Gå til hovedindhold

Fag på Den Grønne STU

Læs mere om, hvilke fag og hvad du kan lære her på DGS, ved at trykke her.

Fag på Den Grønne STU

Læring sker bedst, når vi tager udgangspunkt i dine individuelle behov og ønsker. Derfor tilpasser vi undervisningen til dine mål i din forløbsplan. Du kan arbejde med dansk, matematik, engelsk, geografi, biologi, samfundsfag, historie, mm. alt efter hvad der giver mest mening for dig. 

For dig der ønsker at forfølge en formel uddannelsesvej, tilbyder vi muligheden for at deltage i online VUC/AVU-kurser, der leder frem til folkeskolens afsluttende eksamener. Men uanset dine ambitioner og mål, er vores hovedmål altid at ruste dig til fremtidens arbejdsmarked og give dig de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at klare dig godt i livet. 

Her er, hvad kan du forvente:  

  • Personlig og faglig udvikling 
  • Undervisning på dit niveau 
  • Læring i fællesskaber 

Vores målsætning er, at eleven kan være i og modtage undervisning på et mindre hold. Det fremmer muligheden for øget fællesskab, kommunikation og relationer eleverne imellem. Vi kan tilbyde dig skolefaglig undervisning, støtte og hjælp på rum, hvis du kan håndtere en vis selvstændighed i forhold til opgaveløsningen. Derfor skal du kunne arbejde selv i kortere eller længere tid. 

Vi tror på at læring blomstrer, når den er forankret i virkeligheden. Derfor integrerer vi fagene på tværs af vores undervisning, så du kan se deres praktiske anvendelse i hverdagen f.eks. matematik i budgetplanlægning i Kantinefaget. Vi anvender også IT til at styrke din faglige udvikling og forberede dig til brugen af teknologi på brugerniveau. 

Velkommen til Værkstedet, hvor vi dyrker ikke kun planter, men også en passion for naturen og bæredygtighed. Her i vores grønne oase lærer vi ikke bare at plante frø, men også at så frøene til vores fremtid. 

Hvad kan du forvente: 

I Værkstedet handler det om mere end at dyrke planter, træer og buske, men det handler også om at dyrke vores egne evner og styrke vores håndværksmæssige færdigheder. Vi går hånd i hånd med årstidernes skiften, og vi lærer ikke bare at følge naturens rytme, men også at være en del af den. Du lærer om forskellige plantetyper, plantningsprocesser, vedligeholdelse af jord og gødning, alt sammen tilpasset årstidernes skiften.  

Derudover arbejder Værkstedet med træ og maskiner, hvor der bygges højbede/plantekasser og vedligeholdelse af udendørsarealer med fx havetraktor og buskrydder. 


Vi arbejder med: 

  • At fræse bede, grave ud og plante til træer mv. 
  • At lave kompost 
  • At dyrke forskellige spirer i vækstlys og drivhus 
  • At bygge højbede, plantekasser og bordebænkesæt o.a. 
  • At vedligeholde skolens grønne arealer 
  • Vi underviser i arbejdsmarkedskendskab og besøger relevant virksomheder og gartnerier/ planteskoler samt andre samarbejdspartnere  


Derudover laver vi praktikker i gartnerier, servicefag, byggemarkeder, trælaster, planteskoler samt andre relaterede virksomheder.  

Værkstedet er mere end bare et sted at lære – det er et sted at vokse, blomstre og blive en del af noget større end os selv. Og vi vil gerne have dig med! 

Vil du mestre kunsten i køkkenet og udforske en verden af smag og næring? Så er vores kantine det perfekte sted for dig!  

I Kantinefaget skaber vi et hyggeligt miljø, hvor du er sammen med de andre elever lære at arbejde i et storkøkken. Her får du ikke kun vigtig erfaring med madlavning, men du tilegner dig også en masse gode færdigheder, som vil styrke din mulighed for at opnå praktikpladser eller finde job. 

I Kantinefaget er du med hele vejen – lige fra planlægning, indkøb, forarbejdning af råvarer, tilberedning og anretning. Undervejs bruger vi alle vores sanser, når vi føler, lugter, lytter og udfordrer smagsløgene. 

Her er, hvad du kan forvente: 

  • Færdigheder i et køkken som kan bruges i praktikker og i dit eget ungdomsliv 
  • Praktiske færdigheder som indkøb, madlavning, oprydning og rengøring 
  • At samarbejde med andre 
  • Viden om og kendskab til fx madvarer, hygiejne, økologi & affaldshåndtering 
  • Viden om budget og madspild 
  • Sunde kostvaner 
  • Viden om, hvordan du anvender råvarer efter årstiden og i den sammenhæng viden om klima og miljø. 

Vi vil også tage på ture ud af huset og besøge andre kantiner for at få inspiration ift. praktik og arbejdsmuligheder. Det kan fx være kantiner på uddannelsesinstitutioner eller virksomheder. 

Bliv en mester i køkkenet og vær med i et fedt fællesskab! 

Indhold er på vej...

Drømmer du om at kunne have venner på besøg eller måske bo din egen lejlighed? 

På Den Grønne STU hjælper vi dig med at håndtere dagligdagen. Vi guider dig gennem overgangen til voksenlivet med undervisning, sjove oplevelser og et fantastisk fællesskab. 

Vores boligundervisning er en essentiel del af forberedelsen til voksenlivet for alle vores elever. I vores øve-lejlighed får du praktisk viden og færdigheder, der er nødvendige for at leve selvstændigt og trives som en ung voksen. Vi ønsker nemlig, at du skal have et aktivt og selvstændigt voksenliv. Det betyder, at vi fx hjælper dig med at se på boligformer og fritidsmuligheder i Aarhus. 


Her er, hvad du kan forvente: 

  • Tage bussen selvstændigt 
  • Bruge e-boks, MitID, MobilizeMe/Planet, borger.dk, netbank, rejseplanen.dk og digital sikkerhed. 
  • Løse konkrete opgaver i hjemmet – ’holde hus’: organisere hvad der skal gøres og hvornår. 
  • Organisering generelt – bruge en kalender, lave en mappe med vigtige papirer, pas og koder. 
  • Vasketøj, rengøring, oprydning, lufte ud. 
  • Ernæring og hygiejne 
  • Økonomi og forbrug i daglig husholdning 
  • Planlægning, indkøb (online) og tilberedning af lette daglige måltider  
  • Indkøb af tøj, personlig pleje, købe en gave. 
  • Hjælp til kontakt til egen læge, tandlæge eller frisør 
  • Invitere gæster hjem 


Hos Den Grønne STU er vi her for at ruste dig til fremtiden! 

 

Vil du kombinere din passion for gaming med fællesskab og personlig udvikling? Så er E-Sport lige noget for dig! Her får du mulighed for at udvikle teknikker og kompetencer, der ikke kun gør dig til en bedre gamer, men også styrker dine evner på din ungdomsuddannelse og som du kan tage med dig videre i livet.

I faget øver du kommunikation og samarbejde gennem de kendte spil. Vi træner sammen spillenes aspekter og spiller ofte kampe mod andre STU’er. I E-sport vægter vi det sociale aspekt og relationsforståelsen højt.  

 

Her er, hvad du kan forvente: 

  • Spilkendskaber: du lærer flere spil, du kan spille med venner og studiekammerater. 
  • Kommunikation: Du træner klar og ordentlig kommunikation og træffer gode beslutninger sammen med holdet. 
  • Samarbejde: På holdet er I afhængige af hinanden for at opnå resultater. I arbejder sammen i mange timer og får et fedt fællesskab. 
  • Overblik: Du lærer at holde hovedet koldt og træffe og udføre beslutninger under stort pres. 
  • Ansvarlighed: Møder du veloplagt og kampklar, klarer dit hold sig bedre. 

 

Vi vil i løbet af skoleåret deltager i følgende arrangementer: 

  • E-sportsturneringer/STU-liga 
  • Spille sammen med andre stu’er 
  • Besøge netcaféer 

 

Lad det være sagt med det samme, E-sport er en sport. Derfor er det vigtigt, at du holder dig i god form, så du kan holde koncentrationen høj, tage gode beslutninger og reagere lynhurtigt, når du er i hektiske kampsituationer. Derfor indgår fysisk træning også som en del af E-sports undervisningen.  

Du har altså rig mulighed for både at udvikle dig som gamer på både det tekniske, det mentale og det fysiske plan – og så får du et fedt fællesskab med andre gamere. 

Indhold er på vej....

 

I faget "Outdoor og miljø" arbejder vi med at styrke elevernes viden om naturen i Århus og Jylland samt miljøets udfordringer både lokalt og globalt. Formålet er at skabe faglig læring, fremme relationer mellem eleverne og øge deres forståelse af, hvordan deres egne handlinger kan gavne miljøet. 

Naturen spiller en vigtig rolle for både krop og sind. Ved at bruge tid i naturen får eleverne ikke kun viden om miljøet, men også mulighed for at forbedre deres fysiske og mentale velvære. Frisk luft, bevægelse og samvær i naturen styrker kroppen og giver ro i sindet, hvilket gør det lettere at fokusere og lære. 

Eleverne vil blive introduceret til en række miljøproblematikker som iltsvind i danske farvande, CO2-udledninger fra landbrug, drivhuseffekten og biodiversitet i Mols Bjerge. Vi integrerer emner fra biologi og samfundsfag, og eleverne får mulighed for at engagere sig i tværfaglige aktiviteter. 

Faget rummer en bred vifte af outdoor-aktiviteter som vandreture, shelterovernatninger, fisketure og besøg på natur- og miljølokationer. Eleverne får også mulighed for at deltage i praktiske opgaver som dyrepleje og bygning af insekt-hoteller. Samtidig er der plads til elevindflydelse, så undervisningen bliver meningsfuld og relevant for alle. 

I dialogfag øver vi os på at blive bedre til at kommunikere, både ved at fortælle om os selv, vores weekend og ved at stille spørgsmål og lytte til andre. Du lærer at tale i grupper, lytte aktivt og turde sige din mening, både i små og store sammenhænge. 

 
Her er, hvad du kan forvente: 

  • Vi træner vores evne til at forstå, hvordan andre tænker og føler, hvilket kaldes mentalisering.
  • Vi diskuterer, hvilke emner der er passende at tale om på arbejdspladsen, i skolen og i vores fritid
  • Vi øver os i at skelne mellem, hvad der er passende og upassende i forskellige situationer. 


Nogle gange øver vi os på de gode samtaler ved at tage på køreture eller gåture i vores smukke grønne områder omkring STU’en. Vi bruger også samtalespil, VR og andre materialer, der hjælper os med at føre meningsfulde samtaler, som alle elever kan være en del af.

Du kommer til at øve dig i at udtrykke dine egne meninger og respektere andres synspunkter, når vi taler om aktuelle emner som dagens nyheder og samfundsdebatter. 

Men vigtigst af alt lærer vi at respektere hinandens meninger og at være åbne over for forskellige synspunkter. Det er det, der gør vores samtaler så værdifulde. 

Lad os lytte, lære og vokse sammen. 

Sidst opdateret: 14. november 2024