Læs mere om vores botilbud og bofællesskaber til voksne med handicap
I Aarhus Kommune, har vi en række botilbud og bofællesskaber til voksne med forskellige handicap - både med og uden døgndækning.
Vores botilbud og bofællesskaber støtter beboerne i at leve et så selvstændigt og ligeværdigt liv som muligt. Med udgangspunkt i beboernes individuelle behov og ressourcer, tilrettelægger vi en hverdag præget af tryghed, nærhed, udfordringer og oplevelser. Vi støtter det sociale liv mellem beboerne med forskellige aktiviteter.
Sammen med borger og eventuelt pårørende afklarer vi, hvilken boform, der passer bedst.
Personalet og den enkelte beboer udarbejder sammen en konkret delhandleplan efter Servicelovens § 141. I delhandleplanen beskrives beboerens vanskeligheder, ressourcer, ønsker og mål, og det sammenholdes med de muligheder og begrænsninger der ligger i botilbuddet, i netværket og det omgivende samfund. Ud fra dette tilrettelægger vi den individuelle støtte.
Vores støtte omfatter:
- Individuel støtte i eget hjem med den enkeltes behov i fokus
- Støtte til det sociale samvær beboerne imellem
- Koordinere tværfaglig indsats mellem diverse samarbejdspartnere
- Understøttelse af den enkelte beboers sociale relationer (netværk og pårørende)
- Understøtte beboerens aktive deltagelse og inklusion i samfundet.
Hjælp til ændring i egen bolig
Du kan også få hjælp til ændringer i din bolig, hvis det er nødvendigt på grund af dit handicap. Fink link nederst på siden.
Sådan får du adgang til vores botilbud og bofællesskaber
Du skal henvises til botilbuddene.
Hvis du er 18-29 år, kan Ungecenter Rådgivning og Visitation henvise dig til tilbuddene.
Hvis du er 30 år eller mere, kan Rådgivning og Visitation Voksne henvise dig til tilbuddene.
Ungecenter Rådgivning og Visitation
Unge, Job og Uddannelse
Åbningstider:
Mandag - onsdag og fredag kl. 8-15
Torsdag kl. 8-17:30
Værkmestergade 3
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 14 44
Rådgivning og Visitation Voksne
Voksne, Job og Handicap
Job, Udsatte og Psykiatri
Åbningstider:
Mandag - onsdag og fredag kl. 8-13
Torsdag kl. 8:30-15
Telefontider:
Mandag - onsdag og fredag kl. 8-13
Torsdag kl. 8:30-15
Grøndalsvej 1B
8260 Viby J
Telefon: 89 40 14 41