Kultur- og kontaktsted Kragelund
På Kultur- og kontaktsted Kragelund har vi fokus på fællesskaber og meningsfulde aktiviteter, som vi kan være sammen om.

Hos os har du mulighed for at deltage i mange fælles aktiviteter bl.a. udeliv, musik, køkken- og caféarbejde, lyrik og forskellige idræts- og kreative tilbud. Vi har også både ungegruppe og seniorgrupper.
Vi understøtter din recoveryproces ved at skabe meningsfulde fællesskaber, hvor du kan afklare, udvikle og afprøve dine handlekompetencer i trygge rammer.
Ud over vores mange daglige aktiviteter arrangerer vi jævnligt teater, koncerter, ture ud af huset m.v.
Vi huser også De Splittergale, som er et gøglerorkester, der leverer shows spækket med musik, gøgl og masser af galskab.
Sådan får du adgang til tilbuddet
Har du lyst til at deltage i aktiviteter, så kontakt os for en rundvisning.
Lovgrundlag
Tilbuddet drives efter Servicelovens § 79; dog drives Seniortilbuddet efter § 104.
Kultur- og kontaktsted Kragelund
Center for Forebyggelse og Rehabilitering
Dybrovej 21
8270 Højbjerg
Åbningstider:
Mandag kl. 8:15-15:15
Tirsdag kl. 8:15-19:45
Onsdag kl. 9:30-15:15
Torsdag kl. 8:15-19:45
Fredag kl. 8:15-13:45
Søndag brugeråbent kl. 13-16
Telefon: 87 13 18 48