser i at være i kontakt med barnet, vejledning og rådgivning. Behandlingen kan foregå hjemme hos jer, der hvor dit barn har sin dagligdag eller i Småbørnsstedets lokaler.
Vi samarbejder med dit barns daginstitution og evt. jeres netværk.
Vi kan desuden tilbyde deltagelse i DUÅ (De Utrolige År), som er et vejledende kursusforløb i grupper.

Adgang til tilbuddet

Din familierådgiver ved Familiecentret eller Handicapcentret for Børn kan henvise til tilbuddet. Hvis du ikke har en familierådgiver, kan du blot kontakte Familiecentret.

Lovgrundlag

Tilbuddet arbejder efter Lov om Social Service § 52, stk. 3 nr. 2 og 3 samt § 11, stk. 3.