Gå til hovedindhold
Botilbud og bofællesskaber til voksne med udviklingshæmning - med døgndækning

Majvænget 2

Bofællesskab til voksne med udviklingshæmning og psykiatriske tillægsdiagnoser, herunder skizofreni, bipolar affektiv lidelse, angst, depression og andre komorbiditeter. Beboerne har betydeligt og varigt brug for pædagogisk støtte og omsorg. Bofællesskabet har døgndækning.

26. maj 2026

Indhold

    Bofællesskabet Majvænget 2 har fokus på, at borgerne udvikler og udnytter deres potentialer til at leve et så selvstændigt liv som muligt. Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang, hvilket betyder, at vores arbejde tager udgangspunkt i hver enkels behov for hjælp og støtte, håb, ønsker og drømme.

    Borgerne er aktive deltagere i deres egen mestringsproces og i samarbejdet om at nå de mål, de selv sætter, eller, som de får hjælp til at sætte.

    Boligerne

    Bofællesskabet består af 31 lejligheder med stue og tekøkken, soveværelse og badeværelse. Derudover er der adgang til et stort fælles køkken og opholdsstue.

    Personalet

    Personalet består hovedsageligt af socialpædagogisk og sundhedsfagligt uddannede medarbejdere med specialviden om voksne borgere med udviklingshandicap. I perioder er der også studerende tilknyttet.

    Lovgrundlag

    6 servicelovsboliger er etableret efter sel og er fleksible mellem § 107, § 108. 25 almene handicapboliger er etableret efter sel § 105, stk. 1, bostøtten gives efter sel § 83, § 85 og SUL § 138.

    Sidst opdateret: 26. maj 2026