Gå til hovedindhold
Botilbud til voksne med udviklingsforstyrrelser

Tingagergården

Voksne med autismespektrumsforstyrrelser, der har brug for individuelt og helhedsorienteret støtte.

9. maj 2018

Indhold

    Vi giver socialpædagogisk støtte og hjælp til udvikling af borgernes kompetencer og med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. De pædagogiske mål er beskrevet i den enkeltes handleplan.

    Vi ligger i Tilst med gåafstand til, blandt andet, flere indkøbsmuligheder og restauranter. Der er kort afstand til grønne områder og gode busforbindelser til Aarhus C.

    Boligerne

    Vi har 14 torumsboliger og 9 etrumsboliger. Der er et fælles aktivitetsrum, køkken og tv-stue for beboerne. Alle boliger ligger i stueplan med adgang til grønne områder.

    Derudover har vi 9 midlertidige boliger til mennesker, der har brug for en midlertidig bolig pga. betydelig fysisk eller psykisk handicap eller særlige sociale problemer.

    360 graders tour i Tingagergården

    Glashuset

    Glashuset er vores knudepunkt i dagligdagen. Der er 8 beboere tilknyttet Glashuset.

    Baghuset

    I Baghuset er der 9 midlertidige boliger, hvor du kan du kan bo i en periode på ca. 2-3 år. 

    Sidehuset

    I Sidehuset er der 7 beboere tilknyttet. Vi er også glade for besøg af beboere fra de andre huse. 

    Vejledning:   

    • Fra Play knappen kan du starte en tour rundt i det enkelte hus
    • Med Linealen-funktionen, kan du se måle på det rum du står I
    • Se mere info om huset via de grønne Tags. Du kan også bruge dem til at hoppe mellem de enkelte huse. 

    Lovgrundlag

    De 14 faste boliger er opført efter § 105 i lov om almene plejeboliger. De 9 midlertidige boliger er opført efter servicelovens § 107 om midlertidigt ophold. Bostøtten gives efter servicelovens § 85, og handleplanerne udarbejdes efter servicelovens § 141.

    Sidst opdateret: 4. december 2025