Gå til hovedindhold

ADHD og hva' så?

Kurset er for dig, der ønsker viden, selvindsigt og redskaber til at håndtere din ADHD- eller ADD-diagnose.

Indhold

    Vores tilgang binder sig ikke til en bestemt forståelse af ADHD - vi forsøger at give kursusdeltagerne mulighed for at undersøge og reflektere over, hvilke særlige udfordringer ADHD-diagnosen kan give i hverdagen og hvad det kan betyde for ens selvforståelse.

    På kurset er målet, at deltagerne:

    • får øget viden om ADHD.
    • får indsigt i og accept af egen situation: Hvilke begrænsninger er der i hverdagen? Hvilken støtte har jeg brug for? Hvilke redskaber kan jeg have nytte af?
    • bliver bedre til at formidle egne behov i forhold til netværk og støttepersoner
    • bliver bedre til at skabe langsigtede, holdbare strategier for at håndtere egen livssituation, bl.a. som basis for deltagelse på arbejdsmarkedet.
    • får et rum for udveksling af viden og erfaringer med ligesindede som grundlag for fælles læring.

    Tilbuddets indhold

    Kurset følger et fast koncept med undervisning i et nyt tema hver kursusgang. Temaerne er fastlagt på forhånd, dog indgår deltagernes egne erfaringer altid som en væsentlig del af undervisningen og er i høj grad med til at forme temaerne.

    Kursusformen er en blanding af oplæg fra undervisere og fælles erfaringsudveksling.  

    Som et supplement til kurset tilbyder vi et antal tværgående workshops med relevante temaer.

    Temaer, der tages op på kurset, kan være:

    • ADHD – en anderledes måde at være i verden på
    • Min ADHD
    • Forandringsprocesser: Erkendelse, accept, ansvar
    • Værdier og tilpasningsstrategier
    • Energiregnskab
    • Stress
    • Vaner og rutiner
    • Hverdagsstyring
    • Selvregulering og impulsivitet
    • Samspil med andre
    • Hva' så nu? Arbejde, uddannelse, den gode hverdag

    Praktisk information

    Der er to undervisere og otte kursister på hvert hold.

    Efterårsforløb: 
    Hold 1: Tidspunkt: Mandag kl. 9.15 - 12.00.
    Hold 2: Tidspunkt: Mandag kl. 9.15 - 12.00.
    Hold 3: Tidspunkt: Tirsdag kl. 13.00 - 15.45.
    Hold 4: Tidspunkt: Onsdag kl. 9.15 - 12.00.
    Hold 5: Tidspunkt: Torsdag kl. 9.15 - 12.00.

    Adgang til tilbuddet

    Vi får mange henvendelser på ADHD-undervisningen. Derfor er der en lang venteliste. Men du er velkommen til at kontakte os på telefon 24 64 19 64 for at høre mere og evt. komme på venteliste.

    Sidst opdateret: 21. oktober 2024