Gå til hovedindhold

Voksenliv med autisme

Kurset er for dig, der har fået diagnosticeret en autismespektrumsforstyrrelse som voksen og er 25 år eller ældre.

Indhold

    Ønsker du at få mere viden om din diagnose, møde andre i lignende situation, og ønsker du at undersøge hvordan ASF påvirker din dagligdag og livssituation, kan Voksenliv med Autisme være noget for dig.

    Kurset bygger på en tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i relevant materiale om autisme samt deltagernes personlige erfaringer. Vi forsøger at undersøge, hvad det betyder for den enkelte at have en autismediagnose.

    Målet for kurset er, at deltagerne:

    • får øget viden om autisme.
    • får indsigt i og accept af egen situation. Hvilke begrænsninger er der i hverdagen? Hvilken støtte har jeg brug for? Hvilke redskaber kan jeg have nytte af?
    • bliver bedre til at formidle egne behov i forhold til netværk og støttepersoner.
    • bliver bedre til at skabe langsigtede, holdbare strategier for at håndtere egen livssituation, bl.a. som basis for deltagelse på arbejdsmarkedet.
    • får et rum for udveksling af viden og erfaringer med ligesindede som grundlag for fælles læring.

    Tilbuddet kan være et supplement til andre tilbud eller din vej imod uddannelse og job.

    Tilbuddets indhold

    Kurset følger et fast koncept med undervisning i et nyt tema vedrørende autisme hver kursusgang. På baggrund af dagens tema taler vi om håndteringen af hverdagens udfordringer med henblik på at udvikle egne redskaber. Selv om temaerne i høj grad er fastlagt på forhånd, indgår deltagernes egne erfaringer som en væsentlig del af undervisningen og er med til at forme de enkelte temaer.

    Kursusformen er en blanding af oplæg fra underviserne, fælles erfaringsudveksling og selvrefleksion.

    Vi tager bl.a. følgende temaer op:

    • Forandringsprocesser
    • Hjernen
    • Samspil med omverden
    • Kommunikation
    • Forestillingsevne
    • Det rigtige job/den rigtige uddannelse

    Praktisk information

    Der er to undervisere og otte kursister på holdet.

    Forårsforløb: 

    Tidspunkt: Onsdag kl. 9.15 - 12.00.

    Adgang til tilbuddet

    Hvis du vil deltage i Voksenliv med autisme, så ring på vores visitationstelefon og aftal tid til en visitationssamtale. Du har også mulighed for at besøge os, inden du starter til undervisning.

    Sidst opdateret: 21. oktober 2024