Gå til hovedindhold
Botilbud og bofællesskaber til voksne med udviklingshæmning - uden døgndækning

Bofællesskabet Skejbyparken

Bofællesskab uden døgndækning til voksne med udviklingshandicap, der har behov for pædagogisk støtte i hverdagen.

28. mar. 2018

Indhold

    I bofællesskabet Skejbyparken lægger vi vægt på at støtte beboerne i at bo i egen bolig og opnå størst mulig selvstændighed i hverdagen. Vi giver beboerne størst mulig indflydelse på eget liv, bl.a. gennem faste husmøder og et Brugerråd, hvor beboerne deltager i beslutningerne.

    I tæt samarbejde med hver enkelt beboer, laver vi en individuel delhandleplan med mål for den pædagogiske indsats.

    Boligerne

    Bofællesskabet består af 12 rummelige 2-værelses lejligheder med stue, tekøkken, soveværelse, badeværelse og egen terrasse.

    Personalet

    Personalet er pædagogisk uddannet, og der er hovedsageligt personaledækning klokken 7-22. Vi har ikke nattevagt på stedet.

    Lovgrundlaget

    • Bofællesskabet er etableret efter § 105 stk. 2 i lov om almene boliger.
    • Beboerne får støtte efter servicelovens §§ 83 og 85.
    • Delhandleplanerne laves efter servicelovens § 141.
    Sidst opdateret: 12. januar 2026