Bofællesskabet Skødstrup
Bofællesskab med døgndækning til voksne med udviklingshandicap, der har betydeligt og varigt brug for pædagogisk støtte i hverdagen.
Vores pædagogiske indsats er helhedsorienteret, og vi har fokus på at skabe en tryg og struktureret hverdag for beboerne. Vi lægger vægt på at styrke beboernes sociale kompetencer.
Hus 4 arbejder med særligt tilrettelagte og specialiserede forløb for beboere med betydeligt og varigt behov for at blive skærmet.
Vi laver individuelle handleplaner, hvor vi fastsætter mål for den pædagogiske indsats.
Boligerne
Bofællesskabet består af 4 huse:
- Hus 1 og 2 har 18 lejligheder med stue, soveværelse, køkkenniche og badeværelse.
- Hus 3 har 7 lejligheder med et rum og stort badeværelse.
- Hus 4 har 12 etværelses boliger med kombineret soveværelse og stue med eget toilet eller bad.
Alle husene har egen terrasse, i tilknytning til fællesarealet.
Personalet
Vi har døgndækning med vågen nattevagt.
Personalet er pædagogisk og sundhedsfagligt uddannet (ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter og SOSU-assistenter).
Lovgrundlaget
Skødstrup er etableret efter § 105 i lov om almene boliger, og beboerne får støtte efter servicelovens §§ 83 og 85. Handleplanerne laver vi i henhold til servicelovens § 141.
Bofællesskabet Skødstrup
Center for Bosteder til Voksne
Tronkærgårdsvej 102 og 106
8541 Skødstrup
Telefon: 87 13 37 30 (telefonsluse)