Indsatser
Vi kan tilbyde rådgivning og indsatser til fagpersoner, civilorganisationer, skoler og fritidstilbud.
Negativ Social Kontrol-vejlederne sidder i Job Aarhus og skal sikre et øget fokus på negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter som en barriere for beskæftigelse.
Negativ social kontrol-vejlederne er opkvalificeret til at kunne rådgive og understøtte medarbejdere, der arbejder med beskæftigelsesindsatser, i opsporing og håndtering af sager om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. De kan identificere og handle på tegn på negativ social kontrol, sikre en hurtigt og fleksibel inddragelse af TÆK i de sager, hvor der er behov for en specialiseret indsats, øge den generelle viden om området, samt sikre en tilgængelighed i deres afdelinger ved behov for sparring.
Vi tilbyder oplæg om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og genopdragelsesrejser, til fagpersoner og samarbejdspartnere/civilsamfundsorganisationer.
Vi tilpasser varighed og indhold efter jeres behov. Det kan fx afholdes som del af et personalemøde eller tilrettelægges som en del af undervisning.
Eksempler på indhold i oplægget:
- Introduktion til negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og genopdragelsesrejser.
- Hvilke faresignaler og risikofaktorer skal du være opmærksom på i forhold til r negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og genopdragelsesrejser
- Hvad kan du som medarbejder gøre, hvis du er bekymret for en borger?
- Hvordan forebygges negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og genopdragelsesrejser?
- Hvis I er interesserede I at modtage et oplæg, kan I skrive til os, og vi vil kontakte jer for at aftale nærmere.
Magistratsafdelingen for Børn og Unge formidler løbende relevante undervisnings- og inspirationsmaterialer og tilbud vedrørende negativ social kontrol, børn og unges rettigheder, demokratiske dannelse, normpres og mulige dynamikker relateret til negativ social kontrol blandt børn og unge.
Pædagogik, Undervisning og Fritid (PUF) tilbyder løbende forskellige former for praksisnær understøttelse til skoler og fritidstilbud i forhold til, hvordan I kan arbejde med forebyggelse, tidlig opsporing og hvilke handlemuligheder, der er i konkrete tilfælde med negativ social kontrol.
PUF tilbyder fx oplæg, sparringsmøder, og kortere eller længerevarende udviklingsforløb baseret på behov og ønsker fra skoler og fritidstilbud.
Kontakt, hvis I gerne vil have sparring i forhold til forebyggelse og tidlig opsporing:
- Pædagogik, Undervisning og Fritid (PUF) i Børn og Unge for sparring fra konsulenterne på området: puf@mbu.aarhus.dk
- SSP: ssp@mbu.aarhus.dk
Rettighedsvejlederne arbejder med at opspore og forebygge negativ social kontrol blandt unge på ungdomsuddannelserne. De giver råd og vejledning til udvalgte ungdomsuddannelser, klasseundervisning, opkvalificering og sparring til fagprofessionelle eller rådgivning til elever.
Indsatsen tager afsæt i dialog om ungdomsrettigheder, trivsel og sunde ungdomsfællesskaber.
Rettighedsvejlederne er fysisk til stede på udvalgte ungdomsuddannelser.
Team for Æresrelaterede Konflikter
Center for Mestring
Åbningstider:
Mandag - fredag kl. 8-15
Telefon: 41 85 40 75