Gå til hovedindhold

Gode råd til forældre

Som forælder er man altid opmærksom på sit barn - ligesom de professionelle voksne, der er rundt om barnet i hverdagen. Her kan du finde gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du er bekymret for, at dit barn har været udsat for noget seksuelt grænseoverskridende

Indhold

    Hvad skal du som forælder være særligt opmærksom på?

    • Overgreb eller mistanke om overgreb mod børn er noget af det, der vækker de stærkeste følelser hos voksne. Derfor er det vigtigt, at du som forælder prøver at bevare roen, når du er sammen med dit barn. Børn bliver nemt påvirkede, hvis de oplever, at deres forældre og andre voksne er urolige.
    • Du skal være særligt opmærksom, hvis dit barns vanlige adfærd pludselig ændrer sig. Det kan for eksempel være ændringer i søvnmønster, afleveringssituationer og så videre.
    • Hvilke reaktioner, der er hos et barn på et eventuelt seksuelt overgreb, afhænger blandt andet af barnets alder og udviklingstrin. Yngre børn kan for eksempel udvise symptomer relateret til ængstelighed, søvn og renlighed. Ændringer i barnets adfærd og trivsel kan have mange årsager, men bør give anledning til et skærpet fokus og for eksempel en dialog med de professionelle voksne i barnets daginstitution.
    • Alle børn reagerer forskelligt på forskellige begivenheder. Nogle børn udviser ikke reaktioner eller symptomer, hvis de har været udsat for et seksuelt overgreb.

    Hvis du har en konket bekymring, så er det altid de professionelle voksne, du skal gå til først.

    Men det er altid en god ide at tale med dit barn om, hvad det oplever og laver i sin vuggestue/børnehave/skole/SFO - også når det ikke drejer sig om de tunge emner. 

    Sæt rammerne:

    • Det er vigtigt, at du som forælder bevarer roen under samtalen, da uro kan smitte og påvirke dit barn.
    • Vælg et roligt tidspunkt, hvor barnet ikke er for træt, og hvor I ikke bliver forstyrret.
    • Det er fint, hvis barnet tegner eller sidder med noget legetøj, imens I taler sammen.
    • Det er vigtigt, at du giver dig tid, spørger neutralt og undgår at lægge din egen bekymring i spørgsmålene.

    Hvad skal vi tale om?

    • Du kan for eksempel spørge dit barn om, hvilken voksen, barnet kunne forestille sig, at det ville være rarest at tale med om noget svært. Det hjælper dit barn til at blive klogere på egne handlemuligheder og opfordre barnet til eventuelt at søge en anden tryg voksen, som det kan betro sig til, hvis der er brug for det. 
    • Som forælder kan du også fortælle dit barn om gode og dårlige hemmeligheder:
      • De gode hemmeligheder er dem, som kilder i maven, de handler for eksempel om overraskelser og gaver. Den slags hemmeligheder må man gerne holde for sig selv og ikke fortælle mor og far.
      • De dårlige hemmeligheder kan være noget, som barnet er blevet bedt om at holde hemmeligt; men som måske giver ondt i maven eller gør barnet ked af det eller bange. Den slags hemmeligheder skal man fortælle til en voksen.
    • På denne måde kan du som forælder tale med dit barn om, at der kan ske noget for en, der ikke er rart, uden at du behøver at tale med barnet om voldsomme emner.

    Husk

    • Det at tale med børn om overgreb er en proces, der kan strække sig over længere tid. Selvom en samtale med et barn, hvor der er en stor bekymring, ikke udmunder i af- eller bekræftelse af mistanken, er samtalen ikke nødvendigvis forgæves. Den kan vise barnet, at der er voksne i dets liv, som er opmærksomme, bekymrer sig og er tilgængelige. Det er brugbart, hvis barnet vil fortælle om eventuelt svære oplevelser.
    • Det tydeligste tegn på et seksuelt overgreb er, hvis barnet fortæller ud fra egen erfaring. Det kan indebære sansemæssige oplevelser, barnet ikke burde have kendskab til eller erfaring med for eksempel lugte, konsistens, hvordan noget smager eller føles.

    Muligheder for vejledning

    Sidst opdateret: 6. januar 2025