Børnestederne

Dine børn kan komme og opleve stabilitet og omsorg i perioder, hvor du selv har det svært, enten på grund af psykisk sygdom, misbrug eller andre problemer.
Vi bor i to lejligheder, en i Brabrand og en i Viby, og vi har åbent kl. 16 - 20 i hverdagen og kl. 10 - 15 om lørdagen.

Tilbuddets indhold

Børnene kommer typisk to gange om ugen, og i nogle tilfælde kan de også overnatte.
Vi samarbejder med barnets familie, daginstitution, skole, fritidsaktiviteter og andre dagforanstaltninger for at sikre sammenhæng i barnets hverdag. Som udgangspunkt er der familiebehandling eller anden støtte i hjemmet samtidig.

Adgang til tilbuddet

Du skal henvises til Børnestederne gennem en familierådgiver ved Familiecentret eller Handicapcentret for Børn. Du kan godt kontakte centrene, selvom du ikke allerede har en familierådgiver.